Mö & Flös introducerer stilledage

Mö & Flös i Mejlgade sælger upcycling tøj og ting. Herudover holder butikken med jævne mellemrum events af forskellig art. Det nyeste tiltag er stilledage, hvor musik og mobiler er slukkede, og medarbejderne kommunikerer med beskeder på papir.

Artiklens øverste billede
Hos Kirkens Korshærs genbrugsbutik Mö & Flös i Mejlgade introducerer de stilledage, hvor al kommunikation foregår på skrift, og hvor musik og mobiler er slukkede. Her ses de to daglige ledere Mette Hommelhoff Prahl (th.) og Ágústa Berglind Hauksdotti. Foto: M. Jeppesen

I Mejlgade 19 ligger Mö & Flös, en genbrugsbutik som drives af Kirkens Korshær. Alt overskud fra butikken går til arbejdet for udsatte unge i Aarhus.

»Corona har gjort, at vi lige nu er nede på fem sække tøj i kælderen, hvor vi har vores lager. Vi plejer at have over 100. Så jeg må rundt for at høre, om folk har noget, de kan undvære. Det er lidt hårdt for tiden, men vi skal jo lige have gang i hjulene igen, og det skal vi også nok få,« siger Mette Hommelhoff Prahl determineret. Sammen med kollegaen Ágústa Berglind Hauksdottir er hun daglig leder af butikken, hvor de øvrige medarbejdere er sårbare unge i projekt under Kirkens Korshær og Aarhus Kommune.

Mette viser rundt i Mö & Flös’ historiske og charmerende lokaler, som for år tilbage husede en malerforretning.

»Her har vi vores nye herreafdeling,« siger hun og slår stolt ud med armen mod en lille afdeling hvor herresko, -skjorter og -jakker står og hænger side om side. Herfra går hun forbi disken midt i butikken og viser ud i fløjen, hvor secondhand dametøj i alle materialer og nuancer fylder bøjler og hylder.

»Og her har vi så vores – lidt større - dameafdeling,« præsenterer Mette.

Uden mobil og musik

Ud over at upcycle og finde nye trends, laver Mö & Flös også forskellige former for events.

»Vores seneste opfindelse er stilledage, hvor os, der er i butikken, skal være stille, og der bliver slukket for både mobiltelefoner og musik. Kunderne må gerne snakke, men spørger de os om noget, svarer vi ved at skrive beskeden på en seddel,« forklarer Mette.

Hun går forrest fra butikken, igennem et tilstødende arbejdsrum og ud i baglokalet, hvor hendes pendant Ágústa sidder og er i gang med at opdatere butikkens Facebook side.

Mette skænker sig en kop kaffe og sætter sig ved bordet over for Ágústa.

»Vi har lavet T-shirts og laminerede skilte, som det er meningen, vi skal have på, når vi har stilledage i butikken.« Mette drejer sig en halv omgang på stolesædet og peger på en stak skilte med teksten “Vi er stille i dag”.

For nogle år siden var jeg inde i en boghandel i Flensborg. En mand kom ind, og på hans rygsæk stod der “Ich schweige Heute” altså: “Jeg er stille i dag”. Det gjorde indtryk, og jeg tænkte med det samme, at det måtte være dejligt befriende. At have dage, hvor ro og fred fik lov til at fylde.

Mette Hommelhoff Prahl, daglig leder af Mö & Flös.

Mö & Flös har indtil videre planlagt to stilledage.

»Den første hele stilledag, holder vi på mandag. Vi holder generalprøve i dag, hvor vi skal være stille i to timer. Fra klokken 12 til 14,« siger Ágústa.

Idéen til stilledagene er Mettes og opstået af oplevelser, hun har haft i henholdsvis Flensborg og Vietnam.

»For nogle år siden var jeg inde i en boghandel i Flensborg. En mand kom ind, og på hans rygsæk stod der “Ich schweige Heute” altså: “Jeg er stille i dag”. Det gjorde indtryk, og jeg tænkte med det samme, at det måtte være dejligt befriende. At have dage, hvor ro og fred fik lov til at fylde. Derudover har jeg været i Vietnam nogle gange, og hver gang besøger jeg en café, som drives af døvstumme kvinder. Al kommunikation foregår på små lapper papir. Den ro, man finder der, er helt fantastisk,« fortæller Mette.

Hov, det her indhold benytter cookies

På denne plads ville vi rigtig gerne have vist dig indholdet, men det kan vi desværre ikke, da du har fravalgt cookies. Vil du se indholdet skal du acceptere Øvrige cookies, det gør du her: opdater dit samtykke.

