Endelig ferie, eksamen overstået – og så bliver du syg

Studenter og kandidater springer ud. Ferien står for døren, og så sker det for mange af os. Vi bliver syge. Her er hvorfor.

Artiklens øverste billede
Så blev det endelig ferie, og så blev du syg – igen. Modelfoto Brittany Colett Unsplash

Nu var det ellers lige tid til endelig at slappe af. Og så kommer det. Hoste, snot, ondt, feber og andre gener. Bedst som ferien begynder, så bliver man syg – og det sker for mange af os.

Men hvorfor sker det? Er det fordi kroppen er snu nok til at udskyde sygdomme, til vi har tid til at være syge? Nej, det er ikke helt sådan.

Stress får dig til at glemme sundheden

I perioden op til ferien eller eksamen arbejder vi på højtryk for at nå de sidste ting, inden den længe ventede ferie. I travle perioder bakker vores immunsystem op om os og bliver mere effektivt end normalt, for at holde bakterier og vira væk fra vores krop.

Men så oprinder dagen, computeren slukkes, eksamen er overstået og ferie og fest kan begynde. Nu aftager stresshormonerne, som har beskyttet os mod sygdomme, og så bliver det nemt for bakterier og vira at bryde igennem og gøre os syge.

Som udgangspunkt bliver immunforsvaret ikke svækket af kortvarig stress. Men stress op til ferien kan gøre, at vi glemmer at spise og sundt, være aktive og vi sover måske ikke nok. Dermed er vi selv med til at forringe vores immunforsvar.

Det mærker vi ikke, mens vi er i det kortvarige stress. Regningen får vi først, når vi sætter os ned og siger: ”Ahhh endelig ferie.”

Gear ned før ferien

Stress er ikke sundt. Det ved vi vist alle nu. Kortvarig stress op til en ferie er normalt og ikke farligt, men kan altså på grund af en usund livsstil før ferien, være med til at gøre os syge i ferien.

Så vil du være godt forberedt til ferie, så er det en god fidus at geare lidt ned, før du ’checker ud’, så din krop er forberedt til fortjent sommerferie.

Kilde netdoktor.dk

Læs også

Del artiklen