Tre film du kan grine af

FILM "Jeg vil hellere gennemleve 2020 igen, end at se Coming 2 America en gang til."

Sådan konkluderede en filmanmelder på Twitter den anden dag, ovenpå at have set den nye opfølger til kult-comedy klassikeren 'Coming to America'. Opfølgeren udkom på streamingtjenesten Amazon i starten af marts - 33 år efter den oprindelige, og skal man stole på den umiddelbare folkestemning og anmeldernes lunkne dom, så skulle Eddie Murphy og kompagni måske helt have droppet 'den svære toer'.

Komik er en svær størrelse, og lykkes man ikke med at indfri seerens forventninger om grin og latter, ja så kan dommen være nådesløs ligesom førnævnte eksempel. Et godt grin eller et smil på læben kan man ofte bruge, især i en tid med corona. Og hvis man ikke skal give sig i kast med at se, hvorvidt anmelderne har taget fejl i forbindelse med Eddie Murphys nyeste komedie, så giver vi her bud på komiske værker, du kan se eller gense til næste filmaften.

Adams æbler

Anders Thomas Jensen er muligvis dansk films største eksponent for sort humor. Hvilket glimrende kommer til udtryk i de film, han selv både har skrevet og instrueret som; 'Blinkende lygter', 'De grønne slagtere' og kortfilmen 'Valgaften'.

Mindeværdig replikker sagt af mindst ligeså mærkværdige karakterer er uløseligt forbundet med instruktørens film. Hvilket alt sammen kommer glimrende til udtryk i 'Adams æbler' fra 2005, hvor nynazisten Adam (Ulrich Thomsen) er blevet idømt 12 ugers samfundstjeneste hos den virkelighedsfjerne præst Ivan (Mads Mikkelsen) og et kollektiv bestående af alkoholikeren Gunnar (Nicolas Bro) og tankstationsrøveren Khalid (Ali Kazim).

Hovedpersonen Adams simple mål i filmen er at bage en æblekage. Men det er svært, når æbletræet konstant bliver 'angrebet' af krager og 'en psykopat skulder', som Ali Kazims karakterer formulerer det i ret så sjov scene.

Three Billboards Outside Ebbing, Missouri

Blander man drama, krimi og komedie får man 'Three Billboards Outside Ebbing, Missouri'. Filmen er både alvorlig og rørende, men bestemt også fyldt med masser af sort humor, og har man ikke fået den set endnu er det bare med at komme i gang.

Filmen følger en mor, der sætter tre store skilte op for at gøre offentligheden opmærksom på, at politiet i den lille by, hun bor i, ikke har kunnet finde en gerningsmand til mordet på hendes datter. Her beskylder hun det lokale politi og dets chef for at være inkompetente, hvilket skaber splittelse i det lille lokalsamfund og flere konflikter.

I filmen brillerer Frances McDormand som en sørgende, men kampivrig og rap i replikken mor, der kæmper en kamp med det lokale politi i forsøget på at få fred - og her er mange af de kampe pakket ind i sjove svinere. For sit spil fik McDormand også en Oscar for bedste kvindelig skuespiller.

The Room

Det var egentlig meningen, at 'The Room' fra 2003 skulle være en melodramatisk kærlighedsfilm. I stedet endte den med en bredt anerkendt status som værende en af verdens dårligste film nogensinde. Den lidet flatterende titel til trods, så har filmen kultstatus i dag. Og meget af det skyldes, at den er ufrivillig sjov på et sjældent set niveau.

Hvilket i høj grad bunder i en mildest talt bizar og meget lidt sammenhængende film med dårlig til decideret ulogisk dialog og voldsomt overspil. Med andre ord en - fantastisk - dårlig film. 'Som var det en alien, der forsøgte at lave en film', har filmanmeldere forsøgt at forklare fænomenet 'The Room' med.

Bag manuskript, instruktion og i hovedrollen står galningen eller geniet Tommy Wiseau. Han spiller bankmanden Johnny, der ender i et trekantsdrama med hans svigagtige forlovede Lisa og hans bedste ven Mark. Og mere behøves du ikke at gå op i handlingen, som i øvrigt er fyldt med subplots og bikarakterer, der ikke bliver fulgt op på.