Fremtiden vil være fuld af borgerråd

Færre og færre borgere er aktive i de etablerede partier, så dialogen findes ikke længere der. Derfor er borgersamlinger fremtiden, og den aarhusianske vurderes til at være interessant, fordi den har et oplysningsforbund og et mediehus med

Artiklens øverste billede
Bagerst til venstre er det Johan Galster sammen med Zakia Elvang til højre. De to driver 'We do Democracy'. Her taler de med to borgere ved den københavnske borgersamling om trafik i den indre by.

Aarhus Aarhus har fået sin første borgersamling, der lige nu diskuterer sig fem til forslag om, hvordan man kan gøre byens trafik grønnere og CO2-aftrykket mindre på en måde som giver mening for aarhusianerne.

"Hvor er det godt, at Aarhus er gået i gang med at gennemføre en borgersamling. Jo flere vi får i jo bedre. Jeg er sikker på, at de bliver fremtiden," siger Johan Galster, fra We Do Democracy, der rådgiver i demokrati og deltagelse.

Han gætter på, at der om fem-ti år vil være borgersamlinger eller borgerting involveret i alle store beslutninger og har sammen med sin partner, Zakia Elvang, faciliteret og gennemført Danmarks første borgersamling i København i 2019. Den handlede om, hvordan man kan få færre biler i Middelalder-delen af byen.

Aarhus vil rykke

"Vi fik medieinteresse, fordi det var den første, men jeg gætter på, at den aarhusianske model vil få en større effekt ind i de offentlige og politiske systemer, fordi man ud over græsrødderne fra Sager der Samler og Aarhus Kommune også har et mediehus og et oplysningforbund med til at løfte og formidle. Det er anderledes, og det vil blive hørt på en anden måde," fortsætter han i samme åndedrag.

Idéen til den aarhusianske borgersamling er fostret af Sager der Samler og udviklet af Aarhus Biblioterne, Borgerservice, FO-Aarhus og Århus Onsdag. De samarbejder nu med Aarhus Omstiller, Grøn Mobilitet og Bæredygtighedsudvalget i Aarhus Kommune om at føre det demokratiske eksperiment ud i livet.

Johan Galster mener, at den aarhusianske borgersamling vil være med til at inspirere andre lande.

"EU har gjort det som et af sine hovedspor at få borgerne mere involveret, så man vil lægge mærke til jeres projekt. Man har savnet de nordiske lande i dette her. Måske fordi vi går og tror, at vores demokrati er meget velfungerende, men samtidig kan vi se alle protesterne fra grupperinger som Men in Black," siger eksperten i inddragelse og innovation af styresystemer.

Borgerne mangler

Ifølge Johan Galster er det ikke bare en god idé men også meget nødvendigt, at få aarhusianerne på banen i de politiske beslutningsprocesser, for borgere er blevet en magelvare.

Ifølge Mandag Morgen har Danmark en af verdens allerstørste valgdeltagelser og en befolkning, der sammen med Tysklands er førende i politisk interesse. Men samtidig er færre og færre aktive i politik, og det efterlader politikerne alene i et tomrum. De har ikke længere en tæt dialog med borgerne, hvilket medfører beslutninger, som harmonerer dårligt med borgernes behov.

"Der er al mulig grund til at involvere borgerne i de store forandringer. Dem kan man ikke længere bare beslutte på et rådhus, for politikernes bagland er skrumpet. Der er ikke et samtalerum med et repræsentativt udsnit af borgere i partierne. Det var der i 1950'erne, hvor hver 5. dansker var tilknyttet et politisk parti. I dag er under fire procent aktive," siger Johan Galster.

Han mener, at borgersamlinger kan genetablere dialogen mellem borgere og politikere på en moderne måde. Deltagerne i samlingerne sammensættes repræsentativt på tværs af blandt andet partier, indkomst og alder, hvilket sikrer, at flest mulige synspunkter bliver hørt. 

Ud med p-pladserne

Med borgersamlinger eller borgerråd bliver man klogere på, hvorfor folk gerne vil det, de vil. Og så kan man tage bedre beslutninger.

"I Købehavn viste det sig, at der var pladser nok til alle bilerne i parkeringshusene i Middelalderbyen og at folk var villige til at bruge parkeringshusene og nedlægge p-pladserne lige ved siden af deres hjem, hvis de fik rekreative områder i stedet for. De holdt rent faktisk kun fast i deres gadeparkering, fordi de ikke ville risikere, at der blev flere caféer med dyr kaffe eller mere natteliv. De ønskede i stedet fælles uderum for alle," forklarer Johan Galster.

"Hvis vi bare havde spurgt, om de ville være med til at nedsætte mængden af trafik med 70 procent og nedlægge mellem 80 og 90 procent af parkeringspladserne, hvade svaret været nej. Men det var rent faktisk det, alle 36 deltagere blev enige om at anbefale," uddyber han.

Den københavnske borgersamling nåede frem til en mere modig anbefaling end den, der egentlig var lagt op til. Og det har givet politikerne mod på sagen. Siden har borgerrepræsentationen afsat 10 millioner kroner til formålet, og den vil følge samlingens anbefalinger om at udvikle i etaper, så de nye områder kan afprøves og tilrettes hen ad vejen.

Der blev diskuteret livligt i den københavnske borgersamling. Borgerne viste sig at have et stort ønske om flere rekreative områder i stedet for p-pladser i middelalderbyen. De er klar til at nedlægge 80-90 procent af gadeparkeringen.

Mindst tre gode grunde

Ifølge Johan Galster er der mindst tre gode grunde til at arbejde med borgerinddragelse:

1 Det giver bedre rådgivning til politikerne. Den får de ellers fra eksperter, men borgerne er hverdagseksperter. Og når de bliver klædt på til at rådgive i en sag, når de ofte frem til mere progressive beslutninger end politikerne.

2 Man får mere modige politikerne, der tør træffe vidtrækkende beslutninger. Borgerindddargelse er et instrument til at støtte plotikerne i komplicerede og svære sager.

3 De borgere, der har været med, vil ofte komme ud af den med et større demokratisk forståelse og vil efterføgende involvere sig mere i samfundet, når de oplever , at det kan være meningsfuldt.

Læs også

Del artiklen