Skrædder Peter Bukdahl Nielsen arbejder på en gul korsage, der skal passe til de silkeklædte adelsmænd, der inviterer til fest på slottet.

Skrædder Peter Bukdahl Nielsen arbejder på en gul korsage, der skal passe til de silkeklædte adelsmænd, der inviterer til fest på slottet. Foto: Anders Bach

Den Jyske Opera: Skræddersalen syr de vildeste rokokokostumer

Den Jyske Opera skaber et udstyrsstykke om adlens heftige fester med meterhøjt hår, korsetter og skinnende silke

Af
Bente Tahmasbi Hansen

Aarhus 'Fête galante' hedder Den Jyske Operas næste store forestilling, der handler om de populære kærlighedsfester, som adelen holdt i begyndelsen af 1700-tallet.

Den danske komponist, Poul Schierbeck, har skabt en komedie med kærligheds- og bryllupsforviklinger, og den kræver det helt store udstyrsstykke. Det arbejder skræddersalen seriøst på i disse dage.

De populære farver i 1700-tallets rokoko-periode var støvede pasteller. Kjolerne havde meget smalle taljer, store, firkantede udringninger og kæmpestore skørter med metervis af stof.

De populære farver i 1700-tallets rokoko-periode var støvede pasteller. Kjolerne havde meget smalle taljer, store, firkantede udringninger og kæmpestore skørter med metervis af stof. Foto: Anders Bach

Metervis af silke, taft og organza fylder bordene og på stativer hænger korsetter, skørter og krinoliner, som er fundet frem fra gemmerne. Så meget som muligt fra tidligere forstillinger bliver genbrugt, fordi det er dyrt og et stort arbejde at sy det fra bunden. Især underskørte og korsetter kan bruges igen, så fokus kan gå til de rober, der skal være med til at skabe rollerne i 'Fête galante'. Det betyder direkte oversat: kærlighedsfest.

Klæder skaber rollen

"Jeg har studeret malerier fra den tid, læst teksten, hørt musikken og talt med instruktøren om hvilket univers, der skal laves," siger kostumedesigner Astrid Lynge Ottosen.

"Det handler ikke bare om at lave flotte kostumer. De skal understrege den karakter, figurerne har. Er der tale om den fremfusende, den rige, den fattige, den konservative eller den romantiske? Man skal bygge et menneske, der er troværdigt," forklarer hun.

Jo højere rang, personen har, jo højere hår og jo højere sko får vedkommende. Tjenerne er i flade sko og ingen sminke. Mens de adelige kvinder får højt hår, der er bygget over stativer, og masser af makeup. Den kvindelige hovedrolle, Suzon, er først fattig og har da en simpel hørlignende kjole på i en grålig tone.

"Hun bliver vildt imponeret af at komme ind på slottet og møde mænd klædt i silke. Og da greven fatter interesse for hende, får hun en bryllupskjole af ham. På systuen er vi gået silketaft-amok, og får hende til at ligne en porcelænsfigur i et kæmpe skrud, der er lyserødt og laksefarvet," fortæller Astrid Lynge Ottosen.

Den meget nutidige skrædderelev Anna Marie Lindquist er i gang med en af de store rober, som man festede i for næsten 300 år siden.

Den meget nutidige skrædderelev Anna Marie Lindquist er i gang med en af de store rober, som man festede i for næsten 300 år siden. Foto: Anders Bach

Har fået et So Mee-tvist

Den hyggelige og humoristiske komedie om liderlige mænd, der bedrager og udnytter kvinder harmonerer ikke med nutidens Me Too-moral. I dag opfatter vi den opførsel som amoralsk, og det har Den Jyske Opera taget konsekvensen af og har givet stykket et tvist. Den naive Suzon udvikler sig til en stærk kvinde.

"Vi trækker Suzon ud af porcelænskjolen og giver hende styrke ved at sende hendes stilmæssigt ind i 1930’erne, hvor hun fremstår som en mere moderne og fri kvinde, mens mændene forbliver i deres rokoko-tøj," uddyber kostumedesigneren. 

Hun kender modehistorien og ved, at den kvindelige påklædning i 1930'erne var inspireret af herremoden. Astrid Lynge Ottosen forholder sig ud over det også til både rum, former, materialer og farver.

"Farverne var dengang støvede pasteller og mere douche, end jeg havde regnet med. Vi arbejder ikke en til en med det historiske, men jeg fordyber mig i perioden og skaber mit eget, så det bliver en helhed i forestillingen," uddyber designeren.

Hun tegner og beslutter linjerne, men i tæt samarbejde med teaterets tilskærere og skræddere. Sammen vælger de stof ud af deres bank af materialeprøver og skrædderne bidrager i høj grad med deres erfaring i at konstruere rokoko til en opera.

Skrædder Nete Holmboe arbejder på hovedpersonen Suzons kjole. Hun er i begyndelsen af stykket en fattig ung pige i en simpel, grålig kjole. Når hun skal giftes med kongen, får hun en overdådig bryllypskjole af silke i lyserøde og laksefarvede nuancer.

Skrædder Nete Holmboe arbejder på hovedpersonen Suzons kjole. Hun er i begyndelsen af stykket en fattig ung pige i en simpel, grålig kjole. Når hun skal giftes med kongen, får hun en overdådig bryllypskjole af silke i lyserøde og laksefarvede nuancer. Foto: Anders Bach

Snyder med lynlåse

"De medvirkende skal kunne komme hurtigt i og ud af kostumerne, så der er for eksempel skjulte lynlåse i stedet for snører. For i 1700-tallet kunne man ikke løfte armene op over hovedet, når man havde sit fine tøj på, og det skal sangerne kunne i dag. Derfor lægger vi kiler ind men bevarer silhuetten," siger Astrid Lynge Ottosen.

Hun har tilbragt de seneste tre dage på skræddersalen og synes, at det går godt. Når operasangerne laver prøver med kostumerne på, kommer der en runde med en masse tilretning, når det viser sig, hvad der ikke fungerer.

"Det er mange fag og mennesker, der smelter sammen i denne proces. Alle fra indkøberne og skrædderne til tilskærerne og sangerne er med til at få det til at lykkes," siger kostumedesigneren.

Fakta

Fête galante

Turnerer i landet til 12 marts og arbejder på nye datoer i Aarhus, hvor premieren skulle have været 4. februar. 

Er skrevet af danske Poul Schierbeck i 1930

Er en opera om adlens vilde fester i 1700-tallet

Grev René bilder Suzon ind at de skal giftes.

Hun finder ud af, at det er fup

Greven indser, at han elsker hende

Han afværger, at kongen tager hende

Publiceret 24 January 2021 08:00