Frustrationen over nedlukning hænger i scenetæpperne

Ærgrelsen er markant hos kulturinstitutionerne, der endnu en gang må udskyde og aflyse. I symfoniorkesteret er man gået i gang med intime koncerter

Artiklens øverste billede
Photographer

AARHUS Lukket. Igen.

Det er ikke let at planlægge teaterforestillinger, koncerter og udstillinger, i en tid hvor horisonten for kalenderen er på to-tre uger.

På Aarhus Teater har man netop aflyst 'Vita Danica' med sangeren Pernille Rosendahl i hovedrollen, og i Musikhuset Aarhus er man igen gået i gang med at finde nye datoer for arrangementer – nogle af dem for tredje gang.

Men i Aarhus Symfoniorkester er man i fuld gang med at planlægge koncerter til de kommende uger.

"I de næste tre uger laver vi mere end 200 små online-kontaktkoncerter, 'Giv lyd', med en eller to musikere. Det er reelt det eneste, vi kan gøre lige nu. Pointen er, at det er en gave, man kan give til en, og at begge har en oplevelse af, at der er en musiker, der spiller for dem personligt," fortæller musikchef Jesper Nordin.

"Det bliver meget personligt og intimt og bygger bro mellem nogle, der måske ikke ser hinanden så meget, som de gerne ville. Vi skaber en social kontakt, og efter koncerterne, der hver varer godt 20 minutter, kan man tale med musikerne også."

Strygere fra Aarhus Symfoniorkester er klar med intime, virtuelle tete-a-tete-koncerter.

Koncerter til alle

Det er gratis, fordi det er støttet af Aarhus Kommunes trivselspakke. Til gengæld må man tage det instrument og det værk, som musikeren byder ind med. Det har været muligt at booke online-kontaktkoncerterne på Symfoniorkesterets hjemmeside siden 15. januar. Initiativet er blevet taget godt imod, og pt. er alle tider forhåndsreserveret.

Jesper Nordin er dybt frustreret over, at man får nedlukninger at vide med så kort varsel, og forventer, at nedlukningen af musikhuset og symfoniorkesterets koncertsal fortsætter et godt stykke ind i foråret. Derfor vil der løbende åbnes for flere koncertdatoer.

Også hos direktør Allan Aagaard, Aarhus Teater, er frustrationen i stemmen tydelig.

"Vi har så travlt med hele tiden at lægge nye planer – det ville være rart at kunne se længere frem, for vi brænder mange penge og mange kræfter af ved at producere forestillinger, som alligevel ikke kan spille. Men beskeden fra kulturministeren er klar: Vi skal være klar til genåbning med dags varsel for at få del i hjælpepakkerne," siger han.

Så skuespilleren Jacob Madsen Kvols øver på 'The Supreme Gentleman', der nu har premiere 8. februar, mens man har måttet sætte en streg over 'Vita Danica' – et samarbejde med Pernille Rosendahl og Black Box Dance Company fra Holstebro.

"Vi kan ikke bare rykke forestillinger til nye datoer – det er et kæmpe puslespil, der skal gå op," siger direktøren.

"Det er demotiverende at arbejde med. Jeg tror på en genåbning midt i februar, men er vi med der? Det er ikke ret sandsynligt."

Ikke så meget drama

Det var forventet, også blandt kunstnere og publikum, siger musikhusdirektør Jan Christensen om de forlængede restriktioner.

"Der er ikke drama om det som i foråret. Vi har lært det, og det har kunstnerne og gæsterne også. De har tillid til, at vi handler så hurtigt som muligt," siger han.

"Vi drøfter, om vi kan lave takeawaykoncerter igen, for liveaktiviteter er vores varemærke, men det er for vanskeligt lige nu med forsamlingsforbuddet. Vi leder efter et koncept, men det skal give mening."

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.