Cabaret: En festlig og følelsesmæssig rutsjebanetur

Der er musik, sang og dans tilsat rigelige mængder af pailletter, frynser, velour og glimmer, når Aarhus Teater for første gang i 17 år blænder op for musicalen Cabaret på Store Scene. Og så er der – i den helt anden ende af skalaen – sørgmod, dysterhed og ondskab. Med andre ord har den ikoniske Broadway-musical det hele.

Cabaret foregår i 1930’ernes pulserende Berlin, hvor man stadig er i chok over Tysklands nederlag i 1. verdenskrig og befinder sig i en tidslomme af frisind og virkelighedsflugt trods en usikker fremtid, hvor Hitlers magtovertagelse er nær.

I den tyske metropol møder den unge amerikanske forfatter Clifford Bradshaw den livssultne Sally Bowles, der er natklubben Kit Kat Klubs karismatiske trækplaster. I Kit Kat Klub danses og synges uden tanke på morgendagen og på den paranoia, der præger virkeligheden udenfor.

»Kit Kat Klub er et festligt fristed for nazisterne og soldaterne, men også for befolkningen. Her kan man få lov til at være den, man er og flygte fra den grufulde virkelighed,« siger skuespiller Simon Mathew, som spiller musicalens vært og fortæller, Emcee.

»I virkeligheden uhyggeligt parallelt til at vi sidder her og drikker kaffe og solen skinner, mens der er krig mindre end 2000 kilometer fra os. Man kan flygte fra virkeligheden eller foregive, at den er anderledes, men den rammer en på et tidspunkt. Krigen og hadet er der. Præcis det kapsler musicalen ind. Cabaret er underholdning med et stærkt budskab bag,« fortsætter han.

Ved siden af ham sidder skuespiller Sofia Nolsøe, som indtager rollen som den flyvske Sally Bowles i Cabaret. Hun nikker enigt.

»Når man ser Cabaret, får man den her wauw-følelse af glæde og fest, og så i næste øjeblik rammer dysterheden. Den frygtelige tematik om nazisternes hærgen og jødeforfølgelsen bliver belyst gennem sang og dans. Det er en musical, som virkelig rammer publikum og sætter tanker i gang – også tanker, man ikke lige umiddelbart tør se i øjnene,« siger hun.

Skræmmende relevant

Musicalen Cabaret spillede første gang på Broadway i 1966 og er siden opført et utal af gange på scener overalt i verden.

»På mange måder er Cabaret stadig moderne. Kit Kat Klub ville stadig være en dekadent klub at gå ind i i dag. Samtidig er Cabaret med Ruslands invasion af Ukraine blevet endnu mere relevant,« siger Sofia Nolsøe med alvor i stemmen.

I Cabaret er der flere historier i historien; Sally Bowles og Clifford Bradshaws turbulente forhold, kærlighedshistorien mellem pensionatbestyreren Fräulein Schneider og jøden Hr. Schultz og venskabet imellem Clifford Bradshaw og nazisten Ernst Ludvig.

»Det er sjældent, at samtlige små historier i en forestilling ender tragisk. Det gør de i Cabaret. Alle prøver at fornægte krigen og det onde og skabe noget for dem selv i forsøg på at overleve, men der er intet håb. Det er på mange måder nedtrykkende og et svært rum at gå ind i, men jeg tror egentlig, det er sundt at opholde sig der lidt...« Sofia Nolsøe ser tænksomt ud ad vinduet på Café Hack og ud på den solbeskinnede Skolegade, hvor fodgængere og cyklister haster forbi.

»Jeg tror, publikum går ud af salen med en grad af eftertænksomhed, men også opløftet i kraft af de mange sindssygt fede numre og de smukke kostumer og kulisser,« tilføjer hun så.

Udfordrende roller

Den dobbelte Reumert-vinder Nicklas Bendixen er instruktør på Aarhus Teaters 2022-version af Cabaret.

»Nicklas, der har en fortid som danser og koreograf, dansede i Cabaret på Broadway for mange år siden, og hans far, Gene Nettles, satte Cabaret op på Aarhus Teater tilbage i 1976. Så Nicklas kender den her musical ind og ud. Måske derfor har han også ønsket at gøre enkelte ting anderledes i vores version. Blandt andet min karakter Emcee.« Simon Mathew sukker.

