Gargoil på toppen af trekantsgavlen på Aarhus Teater.

Gargoil på toppen af trekantsgavlen på Aarhus Teater. Foto: Ib Nicolajsen, AarhusArkivet.dk

Skjulte Steder Guide: Opdag skjulte fabeldyr og sagnfigurer i Aarhus 

Skjulte Steder guider til hemmelige fabeldyr og sagnfigurer rundt omkring i Aarhus, som hele familien kan gå på opdagelse i

Af
Skjulte Steder

Annette Damgaard Hansen & Mai-Britt Jeppesen

AARHUS Aarhus byder på en række underfundige opdagelser, hvis ellers man holder skarpt øje - for de er godt gemt. Kigger man op, er byen fuld af tårne, spir, friser og altaner med sirlige krummelurer. Kigger man ned, ser man ofte fliser og sten – flere af dem med informative budskaber. Og kigger man godt efter i kroge og hjørner på bygninger, i porte og under broer, vil man også opdage et eventyrligt udvalg af mystiske fabeldyr og spændende sagnfigurer. 

Skjulte Steder har valgt nogle af de hemmelige væsner i bybilledet ud og sammen med historierne bag samlet dem i en bog, som kommer i løbet af 2021. Helt eksklusivt får Århus Onsdags læsere her lov til at smugkigge og -læse, inden bogen er på gaden. 

Så små som store; klæd jer varmt på, hop i de gode gåsko og tag turen igennem byen med denne guide i hånden. Eventyret venter forude! 

Gryllen ved Smedenes Bro.

Gryllen ved Smedenes Bro. Foto: Annette Damgaard

Gryllen ved Smedenes Bro

Der, hvor Vestergade møder Janus La Cours Gade ved Aarhus Å, ligger Smedenes Bro. Broen er smukt udsmykket med Aarhus’ byvåben og to mystiske væsener: Solgryllen. 

Sagnet siger, at gryllen stod stille på himlen ved sommersolhverv lige præcis så længe, som det tager at forrette sin nødtørft. Og det er lige præcis, hvad gryllen gør på Smedenes Bro. Nogen i tidligere tiders byråd – eller lignende - må have syntes, at det var "lige grov nok", for gryllens forehavende er malet over med grønt. 

Lindorme på husmuren i Klosterport 9. 

Lindorme på husmuren i Klosterport 9.  Foto: Annette Damgaard

Lindorme i Klosterport

I Klosterport 9 ses en portal med to dragelignende væsener, lindorme, og en glasmosaik med et vikingeskib. Her lå engang blikkenslagerforretning Rasmus D. Hinge & Sønner, som blev grundlagt i 1910. Lindormene var, efter familiens udsagn, blikkenslager Rasmus D. Hinges svendeprøve. 

Lindormen er et slangemonster, som optræder i nordiske og germanske sagn. I nordisk mytologi finder man lindormene Fafner og Nidhug. Fafner er en mægtig drage, der vogter nidkært over en stor skat, og dens blod er giftigt. Nidhug lever under Yggdrasils rødder. Ved Ragnarok er den i Hel, hvor den suger de dødes blod. Måske er det Fafner og Nidhug, der pryder husmuren i Klosterport 9. 

Gargoil på toppen af Aarhus Teater.

Gargoil på toppen af Aarhus Teater. Foto: Ole Birkholm

Gargouille på Aarhus Teater

En fransk legende fortæller, at St. Romanus, tidligere kansler for den merovingiske kong Clotaire II og senere biskop i Rouen, befriede landet omkring Rouen fra et monster kaldet La Gargouille. Det fortælles, at La Gargouille var en drage med flagermuslignende vinger, en lang hals og evnen til at spy ild. St. Romanus bekæmpede skabningen – enten med et krucifiks eller ved at brænde det. Men dets hoved og hals ville ikke brænde, fordi det blev tempereret af dets egen ildånde. Hovedet blev derfor monteret på væggene i byens nybyggede kirke og brugt til at skræmme onde ånder væk. 

Om figuren på Aarhus Teater er inspireret af den franske Gargoil, vides ikke, men det ser bestemt sådan ud. Teatret er tegnet af Hack Kampmann, og bygningens Gargoil er tegnet af Karl Hansen Reistrup, der var en mester i skønvirkestil. 

Vandspyrer i tagrenden på bygningen Lilletorv 6.

Vandspyrer i tagrenden på bygningen Lilletorv 6. Foto: Annette Damgaard

Vandspyr på Lilletorv

Der findes en Gargoil, der ikke spyr ild men vand. Vandspyren er en forlængelse af et nedløbsrør i forbindelse med afvanding af tagflader. Vandet ledes ud fra bygningen og kan frit falde til jorden uden at ramme selve bygningen. Bygningen Lilletorv 6 har to små vandspyer eller Gargoiler siddende i tagrenden.

Fugl Føniks ved Post- og Telegrafbygningen.

Fugl Føniks ved Post- og Telegrafbygningen. Foto: Annette Damgaard

Fugl Føniks ved Post- og Telegrafbygningen

Fugl Føniks er et mytologisk fabeldyr og et symbol på genfødslen. Myten siger, at der kun findes én Føniks, som lever meget længe. Når den dør, sker det i flammer ved, at den brænder sig selv i sin rede. Herefter genopstår den forynget af asken. Fugl Fønix er stor som en ørn med fjer af guld og purpur. 

Føniks har sandsynligvis rødder i egyptisk solkult. Den menes oprindelig at være identisk med purpurhejren, Ardea purpurea, som er skildret i egyptisk billedkunst. Måske skal fuglen ved Hack Kampmanns Post- og Telegrafbygningen i Kannikegade 16, hvor retten holder til i dag, illustrere Fugl Føniks, og lampen den brændende rede? 

Sfinks i Kannikegade.

Sfinks i Kannikegade. Foto: Annette Damgaard

Sfinks i Kannikegade

En sfinks var et fabeldyr i egyptisk og græsk mytologi. I den græske mytologi var sfinxen et væsen med kvindehoved og -torso, løvekrop og -ben og ørnevinger. Sfinks blev sendt for at straffe befolkningen i den græske oldtidsby Theben, som havde mishaget guderne. Den åd alle, som ikke kunne løse denne gåde: ‘Hvilket dyr har først fire ben, så to ben og så tre ben?’ Ingen kunne løse gåden, før Ødipus indså, at svaret var et menneske, der kravler som spæd, går på to ben som voksen, og bruger stok som gammel. Da Sfinksen hørte, at han havde løst gåden, kastede hun sig i døden. 

Kentauer i Kanikkegade.

Kentauer i Kanikkegade. Annette Damgaard

Kentaur i Kannikegade

Kentauren er et fabeldyr fra den græske mytologi med hjemsted i bjergene i de græske regioner Thessalien og Arkadien. Den har et menneskes torso, arme og hoved og en hests krop og ben. Ofte har den hesteører. De mest kendte kentaurer er Chiron og Nessos. 

Det siges at Kentauren symboliserer tænkeevnen (mennesket), der hersker over den instinktive bevidsthed (dyret). 

Fakta: Skjulte Steder

Nedslagene i guiden er trukket ud fra Skjulte Steders kommende bog. Titel og udgivelsesdato er endnu ukendt.

Følg 'Skjulte Steder' på Facebook og få flere inspirerende input til hemmelige steder i og omkring Aarhus. 

Publiceret 01 January 2021 06:00