Derfor fejrer vi nytår, som vi gør: Historiske nytårstraditioner var fyldt med overtro, varsler og vilde ritualer

Når det kommer til nytår, har kirken tilpasset sig folkeligheden, forklarer sognepræst fra Aarhus. Tidligere var vores nytårsfestligheder i høj grad præget af melankoli og uhygge. Bliv klogere på nytårets traditioner her.

Artiklens øverste billede
I dag markerer vi nytåret med krudt, lys og fest, men før i tiden var årsskiftet præget af mere mystik. Arkivfoto: Jesper Houborg/Polfoto.

Når snakken falder på nytår, så tænker mange: fest, fyrværkeri og dronningens nytårstale.

Men historisk har nytåret været forbundet med helt andre traditioner og ritualer, som skulle sikre en god overgang til det nye år.

Det forklarer Mette Boritz, der er etnolog og museumsinspektør på Nationalmuseet.

»Dagene efter jul og frem til nytår var eksempelvis en tid, hvor man kunne tage varsel - altså spå - om, hvordan det kommende år ville blive,« siger hun.

Varsler kunne eksempelvis kredse om store spørgsmål, såsom hvem der blev gift, og hvem der ville dø.

Det kunne også kredse om praktiske ting, såsom hvilken kornsort man skulle så på marken, og hvordan vejret ville blive.

Beslutninger, som kunne blive fatale, hvis høsten slog fejl.

»Et varsel kunne foregå ved, at man smed en klat hvedegrød, en klat byggrød og en klat havregrød. Den klat, hunden spiste først, var varsel om, hvilken kornsort der ville klare sig godt det følgende år,« siger Mette Boritz.

Man kunne også skrælle et æble i én lang skræl og smide skrællen over skulderen.

»Herefter kunne man læse navnet på ens kommende ægtemand ud fra, hvilket bogstav skrællen lignede,« forklarer Mette Boritz.

Nytår blev også brugt som forvarsel om, hvordan vejret ville blive.

Her noterede man, hvordan vejret var på hver af de 12 dage mellem juledag og Helligtrekonger 6. januar.

»Perioden kaldes også ”juletylvten” - som er det gamle ord for 12. Og hver af de 12 dage blev så en form for selvstændig vejrudsigt for, hvordan vejret ville blive i de kommende 12 måneder,« forklarer Mette Boritz.

Som en sidste vigtig ting var nytåret også tiden, hvor man skulle sikre sig mod sygdom og troldtøj i det kommende år.

Derfor ”stålede” man sit hjem og sine marker ved at sætte stål over døren og i kanten af markerne.

»Folk var meget overtroiske dengang. Og ved at ståle mente man, at man sikrede sig mod hekse og troldtøj,« forklarer Mette Boritz.

Det muntre og festlige nytår er også et nyere fænomen i kirkelig sammenhæng, fortæller Hanne Jul Jakobsen, der er sognepræst i Møllevangskirken i Aarhus.

»Første dag i det nye kirkeår er første søndag i advent. Så det nytår, som fejres 31. december, er som sådan ikke teologisk begrundet,« siger hun.

Dermed ikke sagt, at kirken i dag ikke gør stads af nytåret. For det gør den, understreger Hanne Jul Jakobsen.

»Men det er kirkeligheden, der har tilpasset sig folkeligheden,« siger hun.

Fejringen vil dog være forskellig fra kirke til kirke, fordi hverken biblen eller folkekirkens ritualbog indeholder en specifik opskrift.

I Hanne Jul Jakobsens kirke er gudstjenesten inden nytårsaften en festlig begivenhed, hvor man skåler i bobler bagefter.

Men ligesom dagen derpå har en anderledes klang, hvis man har søvnunderskud og tømmermænd, så er første gudstjeneste i det nye år også anderledes.

»Den har typisk en afdæmpet, let melankolsk eller porøs stemning. Det er en overgangsgudstjeneste, hvor nogle har brug for at kigge frem ved at lægge tung bagage fra sig i det gamle år,« forklarer Hanne Jul Jakobsen.

/ritzau fokus/

/ritzau/

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.