By uden bil-os: Alt skal være i gå-afstand

For at få en åben grøn by uden tæt trafik, skal man tilbyde skoler, butikker, børnehaver og boldbaner i gå-afstand, mener Grøn Mobilitet. Den kalder det '15 minutters byen'.

Artiklens øverste billede
Morten Skou Nicolaisen, er en slags maskinmester i kommunens maskinrum, Grøn Mobilitet. Han mener, at det skal være nemmere at være fodgænger og cyklist i Aarhus, at vi skal sørge for gode opladere til el-biler og at den kollektive trafik skal have mange afgange fra stationer, vi nemt kan komme til.

Aarhus Aarhus Kommune vil halvere trafikkens CO2-udledning inden 2030 og det kræver regulering af biltrafikken. Men ligesom køleskabe og vaskemaskiner er biler kommet for at blive. Og selv om der arbejdes på sagen, kommer det til at tage en årrække at få de fleste til at anskaffe sig miljørigtige el-biler.

Hvordan mindsker vi så forureningen?

"Det skal tænkes smart, og det skal tænkes for hele kommunen og ikke bare midtbyen. Desuden skal det løses bid for bid," siger Morten Skou Nicolaisen, der er programleder for Grøn Mobilitet i Aarhus Kommune. Han er uddannet ingeniør og byplanlægger, og da planlægningen af byer i høj grad afhænger af trafik, har han lavet en Ph.d. om det.

"Ændringer af vores trafik-vaner skal give mening og de skal skabe værdi for aarhusianerne, hvis det skal blive en succes," slår Morten Skou Nicolaisen fast.

Kun 15 minutter

En af afdelingens mange idéer er den, de kalder: '15 minutters byen'. Den handler kort sagt om, at der skal være cirka femten minutter på gå-ben til alt det, man har brug for.

"Pointen er, at folk skal have korte afstande fra deres hjem til institutioner, butikker, fritidsinteresser og skoler," siger Morten Skou Nicolaisen.

"I kommuneplanen fra 2017 er der kriterier for, at byudviklingen skal gå mod byfortætning. Vi skal bo flere på mindre plads, fordi der bliver flere aarhusianere, og så er det vigtigt, at der ikke kun bliver bygget mange boliger men også alt det andet, vi har brug for i dagligdagen," uddyber programlederen.

Et eksempel på en gennemtænkt ny bydel er 'Nye' tæt på Elev nord for Aarhus. Områder som Aarhus Ø og Ceresbyen er eksempler på byfortætning, som er under udvikling.

Flere tog og busser

Hvis det lykkes at etablere en række '15 minutters områder', kan der oplagt blive mindre biltrafik i dem. Men folk skal også til og fra områderne, som langt fra alle kommunens borgere vil komme til at bo i.

"Og så er det vigtigt med gode bus- og letbaneforbindelser, der skal have hyppige afgange for at være attraktive. Folk gider egentlig ikke forholde sig til køreplaner. De vil bare stille sig op ved stoppestederne og vente på den næste afgang, som helst skal være indenfor syv minutter," siger Morten Skou Nicolaisen.

Der skal være nogle højfrekvente linjer og for eksempel fem af dem fra centrum og ud i hele kommunen. Desuden skal der være et par stykker på tværs, som i det københavnske S-togsnet, der ligner en hånd.

Fem centrale og effektive linjer vil kræve, at passagererne skal transportere sig til stoppestederne fra deres boliger, som ikke alle vil ligge op ad linjerne. Og så bliver der brug for store, gratis p-pladser, der gør det nemt og hurtigt for bilisterne, at efterlade bilen og tage den offentlige transport ind til midtbyen. Der skal også være en form for flex-transport til dem, der ikke kører i bil.

"Det kan måske være opsamlingsbusser eller kør-sammen-biler, der kan bookes, så der er noget til dem, der ikke har en bil. Politikerne kommer til at overveje, om der kan være andre muligheder i yderområderne, end de nuværende halvtomme busser, der ikke er rentable." siger Morten Skou Nicolaisen.

Er godt på vej

Som byplanlæggeren sagde først i denne artikel, må man tage omlægningen af trafikken og udviklingen af Aarhus skridt for skridt. Han mener, at vi på flere måder allerede er på rette vej.

Vi har for eksempel allerede gode erfaringer med at lukke vejstrækninger for trafik og i stedet at skabe strøg eller rekreative arealer. Det gælder for åen, der indtil 1995 var overdækket af en trafikeret gade, og som i dag er et af byens mest populære café- og hænge ud-områder. Der er også de bilfri gågader som Søndergade og Ryesgade plus i nyere tid et bilfrit Bispetorv. Og som det næste skal den nordlige vej rundt om Vesterbro Torv lukkes for trafik og ændres til et grønt område i solsiden af torvet, hvor folk kan slå sig ned og slappe af.

Morten Skou Nicolaisen peger også på det stigende antal cyklister i Aarhus som en succes.

"Selv om cyklismen er faldet på landsplan, vokser den i Aarhus. Forholdene for cyklister bør fortsat blive bedre, men vi har allerede skabt gode cykelruter," mener han, der ser mere plads til cyklisterne som et indsatsområde i fremtiden.

Vi skal drømme stort

For tiden følger Morten Skou Nicolaisen lytter stor interessse den aarhusianske borgersamling om grønnere trafik. I sidste uge holdt han som udsendt fra Grøn Mobilitet et oplæg for samlingen, og han blev spurgt:

"Hvor stort må vi drømme?"

Han svarer:

"Både borgersamlingen og os andre skal drømme stort, men ikke alle drømme behøver at strække sig langt frem i tiden. Vi kan for eksempel se frem til 2025 og så foretage os noget mindre radikalt, end hvis vi tænker meget langsigtet."

Det kan han med sindsro sige, for Grøn Mobilitet holder øje med, om byen er på rette vej.

"Vi skal en gang imellem kravle op i et træ, og se om vi er på vej i den rigtige retning," siger Morten Skou Nicolaisen, der er en slags maskinmester i kommunens maskinrum, Grøn Mobilitet. Det arbejder med alt fra placeringen af ladestandere til elbiler, og mere plads til byens efterhånden mange ladcykler til hvor tit og hvorfra busserne og letbanen skal køre, for at de er et attraktivt tilbud.

Afdelingen har kun eksisteret i godt et år og er sat i verden for at udtænke gode løsninger til, hvordan man kan nå målet om at nedbringe byens CO2 aftryk.

Morten Skou Nicolaisen, er en slags maskinmester i kommunens maskinrum, Grøn Mobilitet. Han mener, at det skal være nemmere at være fodgænger og cyklist i Aarhus, at vi skal sørge for gode opladere til el-biler og at den kollektive trafik skal have maneg afgange fra stationer, vi nemt kan komme til.

Læs også

Del artiklen