John Buckley McQuaid mener, at hans karriere toppede, da han ikke kunne få løn for sit første betalte musikerjob, fordi nogen havde stjålet kassen. Siden er han blevet inspireret af at blive bidt af en pitbull terrier, hvilket dog ikke kan anbefales, og han slog igennem i den østtyske del af Berlin, da det åbnede. Pressefoto

Ny aarhusiansk musik med Monty Pythonsk humor og irsk lyd

Aarhusiansk-irske John Buckley McQuaid udgiver musik om sit hjemland - om at klatre i træer og at straffe ugifte, gravide kvinder

Bente Tahmasbi Hansen

Aarhus John Buckley McQuaid har spillet musik i mere end 50 år, har boet i Aarhus i 48 og har udgivet musik i 40. Men først nu udkommer han for første gang med musik på sit modersmål og med sange, der handler om Irland.

"Det har taget mig lang tid at nå hertil, hvor jeg kan lave en irsk plade. Dels fordi jeg ikke vil sættes i bås som irsk folkemusiker, og dels fordi jeg ikke var klar. Covid-19 har givet mig anledning til det," siger John Buckley McQuaid.

Hans nye album hedder 'This is Where I Keep My Dreams'. Det udgives 15. februar og kan købes på iTunes og samtlige streaming tjenester.

Strenge katolikker

Titelsangen handler om at klatre i træer som barn og at overskride sine grænser.

En anden sang, 'Girls Who Lived In Hell, handler om de piger, der kom i uføre og blev gravide udenfor ægteskab i det strengt katolske samfund.

Nikola Kova er blevet årets nye jazznavn, fordi han eksperimenterer med en vifte af elektroniske effekter på sin saxofon, der tilføjer et helt nyt sæt farver til den musikalske palet

Læs også

Årets nye jazzmusiker er en ung aarhusianer

De blev placeret på et såkaldt Magdalene Vaskeri.

"Pigernes navne blev udskiftet med numre, de blev stemplet som uværdige mennesker, og var tvunget til at arbejde fra morgen til aften uden løn. Deres børn blev fjernet og enten solgt til Amerika eller placeret hos gode katolske familier," fortæller musikeren, der hverken bifalder Magdalene Vaskeri eller regeringens forsøg på at skjule historien:

"I november 2020 forseglede den irske regering ved lov arkiverne om disse institutioner i 30 år," siger han og sætter nu fokus på sagen med sin sang.

Lav affald om til guld

John Buckley McQuaid har oplevet utrolig mange gode og sjove ting på sin rejse frem til denne nye udgivelse, der handler om det sted, hvor det hele begyndte.

"Jeg spillede mit første betalte musikerjob i 1969 sammen med min bror, Diarmaid - må han hvile i fred. Da vi skulle have betalingen, var kassen væk. Det blev højdepunktet i vores karriere," husker han, hvis humor er umiskendelig Monty Python-britisk.

Hans samarbejde med broderen, som fik sig en aarhusiansk kæreste, bragte John Buckley McQuaid til Aarhus.

John Buckley McQuaid har lavet sit første album på irsk inspireret af sin opvækst i Irland. Pressefoto

"Diarmaid og jeg spillede på alle folk-klubberne i Dublin sammen med hans danske forlovede, Anja. Hun sang og spillede blokfløjte. Vi flyttede alle tre til London, hvor vi spillede på klubber og i undergrundstogstationer, indtil Anja fik hjemve og fortalte, at der var spillejobs i Danmark. Vi tog færgen til Esbjerg, og flyttede ind hos hendes forældre i Aarhus," fortæller han om begyndelsen på sit aarhusianske liv.

Han tog arbejde på forskellige fabrikker i dagtimerne og spillede på værtshuse om aftenen. I 1979 blev han professionel musiker.

Et liv som kreativ

John Buckley McQuaid har siden skrevet sange, tekster, udgivet plader, lavet illustrationer, videoer og skabt ebøger om musik og meget mere.

"Alle børn er kreative fra fødslen. Denne kreativitet kan enten fremmes eller undertrykkes. Kunstneren er nutidens alkymist, der laver psykisk affald om til guld og spejler verdens absurditeter," mener han.

Man kan ikke få så fornemme gæster uden at forevige det og dele det på Facebook. Forrest er medarbejderne på Vaskeriet og bagerst er Fleurs Singing Telegram.

Læs også

Et syngede telegram får smilet og mobilen frem

"Jeg er blevet angrebet og bidt i armen af en pitbull terrier i Berlin, hvilket ikke kan anbefales at prøve - men jeg overlevede og skrev tre tekster om oplevelsen," ler han ved tanken om eksemplet på, hvordan man kan bruge selv den værste oplevelse til noget godt.

Der er altid en oase

De forskellige kunstneriske udtryksformer er for John Buckley McQuaid vejen til en anden virkelighed, og det handler om at finde ud af, hvilken dør der står åben.

En af musikerens andre kunstneriske årer har altid været Berlin, som han besøger så ofte som muligt.

"Jeg var efter murens fald booket til at spille tre jobs i Vest Berlin, med de blev aflyst i sidste øjeblik. Jeg tog på café, hvor en fuld mand bød mig på en drink og spurgte om jeg nogensinde havde spillet i Øst Berlin. Dagen efter kørte vi fra det vestlige Berlin til Frannz Club, som var et af de største spillesteder i den østlige del på det tidspunkt. Og jeg spillede 11 jobs på 14 dage i Berlin. Enhver ørken indeholder sin egen oase," fastslår John Buckley McQuaid.

Hvis Covid19 er en ørken, er den musik, der kommer ud af den, måske en oase.