Thomas Helmig kom, sang og sejrede på Ceres Park

Den aarhusianske popkonge havde lovet et brag, og det løfte holdt han, da han begik sin første stadionkoncert i eget navn på Ceres Park.

Artiklens øverste billede
57-årige Thomas Helmig udlevede en drengedrøm på sin egen hjemmebane. Koncerten sluttede klokken 00.25, men han lod til at kunne fortsætte hele natten. Foto: Johnny Pedersen/Ritzau Scanpix
Det taler Aarhus om lige nu. Modtag vores daglige nyhedsbrev for at blive opdateret på de væsentligste nyheder. Klik her, indtast din mailadresse og tilmeld dig.

Thomas Helmig, Ceres Park: 5 af 6 stjerner

Find dig en, der elsker dig ligeså meget, som kvinder i 50’erne elsker Thomas Helmig.

Der er ikke set så mange glubske kvindeblikke i Aarhus, siden dengang kronprinsen turede det aarhusianske natteliv som borger i Smilets By.

Men man forstår det jo godt, for hold fast, hvor holder den 57-årige mand sig bare imponerende godt, og hvor kan han bare stadig sætte gang i et brag af en fest.

Det gjorde Thomas Helmig lørdag aften. Med lilla hår, skrigblå bukser, glimmerjakke og det velkendte gavtyvesmil, verden lærte at elske for 35 år siden.

Og det var hans og Aarhus’ aften. For første gang nogensinde stod popkongen bag en stadionkoncert i eget navn, og naturligvis skulle det foregå på hans hjemmebane, Ceres Park, hvor han trofast følger sine hvide helte.

»Kæmpestort«

Da han endelig gik på den enorme scene efter to timers opvarmning ved Clara og Lord Siva, lagde han ikke skjul på, at han var berørt og lettere ramt af ærefrygt over det store arrangement.

»Jeg har glædet mig. Det her er meget, meget vildt for mig. Det er kæmpestort at få lov til det her,« sagde han efter at have sat festen i gang med to omgange heftig fællessang ved ’Jeg tager imod’ og ’Det er mig, der står herude og banker på’.

Men var han overvældet, smittede det ikke af på det topprofessionelle show, ham og hans afsindigt dygtige hold leverede. Det var stilsikkert, indlevende, legende og humørfyldt. Præcis ligesom de to seneste gange, han har holdt fest i Aarhus til en uforglemmelig Northside-koncert i 2017 og med en surprise-optræden til årets festival.

Gåsehud

Publikummet var et noget andet denne gang, men det gjorde ikke det mindste, for de lod alle til at kunne samtlige sange udenad, og flere gange under koncerten blev man overmandet af gåsehud, når Helmig fattede mikrofonstativet, hejste det til vejrs og vendte det ud mod publikum.

Decideret noprede arme fik man, da ’Malaga’ bragede ud over Ceres Park. Det har den gjort til hver en AGF-hjemmekamp i årevis, og fodboldfansene har lystigt gjaldet med, men aldrig har den aarhusianske nationalsang taget sig ud som lørdag aften.

Det var et magisk øjeblik, da Thomas Helmig fattede sin guitar, vandrede ud på scenen blandt publikum og klarede den legendariske sang ene mand - men med 25-30.000 publikummer som backupkor.

Aftenens næstbedste fællessang-oplevelse var afgjort under Stupid Man, da publikum reelt overdøvede Helmig og bandet på det velkendte omkvæd.

Ikke udsolgt

Der var sat cirka 30.000 billetter til salg, men en time før showstart var der stadig en del billetter til salg. Hvor mange har arrangøren ikke villet svare på, men at der ikke er udsolgt til en længe ventet Helmig-koncert på Ceres Park, det er ærligt talt lidt af en skandale.

Måske er prisen på 575 kroner en del af forklaringen, men publikum fik trods alt også en hel del musik for pengene.

Foruden de to opvarmningskoncerter var der en næsten 2 timer og 30 minutter lang koncert med Thomas Helmig, som oven i hatten havde nogle interessante gæster med.

Lord Siva og Helmig optrådte sammen med hittet ’Solhverv’, mens der blev danset igennem, da »1st lady of funk«, som han benævnte den tidligere Prince-bassist Ida Nielsen, da hun kom ind og gav prøver på sit gudsbenådede talent.

Bedste gæsteoptræden stod Benjamin Hav dog for. Ikke da han og Helmig spillede deres nye fælles sang, ’Hvidt flag’, for den er simpelthen ikke god, men derimod da de to gik amok til Havs eget hit ’Den Dejligste Boy’.

Men det var Helmigs show, og seancen i Ceres Park var et mesterstykke.

»Det her stadion har brug for en succesoplevelse,« jokede indpisker/presenter Peter Falktoft inden showet.

Og det fik det i allerhøjeste grad. Én der næppe bliver overgået, før et nyt stadion står klar.

Læs også

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.