“Exploring Discomfort”: Når ubehag bliver til kunst

Lange totter af hår, fotos af objekter renset op fra kanalen, tegninger af figurer med forvrængede ansigter, overdimensionerede krogede hænder og en keramikhummer med behårede ben.

Effekterne er alle sammen værker på udstillingen “Exploring Discomfort”, som kan ses på Galleri Tese i Vestergade 49 til og med 28. august. Hver for sig udgør værkerne fragmenter af et udstillet ubehag, og i helhed en samling af forskellige vinkler på ubehag. Bag værkerne står den 22-årige kunstner Bjørg Dyg Nielsen.

»Jeg tror ideen til at lave en udstilling om ubehag opstod under en gruppeudstilling, jeg var med på sidste år. Der udstillede jeg to ret ubehagelige værker: ”Roadkill”, en uro af knogler støbt i tin, og ”Nina”, som er fire keramiske kakler med menneskehår på. Ubehag er noget, vi mennesker så vidt muligt forsøger at undgå. Derfor synes jeg, det er interessant at dykke ned i, hvad der sker, når vi aktivt opsøger ubehag. Både når man som beskuer konfronteres med det ubehagelige, og når man som kunstner skaber det. Nogle gange er det åbenlyst, hvorfor vi opfatter noget som ubehageligt. Andre gange kan vi have svært ved at forklare, hvorfor vi frastødes af for eksempel hår og tænder,« siger Bjørg.

Hun står med en kop i hånden. Selve koppen er hudfarvet og har mikroskopiske huller. Koppens kant er dækket af tænder, og fra dens bund hænger lange, mørke hår.

»Jeg lagde sidste hånd på koppen i aftes. Mine samboer synes, den er meget frastødende!« ler Bjørg og sætter koppen fra sig.

»Sarah derimod mener, at den ligner en muffin – den mangler bare et lys i midten,« fortsætter hun med henvisning til Sarah Kamille Amininejad Teil, som sammen med Søren Birk Ebbestrup Malling har Galleri Tese.

Udgangsforbud og skærmtid

I ti måneder har Bjørg Dyg Nielsen arbejdet på værker til udstillingen “Exploring Discomfort”.

»Nogle af værkerne er lavet specielt til udstillingen. Andre er værker fra tidligere, som, jeg syntes, passede ind. Og nogle enkelte er lavet i forbindelse med opgaver, jeg har haft på mit kunststudie på Gerrit Rietveld Academie i Amsterdam,« forklarer hun.

»Blandt andet billederne her var en del af en opgave på studiet, hvor vi skulle illustrere en historisk begivenhed.« Hun går hen til to mandshøje, sort-hvide malerier, som begge forestiller en helikopter med en søgende lyskegle.

»Da vi fik stillet opgaven, var der udgangsforbud i Amsterdam grundet corona. Fra klokken 21 om aftenen til 04.30 om morgenen. I det tidsrum fløj helikoptere rundt over byen og lyste ned i gaderne, for at sikre sig at udgangsforbuddet blev overholdt. Det var ret uhyggeligt. Og bestemt en historisk begivenhed. Hvem havde troet det skulle ske i 2021?« spørger Bjørg retorisk.

Fra malerierne går hun hen til en stor mosaik lavet i ler, hvor kunstgræs danner teksten: “Ugentlig rapport er tilgængelig. Du brugte 22 procent mindre skærmtid i sidste uge med et gennemsnit på 7 timer og 38 minutter.”

»7 timer og 38 minutter er måske lidt højt sat. Uanset tror jeg, mange af os føler ubehag, når vi bliver konfronteret med, hvor lang tid vi faktisk bruger på vores mobil. Jeg besluttede mig for at lave et værk, som var stort og tungt for at skabe en kontrast til den pop-up notifikation, man normalt får på sin smartphone, og som nemt kan swipes væk. Samtidig valgte jeg at lave bogstaverne af græs for at skabe en organisk modvægt til det digitale,« forklarer Bjørg og uddyber:

»Jeg har skåret bogstaverne ud i leret med en skalpel og sat kunstgræs ned i fugerne med en pincet. Mønsteret i mosaikken er inspireret af cellestrukturerne på et løg.«

Bjørg bevæger sig hen i den anden ende af lokalet. Forbi de overdimensionerede, krogede hænder, som er resultatet af en skoleopgave, der handlede om at illustrere måder hvorpå, man kunne holde corona på afstand. Omkring et tæppe vævet i uld, silke og kviste, som illustrerer et goldt og uudforsket sønderjysk marklandskab. Hun stopper op ved et podie, hvor en stor hummer i glaseret, blå keramik troner.

