Cykelbyen Aarhus får baghjul af København

I København har de verdens bredeste og mest travle cykelsstier, færre biler og bedre miljø. Hvorfor halter Aarhus bagefter?

Artiklens øverste billede
Tine Lykkegaard Nielsen undrer sig over, at Aarhus ikke trækker på Københavns og Amsterdams erfaringer med bedre tradfikale forhold.

Aarhus Det står nu klart for nogle deltagerne i den aarhusianske borgersamling om grøn trafik, at byer som København og Amsterdam har gjort erfaringer med cyklisme, som Aarhus kan trække på.

"Det overrasker mig, hvor lidt fremme vi er i Aarhus i forhold til København og Amsterdam. Hvorfor har vi ikke trukket på de andres erfaringer? Vores byudvikling halter bagud. Jeg er glad for at bo i Aarhus, men det her skal vi da rykke på," siger Tine Lykkegaard Nielsen.

Langt efter København

Hun takket ja til at være med i byens første borgersamling, der nu har gennemført tre af fire møder med oplæg og diskussioner om hvordan vi kan nedbringe CO2-aftrykket og skabe en by, det er rart at være i.

Den 29-årige universitetsstuderende håber, at borgersamlingen kan være med til at skabe forandringer. Det samme gør 49-årige Christina Voigt, der også deltager i borgersamlingen.

Hun undrer sig over, at en ung by som Aarhus er langt efter København, der har gjort erfaringer med at etablere vejstrækninger, som giver bedre plads til cyklister og fodgængere.

"Jeg kan forstå, at man i København erfarer, at det er rentabelt at anlægge brede cykelstier og fortove, som er meget billigere end anlægning af veje. Den nye pladsfordeling betyder oveni købet også, at bilisterne bliver til cyklister og fodgængere, så CO2-aftrykket bliver lavere, byen bliver hyggeligere og sundheden bedre," siger hun.

Billigere og bedre

Københavns tidligere miljøborgmester, Morten Kabell, har i et oplæg på borgersamlingen fortalt, at man i hovedstaden har brugt 2,1 milliarder kroner på tre kilometer tunnel under Nordhavnsvej, og at man for præcis samme beløb har fået 10 cykelbroer og 500 kilometer cykelsti i årene 2005-2021.

Morten Kabell har været med til at etablere verdens travleste og bredeste cykelstier i København. Han har været byens miljøborgmester og generalsekretær i Det Europæiske Cykelforbund. Nu er han afdelingsleder for Smart Mobilitet i Rambøll og stadig cyklist.

Flere cyklister og fodgængere skaber ikke kun en bedre økonomi på grund af en billigere infrastruktur. De er også billigere for sundhedsvæsenet.

"Transportministeriet har beregnet, at samfundet taber syv kroner per kilometer, vi tilbagelægger i bil, og at vi tjener 5,5 kroner per person for hver cyklede kilometer. Simpelthen fordi vi får færre livsstilssygdomme, får mindre luftforurening og så også fordi ombygning af infrastrukturen er billigere," sagde Morten Kabell.

Han fremhævede Dronning Louises Bro og Nørrebrogade, som et godt eksempel på, at man kan skabe en bedre by ved at omfordele pladsen til transport.

Der var to-tre kørebaner til biler og busser i begge retninger. Nu er der kun en bilbane og en busbane i hver retning. Cykelstierne er til gengæld 5,5 meter brede og er dermed blandt verdens bredeste. De er også blevet verdens travleste. Desuden er der plads til promenader, der flittigt bliver brugt.

"Antallet af fodgængere er steget med 165 procent, cyklisterne er steget med 60 procent og antallet af bilister er faldet med 57 procent. Og der er et dejligt miljø," sagde Morten Kabell.

"Nørrebrogade er blevet et bedre sted at være og så er den blevet mere effektiv, fordi flere mennesker kan transportere sig på samme plads. Cykler og fodgængere fylder simpelthen mindre end biler," uddybede han.

Det er farligt at cykle

Det har gjort indtryk på Tine Lykkegaard Nielsen, som ønsker sig bredere cykelstier i Aarhus.

"Jeg cykler tit ad Silkeborgvej til Vesterbro Torv og videre hen ad Nørre Allé. Der er utroligt smalt og jeg har oplevet flere farlige situationer. Jeg har i det hele taget været ved at blive kørt ned flere gange i Aarhus," siger hun.

I København eksperimenterede man med at anbringe betonklodser og lave afmærkninger på Nørrebrogade, før de omfordelte pladsen permanent.

"Det er da en god idé, som Aarhus bør tage til sig," mener begge borgersamlingsdeltagerne.

De ser frem til det afsluttende møde, hvor samlingen skal nå frem til en række anbefalinger til byens politikere. Det finder sted lørdag 6. marts.

"Vi har hørt rigtig mange gode bud på, hvad man kan gøre, og det er fedt at diskutere det i grupperne, som hele tiden sammensættes på nye måder. Der er stor diversitet, så alle slags borgere er repræsenterede og det virker demokratisk," mener Tine Lykkegaard Nielsen.

"Jeg bliver skarpere på, hvad jeg selv synes og får øjnene op for andres behov og udfordringer," fastslår hun.

Man kan høre mere om borgersamlingens forslag 13. april på Dokk1.

Læs også

Del artiklen