Præsteklumme: Det utrolige

Artiklens øverste billede
Juma Nellemann Kruse. Pressefoto.

»Tænk at solen står op og går ned. At hvaler findes i virkeligheden,« synger Sys Bjerre på sit nyeste album.

Det utrolige. Hvad er det? Jeg tænker på det, hver gang jeg synger ’I østen stiger solen op’. For det gør solen faktisk. Hver dag. Men det utrolige har virkelig mange former.

I begyndelsen af juli måned var jeg på hval- og delfinsafari ud for den sydlige del af Tenerife ved Los Christianos. De findes faktisk, hvalerne. Ikke kun på billeder og film. Det giver et sug i maven, hver gang de pludselig dukker op af havets overflade. Ganske utroligt.

Det utrolige. Hvad er det? Jeg tænker på det, hver gang jeg synger ’I østen stiger solen op’. For det gør solen faktisk. Hver dag. Men det utrolige har virkelig mange former.

Når man tager til udlandet under en pandemi, mærker man også forholdsreglerne. Vi måtte have en test før transit i London både ved ud- og hjemrejse. Også min fuldt vaccinerede hustru.

Og jeg måtte tage en obligatorisk kviktest i Billund ved hjemkomst – da vi kom fra et område, der ikke var grønt. Og jeg kunne ikke lade være at tænke tilbage på billederne af den første person, der fik et stik med en vaccine mod corona lige efter jul sidste år. Tænk at vi kan det.

At vi som civilisation er i stand til at skabe noget så komplekst som en vaccine. Det er helt utroligt. Ignaz Semmelweis, der omkring 1847 opdagede, hvad man kunne gøre mod skadelige mikroorganismer, nemlig høj hygiejne, blev latterliggjort. Vi er heldigvis et andet sted i dag.

Til slut må jeg også nævne EM i fodbold for herrelandshold tilbage i juni/juli. At et landshold, der ikke har kvalificeret sig til EM, går hen og vinder det hele alligevel, burde ikke være muligt. Men det gjorde Danmark som bekendt i sommeren 1992.

Jeg synes dog, at det danske herrelandsholds præstation i år var større. At gå fra en situation med hele ”befolkningen” og landsholdet i choktilstand, da Christian Eriksen fik hjertestop (og blev hurtigt genoplivet) i bedste sendetid til en situation, uger efter, hvor landsholdet gav Danmark den største folkefest siden sommeren 1992, er også ganske utroligt.

Jo, hvaler findes i virkeligheden.

Hov, det her indhold benytter cookies

På denne plads ville vi rigtig gerne have vist dig indholdet, men det kan vi desværre ikke, da du har fravalgt cookies. Vil du se indholdet skal du acceptere Øvrige cookies, det gør du her: opdater dit samtykke.

Læs også

Annoncørbetalt indhold

Del artiklen