Natur Retur-folket opfordrer os alle til at komme ud. Lige nu kan man bruge mørket til at få nye naturoplevelser. Foto: Natur Retur

Natur Retur-folket opfordrer os alle til at komme ud. Lige nu kan man bruge mørket til at få nye naturoplevelser. Foto: Natur Retur

Naturen er altid åben - vi kan bare gå ud i den

Natur Retur-folket opfordrer os alle til at komme ud. De er rykket ind i et nyt containerkontor på Godsbanen og gør sig for tiden klar til nye naturarrangementer i foråret

Af
Bente Tahmasbi Hansen

Aarhus Det kan godt være, at corona-smitten har lukket meget af samfundet ned, men naturen lukker ikke. Den er derude med sit faste tilbud om frisk luft og bedre humør.

"Lige nu er det ikke muligt at dyrke fællesskabet derude, sådan som vi ellers gør i Natur Retur. Men der er masser af muligheder for at komme ud og bruge naturen. Det opfordrer vi til," siger Mathias Overgaard Jacobsen fra Natur Retur.

Han er en af de otte, der udgør foreningens driftsgruppe. Natur Returs formål er at danne relationer mellem mennesker og at bringe naturen ind i folks hverdag. Det gør de ved at annoncere begivenheder omkring Aarhus feks. med bålaftner med højtlæsning, morgenbadning og lanternevandring på Facebook, og så er det først til mølle. Der er rift om pladserne.

Det er i kraft af nedlukningen ikke muligt at lave åbne arrangementer for tiden, så Natur Retur har besluttet sig for at lukke ned i januar og februar, for at undgå hele tiden at skulle aflyse deres arrangementer. Men foreningen opfodrer folk til at komme ud i naturen og bare være i den.

"Naturen er der hele tiden og har altid åbent. Det handler bare om at komme ud i den på egen hånd. Vi går selv ture sammen i små grupper for tiden," siger naturguiden.

Man skal ikke præstere en masse eller betale mange penge til feks udstyr for at være med i Natur Retur. Foreningen stiller det til rådighed og fået to containere til opbevaring på Godsbanen.

Man skal ikke præstere en masse eller betale mange penge til feks udstyr for at være med i Natur Retur. Foreningen stiller det til rådighed og fået to containere til opbevaring på Godsbanen. Foto: Tahmasbi

"Lige nu kan man bruge mørket til at få nye naturoplevelser. En gå tur ved stranden eller i skoven i aftenens mørke kan forvandle noget, man troede var velkendt til noget magisk og fint. Lad pandelamper og mobiler blive hjemme, så øjnene kan vænne sig til mørket. Det er en helt andet skov, et helt andet hav man så møder – og på klare aftener er stjernehimlen helt fantastisk," foreslår han.

Planlægger foråret

Alle venter på genåbningen. Også Natur Retur der er klar til at komme ud, så snart det er muligt.

"Hvis vi åbner i marts, vil vi nok gå ud og se efter de grønne spirer, vi vil sanke tang og blåmuslinger og så vil vi lytte til fuglene," tænker Mathias Overgaard Jacobsen.

Det uforpligtende fællesskab i Natur Retur kræver ikke, at man kommer fast, at man skal præstere en masse eller at man skal betale mange penge til feks udstyr. Det har foreningen, og som noget nyt har den fået en række fondsmidler, der har gjort det muligt at købe to containere.

"De står i den grønne kile på Godsbaneområdet, der er et skønt sted. Vi har nu sat dem i stand, installeret varmepumper og bygget en tagterrasse ovenpå dem. Den ene er kontor og den anden er lager til vores ladcykler, lanterne, spisegrej og trangia," siger Mathias Overgaard Jacobsen.

Stor interesse

Han har været med på sidelinjen siden den spæde start i 2015, hvor en af hans bofæller og hans ven fik den idé, at mødes med andre ude i naturen. De var biologistuderende og inviterede i første omgang de nærmeste med ud.

Til den første morgenbadning kom der tre af deres studiekammerater, til det næste event kom også nogle venner og noget familie og to år senere nåede de op på omkring 300 deltagere til morgenbadning på stranden. Siden har mange af Natur Returs arrangementer været utrolig populære.

"Der bliver hurtigt udsolgt på vores ture, og der er altid nye deltagere med. Vi har en støt voksende tilslutning, så man må sige, at det er en succes," siger Mathias Overgaard Jacobsen.

Lige nu kan man bruge mørket til at få nye naturoplevelser. En gå tur ved stranden eller i skoven i aftenens mørke kan forvandle noget, man troede var velkendt til noget magisk og fint.

Lige nu kan man bruge mørket til at få nye naturoplevelser. En gå tur ved stranden eller i skoven i aftenens mørke kan forvandle noget, man troede var velkendt til noget magisk og fint. Foto: Natur Retur

Fakta

Natur Retur

Åbner til marts eller når det atter er muligt

Er klar til at lave forårsarrangementer

Har fået to containere på Godsbanen

Publiceret 06 February 2021 06:00