»Egentlig er det jo relativt nemt at lave noget, som virker frastødende. Men det tiltaler mig at lave værker, hvor det ubehagelige ligesom kommer snigende. Som hummeren her, der i sig selv jo er ret fin og rar at se på. Men i det øjeblik man ser hårene på benene, bliver man frastødt,« siger hun og lader en fingerspids følge hummerens glatte ryg.

Video og lydside

Ud mod gaden står en skærm og afspiller en dogmeagtig video.

»Inspireret af DR-programmet “Alene i Vildmarken” besluttede jeg mig for at tage ud i skoven, bygge en hule og bo og være der i 24 timer. Uden at tale med nogen og kun spise det, jeg selv fandt. I alle 24 timer filmede jeg mig selv med tre kameraer. Videoerne har jeg klippet sammen til en 24 timers film, som ruller her på skærmen,« siger Bjørg og gør en armbevægelse mod fladskærmen.

En af Bjørgs medstuderende fra Gerrit Rietveld Academie i Amsterdam står for udstillingens auditive ubehag.

»En af mine medstuderende, Himera, som er elektronisk musiker, har stået for en abstrakt lydside, som skal understøtte ubehaget i værkerne. Han har indspillet fem forskellige lydspor, som spiller fra fem forskellige højtaler fordelt i podier under værkerne rundt omkring i rummet. Lydoptagelserne kommer til at spille samtidig og dermed skabe en ubehagelig lydkulisse,« fortæller Bjørg.

Hun fisker sin mobil op af lommen og afspiller et af de omtalte lydspor, som straks leder tankerne hen på gyserfilm af den slags, der bliver siddende i kroppen længe efter, at rulleteksterne er slut.

Et optimalt match

Bjørg har i disse uger ferie fra studiet. Ferien bruger hun hjemme i Aarhus, hvor hun udover udstillingen på Galleri Tese også udstiller på Output Festival på Aros 22. og 23. juli samt via Tese på Juxtapose Art Fair på Godsbanen 20. til 22. august. Herudover er hun sammen med to andre kunstnere i fuld gang med at bygge en stor skulptur i Mindeparken, som står klar 24. juli og kan ses frem til 19. august.

»I øjeblikket er der ikke mange timer i døgnet, jeg ikke tænker på eller laver kunst. Jeg har rigeligt at se til i de her uger. Særligt fordi jeg også arbejder 25 timer om ugen i Ikea hele sommeren for at kunne finansiere mit studie.« Bjørg puster luft op over panden, så den mørke korthårsfrisure rører på sig.

»Men det er kun positivt, at jeg har travlt. Det er jo det, jeg gerne vil – komme ud med min kunst,« tilføjer hun så.

At udstillingen “Exploring Discomfort” blev på Galleri Tese bunder i det, man vel kan kalde held i uheld.

»Grundet corona nedlukningen måtte dygtige June Bech desværre lukke sit galleri i Studsgade. Hun sendte nogle af sine gode kontakter videre til os – heriblandt Bjørg. På Galleri Tese udstiller vi typisk værker af eksperimenterende, grænsesøgende og primært unge kunstnere. På den måde er Bjørg og Galleri Tese et fuldstændig optimalt match,« lyder det begejstret fra Sarah, der er kommet ud fra baglokalet.

Galleri Tese åbnede i august sidste år, og da corona få måneder senere lukkede byen ned, måtte galleristerne Sarah og Søren tænke kreativt.

»Vi kunne ikke bære at lukke helt ned bare fem måneder efter, vi havde åbnet Galleri Tese. Så Søren og jeg tænkte ud af boksen og endte med at lave aktiviteter hernede, som kunne opleves udefra gennem vinduerne og højtalere monteret udenfor. Samtidig streamede vi artist talks og performancekunst hernedefra, så folk kunne følge med hjemmefra. Det fungerede godt og var langt bedre end at lukke helt ned. Men nu glæder vi os over, at vi har kunnet holde en normal fernisering og igen kan invitere folk indenfor hos Galleri Tese,« siger Sarah med lettelse i stemmen.

Også Bjørg selv opfatter sine værker og Galleri Tese som et match.

»Da jeg mødte Sarah og Søren og så lokalerne, føltes det med det samme som det helt rigtige sted at udstille mine værker. Med Sarah og Søren som kuratorer får jeg mange input og rigtig god sparring. Det er så fedt!« siger Bjørg og sender Sarah et smil. Så tilføjer hun:

»Samtidig er “Exploring Discomfort” min første soloudstilling på et galleri. Det i sig selv er spændende, og jeg glæder mig helt vildt til at få folks reaktioner på værkerne.«