Svalegangen går til kamp for klimaet

Teateret Svalegangen har fået kommunens klimafakkel og vil skabe 17 værker om hver sit verdensmål i Aarhus og regionen

Artiklens øverste billede
Her får man ren besked fra toppen af 781 kilo skrald. Det er den mængde hver eneste af os producerer på et år. Billedet er Svalegangens stykke 'Glade bæredygtige dage'. Nu arbejder teateret på seks events, der handler om seks verdensmål, og kan opleves i festugen i år. I 2023 følger et stort arrangement med 17 levende værker.

Aarhus I fredags blev Svalegangens kunstneriske chef Per Smedegaard den første, som modtager Aarhus Omstillers Klimafakkel.

Teateret har straks grebet udfordringen og bruger faklen til at sætte fut i et bæredygtighedprojekt, United Changes, der vil byde på kokasse-banko, baggårdsteater på toppen af et affaldsbjerg og undervandskoncert med musikere i vandtanke.

Kan opleves i år og i 2023

De konkrete arrangementer er stadig under udvikling. De vil hver især handle om at af de 17 verdensmål og man kan opleve seks af dem ved en gadefest i Aarhus Festuge i august. Det overordnede mål er en stor og færdigudviklet variant med 17 oplevelser, som man kan opleve i 2023.

”Jeg blev utrolig glad og rørt over, at kommunen valgte lige præcis Svalegangen som modtager af klimafaklen. Det betyder jo, at de ser os og vores arbejde. Og så får det os til at sætte yderligere turbo på ’United Changes’, som vi skød i gang for to år siden,” siger Per Smedegaard.

Den kunstneriske leder mener, at kunsten og kulturen kan være med til at skabe en helt afgørende faktor i klimakampen: Vores bevidsthed og daglige adfærd. For eksempel blev han selv utrolig påvirket af at opleve en isskulptur af en mor og et barn stå og smelte væk i varmen på en gade. På samme måde som menneskenes forbrug lige nu smelter verden.

”Den oplevelse satte virkelig skub i mig og det er netop det, kunsten og kulturen kan. Den største forandring skal ske inden i os selv. Og derfor vi er som teater relevante, selvom vi opnår ikke målbare resultater på samme måde som når man opnår en reduktion i CO2-aftrykket. Men verdensmålene handler om andet og mere end det,” fastslår Per Smedegaard.

Regionerne er med

Vejen til de fælles forandringer er lang og kræver et godt samarbejde. Svalegangen har lige nu 32 samarbejdspartnere og håber, at det tal kommer op på 80 i takt med at regionen kommer med.

Det er nemlig planen, at hele Region Midtjylland skal opleve de 17 verdensmål i de nytænkte kunstneriske former, som kan flyttes fra sted til sted.

Der vil blive et kort og en app med de 17 værker, der vil være på bygninger i baggårde og på pladser.

”Vi håber at kunne fonde 13,5 millioner kroner for at realisere vores vision, der dybest set handler om, hvordan vi tager verdensmålene til os? Kunsten har en uvurderlig styrke, når det kommer til abstrakte problemstillinger, og jeg kan næsten ikke vente med at dele projektet med mit netværk,” siger Per Smedegaard.

Byen bakker op

Han får nu hjælp af to projektmedarbejdere: Pernille Taagaard Dinesen, som er tidligere kurator på Aros, og Nanna Graugaard Jessen, der har projektledererfaring fra bl.a. Aarhus Festuge, Ilt Festival og Befri Gudstjenesten.

Også Aarhus Kommune har et skarpt fokus på United Changes og verdensmålene. Da kronprinsesse Mary åbnede Fair Festival i fredags deltog også kulturrådmand Rabih Azad-Ahmad, som netop kom fra overrækkelsen af klimafaklen.

”Aarhus Kommune arbejder på at forbedre vores klima, men vi har kun indflydelse på 10 procent af byens CO2-aftryk, så det er vigtigt at få borgerne og erhvervslivet med i omstillingen. Det kan kulturen være med til,” sagde han.

Der er en fin opbakning til de fælles forandringer, og de nuværende 32 samarbejdspartnere er bla. Den Gamle By, Køn (Kvindemuseet), Northside, Aarhus Symfoniorkester, Aros, Energimuseet, Aarhus Vand, Nrgi og mange flere

(Kvindemuseet), Aros, Aarhus Gospelkor, Naturhistorisk Museum, Energimuseet, Aarhus Domkirke, Den Gamle By, Aarhus Omstiller, Dokk1, Det Grønne Museum, Kulturprinsen, Børnekulturhus Aarhus.

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.