Karakteren Emcee er typisk portrætteret som den frembrusende, flamboyante og frisindede konferencier. I Nicklas Bendixens fortolkning er Emcee lettere forkrøblet, en slags udskud med unaturligt brede skuldre.

»Det tog mig ekstremt lang tid at finde min plads i rollen som Emcee. Fordi det er en rolle, hvor man ingen relationer har; der er ikke som sådan nogen at spille bold op ad. Og så fordi jeg ikke rigtigt kunne forene mig med, at Emcee skulle have de her store skuldre. Samtidig er det helt ekstremt varmt at have al den polstring på på scenen. Til nogle af de første prøver troede jeg, jeg ville besvime...« fortæller Simon Mathew.

»Jeg ved godt, du har været bekymret for, at Emcees fremtoning skulle fjerne fokus fra historien, men min fornemmelse er, at det fungerer. Du har bare lige skullet vænne dig til det...« siger Sofia Nolsøe opmuntrende og klapper sin medspiller venskabeligt på knæet.

Simon Mathew trækker på sine egne, helt almindelige skuldre.

»Jeg har i hvert fald arbejdet meget med karakteren og forsøgt at gøre ham til den her androgyne fortæller, der morpher virkelighed og fiktion. Emcee kender alle de små historier og ved, hvordan de ender, men han håber alligevel aften efter aften, at der sker noget anderledes, noget godt. Men altså de skuldre der... Det er jo ikke Klokkeren fra Notre Dame, vi spiller.« Igen sukker Simon Mathew.

Sofia Nolsøe smiler skævt. Også hun har skullet vænne sig til at stå på scenen som Sally Bowles i blonder, strømpeholdere og lakstøvler.

»Det er da specielt at stå på en scene i så lidt tøj, men heldigvis blev jeg ikke smidt i undertøj og højhælede lakstøvler fra dag et. Så som med så mange andre roller, har jeg kunnet tage det et skridt ad gangen,« fortæller Sofia Nolsøe.

»Rollen som Sally Bowles er sangmæssigt den mest udfordrende, jeg har haft. Nok også dansemæssigt. De dansere, vi har med på scenen, er vanvittigt dygtige, så jeg har virkelig skullet stramme mig an. Jeg har lært meget nyt i forbindelse med Cabaret, og det er jo dejligt,« tilføjer hun med et smil.

Premiere på godt og ondt

Cabaret havde premiere på Aarhus Teater 5. maj. En dag Simon Mathew ikke ubetinget så frem til.

»Det er altid interessant at se det endelige resultat af vores arbejde, men jeg glæder mig sjældent til premierer. Jeg synes, det kan være ret angstprovokerende, at der til premieren sidder en række anmeldere, der skal have en mening om det, vi laver. Op til en premiere bliver alting ofte mere stift og resultatorienteret – alt skal bare sidde i skabet lige præcis der. Men sådan er det jo, og her på den anden side af premieren er der igen rum til at kunne undersøge muligheder og nuancer i forestillingen og i karaktererne, som man så kan arbejde videre med,« siger Simon Mathew.

»For mig var det fantastisk endelig at få publikum på. Man har prøver og flere prøver, men har reelt ikke nogen fornemmelse af, om det, man laver, fungerer, når man ser det udefra. Så det at få respons fra publikum og opleve forestillingen igennem dem, synes jeg, er så fedt!« lyder det fra Sofia Nolsøe.

Efter en veloverstået premiere kan hele castet nu ånde lettet op og glæde sig over at skulle stå på scenen adskillige aftener endnu - helt frem til 18. juni.

»Nu ved jeg godt, jeg har talt meget om Emcees skuldre. Men ser man bort fra dem, har det været og er stadig en fornøjelse at være med i den her forestilling. Der har været en kæmpe glæde og entusiasme fra hele holdet – både på og bag scenen – og det smitter af,« siger Simon Mathew og kigger på Sofia, der nikker energisk.

»Det er jo en showforestilling med en perlerække af fede numre som “Cabaret”, “Two Ladies” og “Wilkommen, Bienvenue...”. Rigtig mange kender Cabaret og har høje forventninger til musicalen. Så håber vi bare, publikum kan lide vores version,« siger Sofia Nolsøe.

“Og Emcees store skuldre!” indskyder Simon Mathew. Sofia Nolsøe ler.