Ny kæledyrsbutik slår dørene op i Vestergade

Kæden Petlux lægger stor vægt på kvalitet, rådgivning og en god kundeoplevelse. Nu åbner den første butik i Jylland.

Artiklens øverste billede
Direktør og ejer af Petlux Vibeke Hvorslev Svenningsen med sine to hunde af racen whippet. Den sorte hedder Rosee, og den grå hedder Napoleon. Pressefoto.
Bliv inspireret af byguides, kulturanbefalinger og spændende portrætter. Klik her, indtast din mailadresse og tilmeld dig vores ugentlige nyhedsbrev.

Den 29. april får aarhusianerne en ny mulighed for at købe kvalitetsudstyr og -foder til hunde og katte, når den danske butikskæde Petlux åbner ny butik i Vestergade 5.

Butikken bliver Petlux’ femte i Danmark og den første i det jyske for virksomheden.

»Vi har længe ønsket at åbne en butik i Jylland og give alle mulighed for at komme ind og mærke de lækre kvalitetsprodukter og opleve de smukke design,« fortæller direktør og ejer Vibeke Hvorslev Svenningsen.

Vigtig vejledning

For Petlux er det vigtigt, at kunderne får en god og kyndig vejledning, når de kommer ind i butikken. Her går viden om kæledyrene nemlig hånd i hånd med den kærlighed til hunde og katte, som i høj grad udgør Petlux’ DNA.

»Vi elsker hunde og katte – og har selv to hunde i familien, som vi ikke kan lade være med at forkæle og give de bedste levevilkår, og derfor går vi meget op i kvalitet,« udtaler Vibeke Hvorslev Svenningsen.

Mange af medarbejderne i butikken har også hund eller kat privat og brænder for at give den bedste rådgivning til netop dit kæledyr.

Guldkorn i udvalg

»Hylderne bugner med guldkorn i udvalg,« synger Peter AG i den populære Gnags-sang, Slingrer ned ad Vestergade. Det passer godt på Petlux, som blev grundlagt i 2015. Her er der nemlig blevet lagt stor vægt på kvaliteten i såvel kundeoplevelsen som produkterne.

»Vi bestræber os på at have produkter, vi selv vil give til vores egne kæledyr. Derudover er det vigtigt for os at have danske brands repræsenteret blandt de 100 mærker, vi fører. For eksempel kan du finde de populære seler fra danske DOG Copenhagen og de smarte tørredækkener fra danske Siccaro, som begge er meget efterspurgte af hundeejere,« siger Vibeke Hvorslev Svenningsen.

Foder og pelspleje

I butikken finder du også et stort udvalg af MUSH, også kaldet BARF (BARF – forkortelse af Biologically Appropriate Raw Food), som er et finsk foderprodukt på frost i form af råt kød og knogler, der minder om den kost, en hund eller kat vil kunne finde ude i naturen fra et byttedyr. Generelt vil du altid kunne få personlig rådgivning til, hvilken type foder du skal vælge til dit kæledyr.

Desuden har de fleste plejeprodukter, du kan købe hos Petlux, 98 procent økologiske ingredienser og er beregnede til enten hundens eller kattens pels og hud. Dertil er det som noget helt unikt for Petlux-butikken muligt få lavet et lovpligtigt hundetegn med det samme.

I efteråret 2021 lancerede Petlux den fuldt digitale kundeklub i form af en app, Club Petlux, hvor kunderne kan opnå kontante fordele i form af rabatter på deres køb i butikken og online samt få invitationer til events i butikken

sra

Læs også

Annoncørbetalt indhold

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.