Industrigaarden har indgang fra Mejlgade og munder ud i Studsgade. Den kringlede gård skaber forbindelse til de omkringliggende handelsgader i kvarteret.

Industrigaarden har indgang fra Mejlgade og munder ud i Studsgade. Den kringlede gård skaber forbindelse til de omkringliggende handelsgader i kvarteret. Foto: Helle Arensbak

Se her hvad byens baggårde gemmer

Det er en oplevelse, at gå på opdagelse i byens baggårde. Man får en anderledes og underfundig indsigt i byens DNA

Af
Tekst og foto: Helle Arensbak

Aarhus Avisen har været på baggårdsvandring med Gert Aagesen, der er frivillig i ReThink under Visit Aarhus. Han står for vandringer i midtbyens mange baggårde med historiske nedslag.

"Jeg havde lyst til at bruge min passion for byens lokalhistorie til noget da coronakrisen kom. og derfor har vi lavet flere ture rundt i midtbyen med ReThink og Visit Aarhus," siger Gert Aagesen.

Protester og oprør

I gamle dage blev gårdene brugt til værksteder, blomstrende industri, hestestalde og små boliger uden toiletter og rindende vand.

De store gavle og plankeværker er nu ofte udsmykket med bestilte malerier eller tilfældighedens graffiti. Det er fotogene seværdigheder af farvestrålende protester og ungdommelige oprør.

Enhver baggård summer af fortidens historier om legende storbybørn og travle arbejdsfolk.

Den aldrende arkitektur er restaureret og er vekslet om til moderne virksomheder, der alle holder til i midtbyens kringlede offentlige labyrinter.

 I Aarhus kan man skyde genvej mellem Mejlgade og Studsgade og nyde historiens vingesus i Industriens gård. Se på ny kunst i Elvirasminde Gård. Eller opleve ombygningen af den gamle maskinmesterskole.

Den gamle maskinmesterskole er revet ned og blevet til lejligheder, butikker og et p-anlæg ved Borggade og Paradisgade. Der er opbygget et spændende gårdmiljø, og de renoverede svalegange fremhæves, når Gert Aagesen viser rundt på hans historiske vandringer i baggårdene.

Den gamle maskinmesterskole er revet ned og blevet til lejligheder, butikker og et p-anlæg ved Borggade og Paradisgade. Der er opbygget et spændende gårdmiljø, og de renoverede svalegange fremhæves, når Gert Aagesen viser rundt på hans historiske vandringer i baggårdene. Foto: Helle Arensbak

På Teater Torvet ligger Rosenteatret. Det er et amatørteater som holder til tæt på Graven. For enden er det kun private boliger malet i orange.

På Teater Torvet ligger Rosenteatret. Det er et amatørteater som holder til tæt på Graven. For enden er det kun private boliger malet i orange. Foto: Helle Arensbak

I en af baggårdene bag den nedlagte chokoladefabrik i Klostergade er miljøet med toppede brosten intakt. Olav de Linde, der ejer området, har placeret busten af en chokoladepige i muren.

I en af baggårdene bag den nedlagte chokoladefabrik i Klostergade er miljøet med toppede brosten intakt. Olav de Linde, der ejer området, har placeret busten af en chokoladepige i muren. Foto: Helle Arensbak

Det er stadig muligt at gå fra dene ene gade til den anden via byens baggårde - især i Latinerkvarteret. Der er blevet renoveret meget gennem tiden, men passagerne er blevet forskånet og eksisterer stadig.

Det er stadig muligt at gå fra dene ene gade til den anden via byens baggårde - især i Latinerkvarteret. Der er blevet renoveret meget gennem tiden, men passagerne er blevet forskånet og eksisterer stadig. Foto: Helle Arensbak

Vor Frue Kirke har en række lejligheder tilknyttet det gamle kloster, og bag murerne er der flere skønne kroge, en klosterhave og adgang til de gamle krypter og kirken.

Vor Frue Kirke har en række lejligheder tilknyttet det gamle kloster, og bag murerne er der flere skønne kroge, en klosterhave og adgang til de gamle krypter og kirken. Foto: Helle Arensbak

Industrigaarden i Latinerkvarteret er rig på industri og kulturhistorie. Denne mur viser gamle bygningers tilstedeværelse og er bevaret for at fortælle de gamle historier om industri, brande og industrialiseringens indtog i aarhus midtby.

Industrigaarden i Latinerkvarteret er rig på industri og kulturhistorie. Denne mur viser gamle bygningers tilstedeværelse og er bevaret for at fortælle de gamle historier om industri, brande og industrialiseringens indtog i aarhus midtby. Foto: Helle Arensbak

Fakta

I byens baggårde står historien skrevet i murværk, skilte og facader.

Industrigaarden løber fra Studsgade 14 til Mejlgade 35.

Gårdene ved chokoladefabrikken løber fra Klosterport til Klostergade.

Bag Vor Frue Kirke gemmer sig en gårdhave.

Teater Torvet er ved Rosenpassagen, der snor sig fra Rosensgade til Graven.

Et nyt gårdmiljø er skudt op bag Borggade og Paradisgade.

Publiceret 10 January 2021 06:00