Corona krisen udtrykt i kunst på Kunsthal Aarhus

Ud fra hundredvis af danskeres tanker om corona og billeder af deres hænder har tre kunstnere skabt hver deres værk, som en kunstnerisk respons på pandemien. Udstillingen "Berørt" kan lige nu opleves på Kunsthal Aarhus .

Artiklens øverste billede

Hundredvis af danskeres tanker om corona krisen har sammen med billeder af deres hænder været afsæt for de tre værker, der under udstillingstitlen ”Berørt” lige nu kan opleves i Kunsthal Aarhus’ skulpturpark.

Bag værkerne står kunstnerne Benedikte Bjerre, Kaspar Bonnén og Sonja Lillebæk Christensen, som i maj sidste år blev inviteret af Statens Museum for Kunst (SMK) til at komme med en kunstnerisk respons på det at være berørt af corona. De tre kunstnere har haft adgang til databasen med tanker og hænder og kunnet bruge materialet som inspiration til deres værker.

Resultatet er blevet tre helt nye værker, der hver især giver et perspektiv på corona krisen og dens konsekvenser.

Kompleks opgave

Billedkunstner Benedikte Bjerre, som fortrinsvist arbejder skulpturelt og installatorisk, har skabt en skulptur i aluminium, som tegner omridset af en gigantisk bærbar computer. Værket har fået titlen “Eee-O-Eleven”.

»Det har været en ekstremt udfordrende og kompleks opgave. Mest fordi corona i Danmark har ramt os alle på mere eller mindre den samme måde. Staten har ydet støtte til rigtig mange og på den måde holdt hånden under en stor del af os. I modsætning til eksempelvis i USA hvor rigtig mange er bukket under økonomisk,« siger Benedikte Bjerre.

»Det gør, at vi alle sammen har savnet lidt de samme ting under pandemien. Når jeg gik i databasen og læste folks tanker om corona, var de meget ens, bare lidt forskelligt framet: jeg savner familien, jeg savner at kramme, jeg er glad for, at jeg har min hund... Ikke for at negligere at Corona også har været rigtig hård for nogen, men mange af os har haft temmelig ens oplevelser med og under corona, og det, at tekstmaterialet var så alment og homogent, gjorde det vanskeligt at tage udgangspunkt i,« forklarer hun.

Pludselig var der skærme alle steder, og de er noget af det, der tydeligst illustrerer pandemiens indvirkning på vores sociale liv. Det paradoksale ved skærmene er, at de skaber afstand, men samtidig gør, at vi kan komme tættere på hinanden.

Bennedikte Bjerre, Kunstner

Da Benedikte Bjerre ikke selv har haft nogen skelsættende oplevelser i forbindelse med corona og ikke har villet tale på andres vegne ud fra et ønske om at respektere dem, der har været ude for noget traumatiserende som følge af pandemien, valgte hun at tage fat i fællesnævneren: afstanden.

»Jeg har taget fat i den fælles oplevelse, hvor afstanden og skærmene imellem os - både computerskærmen, plexiglasskærmene i butikkerne og visirerne - har fyldt meget. Så det var der, jeg landede, og der jeg tog mit afsæt,« lyder det fra kunstneren.

Bennedikte Bjerre er kunstner og står bag værket "Eee-O-Eleven", som er et ud af tre værker på udstillingen "Berørt", der kan opleves i Kunsthal Aarhus' skulpturpark til 21. juni 2021. PR Foto

Skærme overalt

Nok var tekstmaterialet i databasen meget enslydende, men de mange billeder af folks hænder gjorde stort indtryk på Benedikte Bjerre.

»De mange billeder af folks hænder rørte mig. Man kan læse meget ud af de billeder. Det er billeder taget i folks private hjem af meget forskellige hænder; nogle har små, tykke pølsefingre, andre lange klaverfingre, nogen har ring på, nogle er barnehænder og nogle bedstemorhænder. Det gav mig stor indsigt og en form for fællesskabsfølelse at kigge på de hænder. Og tanker om det at blive berørt og rørt - eller ikke at blive det,« siger hun.

Benedikte Bjerre arbejdede videre med afstanden, den manglende nærhed og savnet af fysisk berøring.