Sammen med de unge sårbare, som er tilknyttet butikken, mediterer Mette og Ágústa hver morgen, inden butikken åbner.

»De unge, vi har her, kæmper med angst, depression og andre svære lidelser. For dem er det godt at få ro på og lære at mærke og lytte til sig selv. Og fordi de alle sammen holder af vores morgen-meditation, slog det mig, at vi kunne introducere stilledage i butikken, hvor vi udforsker stilheden og trækker vejret. De unge tog godt imod idéen, så nu prøver vi det af, og så taler vi efterfølgende med dem om, hvordan de har oplevet det. Får de noget ud af det, gentager vi stilledagene,« siger Mette.

Tirsdag 25. maj holder Mö & Flös stilledag. Kunderne må gerne snakke, men medarbejderne skal være stille. For at udforske stilheden, trække vejret og bare være. Foto: M. Jeppesen

Små kærlige puf

I Kirkens Korshærs ungehus på Nørre Allé er cirka 45 unge mellem 18 og 32 år tilknyttet et af korshærens projekter, som ud over butik Mö & Flös blandt andet omfatter en systue og et cykelværksted, som begge ligger placeret i forbindelse med ungehuset.

»Når de unge begynder i projekt her hos os, har mange af dem det rigtig skidt. Nogle af dem har så meget angst, at de til at starte med ikke tør at være andre steder end i baglokalet. Men så får de nogle kreative opgaver, der kan fordybe sig i herude, og lige så stille kan de bevæge sig ind i det næste rum, hvor de kan hjælpe med at sortere tøj. Gradvist kan de så komme ud i butikken og prøve at stå bag kassen og have kundekontakt. Men det er først, når de føler sig klar til det. Hos os får de mulighed for at få fingrene i det hele, men i deres eget tempo,« forklarer Mette.

En af butikkens unge medarbejdere banker forsigtigt på døren til baglokalet og lister ind.

»Jeg går over og får lavet den tusch. Du sidder på min jakke, Søde...« siger han henvendt til Mette.

»Nå for Søren! Jamen, så længe det bare er din jakke og ikke dig, jeg sidder på. Det ville være værre.« Mette blinker til den unge fyr, krænger jakken af stolens ryglæn og rækker ham den. Han sender hende et smil og forsvinder ud ad døren.

»Ágústa og jeg er ikke alene daglige ledere hernede. Vi fungerer også lidt som mødre. Vi giver de unge masser af varme og kærlighed og tager hånd om deres hjerter. Vi presser dem ikke, men giver dem små kærlige puf. Samtidig skal vi have en butik til at køre rundt, så de ved godt, det ikke er lige meget, om de møder ind. Vi har brug for dem. For de unge, der ikke kender deres eget værd, er det sundt at mærke,« lyder det fra Mette.

Når de unge kommer i projekt under Kirkens Korshær, er det sædvanligvis for en periode på tre måneder. I den periode får de unge også tilbud om støtte i form af eksempelvis psykologsamtaler, rådgivning og socialvejledning.

»Når de tre måneder, projektperioden varer, er gået, ønsker de unge ofte ikke at stoppe her. Og så fortsætter de, hvis muligheden er der. Vi har et par stykker, som har været her i halvandet år,« fortæller Mette.

Nedtælling

Hun drikker sin kaffe ud og rejser sig nærmest synkront med Ágústa. Ágústa tager et par plakater malet af de unge og påskrevet “Stilledage” under armen. De går igennem baglokalet, hvor de veksler et par ord med to unge piger, og fortsætter så ud i butikken.

»Skal vi ikke hænge plakaterne i vinduet herovre...« begynder Mette og tager så hurtigt hånden op for munden.

»Generalprøven - er den nu? For så skal vi jo være stille,« hvisker hun og ser spørgende på Ágústa.

»Klokken er kun kvart i tolv, så vi har et kvarter til at få snakket af,« svarer Ágústa leende.

Den opfordring behøver Mette ikke at få to gange. Hun sætter kurs mod et af butikkens vinduer og holder prøvende en plakat op.

»Skal den ikke hænge her? Så kan man se den ude fra Mejlgade. Eller måske herovre i stedet for? Så den ikke...« Mette prøver sig frem, imens hun taler.

»13 minutter, Mette. Og så: Sshhhhh,« smiler Ágústa og sætter en pegefinger for læberne.

Læs også

Del artiklen