Den Gamle By får millionstøtte til fokus på det gode håndværk

I løbet af sommeren får gæsterne i Den Gamle By mulighed for at prøve kræfter med de forskellige håndværksfag.

Artiklens øverste billede
Gæster kan fra maj til efteråret få lov til selv at prøve kræfter med diverse håndværksfag. Pressefoto
Det taler Aarhus om lige nu. Modtag vores nyhedsbrev for at få dagens lokale tophistorier. Klik her, indtast din mailadresse og tilmeld dig.

Den Gamle By sætter i løbet af sommeren fokus på det gode håndværk.

Det gør museet blandt andet med 2,5 millioner kroner i støtte fra Tietgenfonden, oplyses det i en pressemeddelelse.

Foruden livedemonstrationer af håndværk, rollemodelarrangementer og inddragende publikumsaktiviteter, bliver rundvisninger også en del af de mange aktiviteter. Og hér får gæsterne en nøglerolle. Fondsstøtten går nemlig til at undersøge, hvilke formidlingsformer, der bedst sikrer, at publikum oplever og forstår glæden ved godt håndværk.

»Det gode håndværk har enorm betydning for os alle i hverdagen, og en stor del af æren for meget af det, som Danmark er berømt for på verdensplan. Håndværket ligger i hånden og det er her, det hele starter. Skal man blive fascineret af det, skal man selv se det og endnu bedre selv prøve det, og det bliver nu i højere grad muligt i Den Gamle By takket være Tietgenfondens opbakning,« siger Thomas Bloch Ravn, museumsdirektør i Den Gamle By.

Mangel på faglærte

Gennem undersøgelser af gæsternes museumsoplevelse med aktiviteterne forventer museet at blive endnu bedre til at skabe vedkommende formidling af håndværk og fagstolthed.

»Vi vil gerne være med til at styrke den faglige stolthed og genskabe respekten for det gode håndværk i den brede befolkning. Derfor er det vigtigt at vide, hvordan man bedst gør det. Vi er overbeviste om, at Den Gamle By vil høste formidlingserfaringer, som også andre museer og oplevelsescentre vil få gavn af,« siger Tietgenfondens uddelingschef, Christine Paludan-Müller.

Det kommende fokus på håndværksfagene taler ind i en større samfundsudfordring med for få faglærte og vigende søgning til erhvervsuddannelserne. Prognoser spår, at der i 2030 vil mangle op mod 100.000 faglærte. Samtidig viser flere undersøgelser, at både fordomme, manglende prestige og forældet viden afholder mange unge mennesker fra at vælge en håndværkeruddannelse.

Håndværksaktiviteterne er en del af større satsning med navnet ’Godt håndværk – også i fremtiden’, hvor Den Gamle By samtidig inviterer landets øvrige museer og oplevelsescentre til et styrket samarbejde om erfaringsudveksling og gensidig inspiration til udvikling af håndværksformidling til et bredt publikum.

De mange håndværksaktiviteter kan opleves i Den Gamle By fra maj og frem til efteråret.

ddp

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.