Drama til stor teaterpremiere: Faldt om med hjertestop kort før showstart

Publikum blev gennet ud af Aarhus Teater, og premieren på Cabaret blev udsat en halv time på grund af et hjertestop.

Artiklens øverste billede
Premieren på Cabaret blev torsdag udskudt med en halv time på grund af et hjertestop hos en tilskuer. Foto: Aarhus Teater
Det taler Aarhus om lige nu. Modtag vores daglige nyhedsbrev for at blive opdateret på de væsentligste nyheder. Klik her, indtast din mailadresse og tilmeld dig.

En festdag på Aarhus Teater blev torsdag aften for en stund overskygget af virkelighedens drama, da en premieretilskuer pludseligt faldt om med et hjertestop.

Det var til premieren på teatrets store satsning Cabaret, at en mand faldt om kort før showet gik i gang. Publikum blev bedt forlade salen, mens der blev arbejdet på at redde mandens liv.

Teaterdirektør Allan Aagaard bekræfter episoden over Lokalavisen Aarhus.

»Det var en uhyggelig oplevelse og en voldsom premiere på Cabaret, men det ser heldigvis ud til, at det endte godt,« siger teaterdirektøren, der efterfølgende ikke har fået besked om mandens tilstand, men krydser fingre for hans velbefindende.

»Vi har ikke hørt noget, og intet nyt er forhåbentlig godt nyt. Han var ved fuld bevidsthed, da han blev kørt væk af ambulancen, som iu øvrigt var der i løbet af bare tre minutter.«

Teaterdirektøren glæder sig over, at teatrets beredskab viste sig at virke upåklageligt i situationen.

»Det fungerede, og vi er godt tilfreds. Der var en hjertestarter hos ham efter 45 sekunder, og der var desuden en læge tilstede i salen, som hurtigt sprang til. Derudover var vores medarbejdere hurtige til at få skubbet folk ud af salen, så de ikke skulle overvære det hele,« siger Allan Aagaard.

»Forrygende forestilling«

Cabaret-premieren endte med at være forsinket med en halv time, og ifølge teaterdirektøren led forestillingen ikke nævneværdigt på grund af den dramatiske optakt.

»Vi, der kender forestillingen, kunne godt mærke, at der var lidt de første fem minutter, der skulle på plads. Men det tror jeg bestemt ikke, at publikum bemærkede. Holdet var lidt påvirket og rystede ude bagved, og de skulle lige peppe hinanden op igen, som de allerede havde gjort før forestillingen, men de er professionelle og var hurtigt klar igen,« siger Allan Aagaard, som ellers kan melde om en bragende god premiere.

»Det var en forrygende forestilling, og publikum var meget begejstrede. Vi fik en af de længste applauser nogensinde på Aarhus Teater.«

Cabaret løber frem til 18. juni og har blandt andet Sofia Nolsøe, Simon Mathew og Ulla Henningsen på rollelisten.

Læs også

Annoncørbetalt indhold

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.