Aarhus Festuges chef lægger sig ikke ned - men kan heller ikke sælge skindet endnu

Aarhus Festuge fortsætter planlægningen mod at skabe 10 coronasikre kulturdage i 2021.

Artiklens øverste billede
I år vil Rikke Øxner og Aarhus Festuge give folk små fine oplevelser i stedet for store trækplastre.

Festivalarrangører sov muligvis ikke natten til tirsdag. Hvis de gjorde, vågnede de op til kedelige nyheder.

I løbet af natten blev alle Folketingets partier, med undtagelse af Nye Borgerlige, således enige om en fornyet genåbningsaftale, og den aftale har blandt andre fået Northside, Smukfest og Roskilde Festival til aflyse sommerens festivaler.

Thomas Helmigs længe ventede koncert på Ceres Arena er blevet skudt til næste sommer. Aarhus City Halvmarathon er aflyst. Grøn Koncert er gået i tænkeboks.

Der vil blive flere små, siddende arrangementer end normalt ved Aarhus Festuge 2021.

Småt og fint

Men Aarhus Festuge lader sig ikke stoppe. Festugens direktør Rikke Øxner fortsætter planlægningen af den årlige fest.

»Vi kommer ikke til at afholde en festuge, hvor alle danser på bordene og falder hinanden om halsen. Vi skal ikke lave en stor åbningskoncert. Det kan vi glæde os til en anden gang,« siger hun til Lokalavisen Aarhus og fortsætter:

»I år vil vi give folk små fine oplevelser i stedet for store trækplastre. Det handler selvfølgelig om, at vi skal sprede os og holde små arrangementer, så folk ikke samles for mange samtidig.«

Aarhus Festuge har eksisteret i 56 år og byder hvert år på kunstnere fra ind- og udland samt oplevelser for både børn og voksne.

Nattens udmelding fra Christiansborg kommer, mildest talt, ikke som et chok for Rikke Øxner.

De seneste otte måneder har Aarhus Festuge arbejdet på at skabe rammerne for en festuge, der både dyrker kulturlivet og tager hensyn til de retningslinjer, der måtte gøre sig gældende i slutningen af august.

»Vores planer bliver ikke forstyrrede af den melding, vi fik i nat. Vi har omsider nogle klare retningslinjer, som vi kan støtte os op ad. Men vi hviler ikke på laurbærrene, og vi er klar til at sløjfe arrangementer, hvis det bliver nødvendigt,« siger Rikke Øxner til Lokalavisen Aarhus.

Aarhus Festuge 2021 vil blandt andet byde på siddende koncerter, krav om gratis pladsreservation til udvalgte arrangementer og arrangementer med lavt deltagerantal.

Aarhus Festuge står normalt for omkring 1000 arrangementer på 10 dage. Festugen skal være en af Nordeuropas største begivenheder.

Bjørnen ikke skudt

Hvad kommer nogle af højdepunkterne til at være i år?

»Det er alt for tidligt at sige noget om. Jeg ville gerne tease for noget, men vi skal ikke sælge skindet, før vi har skudt bjørnen. Vi ved fx endnu ikke, hvem der må og kan komme til landet. Men vi begynder formentlig at komme med nogle smådryp i de kommende uger.«

Hvad tænker du om, at så mange andre har måttet aflyse eller udskyde til næste år?

»Det har været en tung dag. Det gør ondt i hjertet, at så mange begivenheder ikke bliver ikke til noget. Det er vores held, at vi har nogle andre rammer. Vi har hele byen, og vi ligger også så sent på sommeren. Det gør, at vi føler os i en anden situation end mange andre kulturelle begivenheder.«

Du kan blive klogere på Aarhus Festuge 2021 på aarhusfestuge.dk. Her kan du blandt andet finde svar på de hyppigst stillede spørgsmål om sikkerhed. Programmet på hjemmesiden opdateres løbende henover foråret og sommeren

Man kan desuden holde sig opdateret på Aarhus Festuges facebook- og instagramprofil.


Hov, det her indhold benytter cookies

På denne plads ville vi rigtig gerne have vist dig indholdet, men det kan vi desværre ikke, da du har fravalgt cookies. Vil du se indholdet skal du acceptere Marketing og Statistik, det gør du her: opdater dit samtykke.

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.