»Jeg har været meget optaget af de afskærmninger, der er overalt; i supermarkedet, på apoteket, i shawarmabaren og de face-skærme, mange bærer. Og så computerskærmen som de fleste af os har brugt timer foran, når vi har skullet arbejde, modtage undervisning eller være sociale. Pludselig var der skærme alle steder, og de er noget af det, der tydeligst illustrerer pandemiens indvirkning på vores sociale liv. Det paradoksale ved skærmene er, at de skaber afstand, men samtidig gør, at vi kan komme tættere på hinanden,« reflekterer hun.

Stor omkreds - lille masse

Benedikte Bjerre besluttede sig for at skabe omridset af en gigantisk bærbar computer. Størrelsen på værket, materialevalget, og at det blev et omrids alene, ligger der også adskillige tanker bag.

»Mange mennesker har bidraget til værket med deres tanker og hænder, ligesom Coop har givet fem kroner til Røde Kors for hver hånd og tanke, der er uploadet til den digitale platform. Så jeg har haft et ønske om at lave noget, som ikke står og putter sig, men som tværtimod er generøst og ligesom giver noget tilbage,« fortæller Benedikte Bjerre.

»Derfor skulle værket være stort, men uden stor overfladematerialitet, som folk ville røre ved. Det var vigtigt for mig, at værket ikke gik hen og blev et corona smitte-hotspot. Så det gav mening blot at lave omridset af en computer. Da jeg har arbejdet meget i aluminium i år, lå det ligesom lige for, og så er det et materiale, som er let håndterbart. Og da værkerne skal udstilles flere steder i landet og derfor nemt skal kunne skilles ad og transporteres, gav aluminium også god mening rent praktisk,« lyder det.

For Benedikte Bjerre var det vigtigt at skabe et værk, der var generøst og så ud af noget, uden at det havde stor overfladematerialitet, som kunne risikere at blive et corona smitte-hotspot. PR Foto

Udsnit af virkeligheden

Værkerne blev præsenteret i SMK’s museumshave 11. marts i år. På årsdagen for pressemødet hvor statsminister Mette Frederiksen første gang varslede nedlukning af Danmark. Den 9. maj kom værket til Kunsthal Aarhus’ skulpturpark.

»Hvor mit værk står nu i Kunsthal Aarhus’ skulpturpark, har det et helt andet udtryk, end da det stod ved SMK. Det er nærmest et andet værk. Og det er faktisk først efter, at det blev sat op ved Kunsthal Aarhus, at det gik op for mig, hvordan aluminiumsomridset giver fornemmelsen af at indramme noget. Det ligesom giver et perspektiv eller en vinkel på virkeligheden. Hvilket jo dybest set er det, computeren gør; giver os et udsnit af virkeligheden. Som det står nu, omgivet af andre værker, synes det at frame den situation, kulturlivet står i lige nu, hvor det skal forsøge at rejse sig efter måneders nedlukning,« fortsætter Benedikte Bjerre med tydeligt engagement i stemmen.

Gammel sangtitel

Benedikte Bjerre har givet sit værk titlen “Eee-O-Eleven”. Efter et nummer af den afdøde, amerikanske entertainer Sammy Davis Jr.

»Nummeret var med i den første Oceans Eleven film. Sangen – og filmen – handler om, at alt kører på skinner, og livet er ren happiness, og så, in the blink of an eye, vender det. Ret kendetegnende for corona-situationen, synes jeg. Vi går alle sammen rundt og tager det samfund, vi har, for givet. Med pandemien bliver det tydeligt, hvor skrøbeligt det samfund er,« siger Benedikte Bjerre og tilføjer:

»På den måde passede titlen “Eee-O-Eleven” godt til et værk, som skulle markere corona og nedlukningen af samfundet. Som ordlyd trækker titlen desuden på “eleven”, hvilket stemmer med, at det var den 11. marts sidste år, samfundet lukkede ned.«

Hun holder en kort pause. Som tager hun tilløb til sin næste sætning.

»Jeg ved ikke, om det lyder fjollet... Men faktisk har jeg også tænkt at “Eee-O” lyder lidt hen ad “Æh, øh...”. Her godt et år efter, Mette F. varslede den første nedlukning, tror jeg, flere af os har det sådan lidt: “Var det den 11. eller... æh, øh...var det den 13. Vi kommer i tvivl,« ler hun.

Læs også

Annoncørbetalt indhold

Del artiklen