Don Gnu giver dansen en på frakken
Det maskuline og urkomiske danseteater fylder 10 år og fejrer det med en ny linje for unge dansere, der sikrer kompagniet en endnu vildere fremtid
Aarhus Efter ti forrygende år, der er gået alt for hurtigt, fejrer aarhusianske Don Gnu, at deres danseteater i dag har status som det, der kommer mest rundt i landet med deres forestillinger. Don Gnu har oparbejdet et stort publikum, har fået en Reumert nominering og har to gange været i top 20 i Europas danseverden. Desuden mener de at have æren for at modellerne nu går med sokker i sandaler på catwalken i Milano.
Deres første forestilling for 10 år siden hed nemlig 'Mænd i sandaler' og handlede om tyndslidste sokker i udtrådte sandaler på fødderne af forvirrede mænd. For hvad vil det sige at være mand?
"Vi syntes, at sokkerne var sjove, men de har siden skabt en kæmpe debat og er i nyere tid set på cat walks i Milano. Så noget har forandre sig radikalt," siger Kristoffer Pedersen. og påpeger, at Don Gnu har turneret Danmark og store dele af Europa tyndt med først 'Mænd i sandaler' og siden 'Mænd i sandaler natten lang'.
Don Gnu bestod i udgangspunktet af danserne og koreograferne Jannik Elkær og Kristoffer Pedersen, der mødte hinanden på Den Danske Scenekunstskole i København. Den ene er alfahannen, Don, og den anden er flokdyret, Gnu. Til sammen er de alt der imellem. Deres forestillinger er en cocktail af skæve stunts, rå fysik, masser af humor og tå-krummende pinligheder.
To nye talenter
De har ad åre fået et tæt samarbejde med flere dansere, der er blevet tilknyttet ensemblet. Blandt andre en kæmpestor danser fra Litauen, Petras Lisauskas, der har båret på og kastet med Don og Gnu. Polske Mikolaj Karczewski har også været med i flere forestillinger og nu er to nye talenter stødt til:
Kasper Buus og Mads Emil Duelund var med i 10 års jubilæumsforestillingen, Turist. Egentlig skulle Kasper Buus bare i praktik i tre uger i forbindelse med sin uddannelse, men han fik i stedet en hovedrolle.
"De er naturtalenter. Vi tror på de her to. Og så vil vi gerne være med til at udvikle nye performere og give en chance til unge, nyuddannede dansere fra vækstlaget, som på denne måde kan udvikle sig gennem vores brand og organisation," siger Kristoffer Pedersen.
Danseren mener, at det etablerede Don Gnu bør bidrage til fødekæden af kommende talenter.
"Vi har ikke tænkt os, at læne os tilbage og sige, at nu er vi færdige i en alder af henholdsvis 43 og 42 år. Vi planlægger faktisk at danse en duet i 2022. Men det er omvendt heller ikke os to, der skal stå på scenen altid, for vi har mange andre opgaver," forklarer Kristoffer Pedersen.
De unge danser limbo
Ungdomsafdelingen får premiere på deres første forestilling, som hedder Limbo, i december dog spiller den ikke i Aarhus på grund af corona-restriktionerne.
Den handler om, at to drenge pludselig er fanget i hinandens uønskede selskab i et omklædningsrum, hvor bruseren er optaget. Ud af deres kedsomhed starter en battle. De kører et spil og udfordrer hinanden.
"I Don Gnu driller vi hinanden og udfordrer hinanden på scenen. Vi glæder os til at få Ung Gnu med i den leg. Jeg må hellere se at komme i god form, så jeg kan følge med," ler den erfarne danser, der ligesom sin makker, Jannik Elkær, har en fortid i Palle Granhøjs aarhusianske ensemble, Gran Dans, før de valgte at satse på deres eget.
10 år fløj afsted
"De 10 år med Don Gnu er gået vildt hurtigt. Det er stort at nå så langt. Vi kastede os ud i det, og troede på at vi med humor kunne bygge bro mellem moderne dans og det ikke traditionelle teaterpublikum. Vi synes selv, at vi er lykkes med det, fordi vi har fået hul igennem til teaterne rundt omkring i landet," siger danseren.
Mændene tager udgangspunkt i almindelige menneskers ualmindeligheder. Der er mange lag i alt, de gør og mange historier. De fremstiller ofte mandlige figurer, der har høje tanker om sig selv og som tror, at de er klogere, end tilfældet er.
"Vi hylder fejl og dyrker fejlbarligheden. Intet er forkert. Det skal være sjovt, for når vi har det, mærker publikum det. Det kan godt handle om alvorlige emner men med humor som fortælleteknik falder paraderne. Publikum siger til os, at det er, som om vi kender hinanden. Det er dybt rørende, at vi kommer så tæt på," siger Kristoffer Pedersen.