Bar i Aarhus til salg for 1 krone: »Det er aldrig sket før«

Den nuværende ejer vil videre og er villig til blot at få depositum tilbage.

Artiklens øverste billede
Baren Rake Skolegade 24 og inden længe vil der formentlig være et nyt skilt med et nyt navn uden for baren. Foto: Restaurant Sælgeren Foto: Restaurant Sælgeren

191 kvadratmeter godkendt til 149 gæster.

Det er, hvad den nuværende lejer af en bar i Skolegade 23 i det centrale Aarhus lige nu har til salg for én krone.

Ifølge mæglerfirmaet Restaurant Sælgeren, der formidler salget, er lokalet »en oplagt lokation til en cocktail- eller ølbar, værtshus eller andet spændende koncept med de rette ejere.«

Mange henvendelser

Prisen er et resultat af, at den nuværende lejer af baren på Skolegade vil fokusere andetsteds.

»Den nuværende lejer har andre forretninger og salget skyldes, at man hellere vil fokusere på dem. Har man kun en forretning, gør man ikke det her,» siger erhvervsmægler hos Restaurant Sælgeren, Mesut Dursun, til Lokalavisen Aarhus.

Selvom baren kun koster en krone, skal en kommende køber medregne, at hun eller han overtager depositumforpligtelse og bindingsperioden i lejekontrakten.


Det har dog ikke holdt folk tilbage, lyder det fra Mesut Dursun.

»Der er kommet mange henvendelser på den. Der er mange håbefulde unge, der drømmer om at eje et brunt værtshuse. Der er en stor tilstrømning til Aarhus og mange studerende, der kommer ude fra byen, er interesserede i brune værtshuse, siger han til Lokalavisen Aarhus.

Den månedlige husleje for baren er 46.285 kroner ex. moms.


Vil du hver dag modtage de væsentligste nyheder fra Aarhus direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis Lokalavisen Aarhus’ nyhedsbrev - klik her, indtast din mailadresse, find Aarhus på listen og tryk tilmeld.
d

Reserveret

Mesut Dursun har i øjeblikket også en anden bar til salg til spotpris. Prisen på Skåde Bodega er blevet reduceret med 75 procent, og bodegaen kan nu erhverves for 190.000 kroner.

Prisen på baren i Skolegade er dog et unikt tilfælde, mener erhvervsmægleren.

»Det er aldrig sket før. Jeg har i hvert fald aldrig set det før,« siger Mesut Dursun.

Baren er allerede reserveret af en køber, der vil lave et nyt barkoncept, der passer ind i miljøet i Skolegade, fortæller Mesut Dursun.

Udlejer har i skrivende stund endnu ikke godkendt aftalen.

Hov, det her indhold benytter cookies

På denne plads ville vi rigtig gerne have vist dig indholdet, men det kan vi desværre ikke, da du har fravalgt cookies. Vil du se indholdet skal du acceptere Øvrige cookies, det gør du her: opdater dit samtykke.

Læs også

Del artiklen