Når man ser ind i Thomas Bloch Ravns imponerende CV, finder man to ridderkors, 13 bøger og 28 bestyrelses- og tillidsposter plus et par overraskelser. De er fra direktørens vilde ungdom og studietid. Da var han intet mindre end julepostsorterer, fabriksarbejder, murerarbejdsmand, trafiktæller og klubpædagog. Siden har han arbejdet hårdt på at opdatere Den Gamle By, som er meget populær blandt aarhusianerne og kendt i hele verden.

Når man ser ind i Thomas Bloch Ravns imponerende CV, finder man to ridderkors, 13 bøger og 28 bestyrelses- og tillidsposter plus et par overraskelser. De er fra direktørens vilde ungdom og studietid. Da var han intet mindre end julepostsorterer, fabriksarbejder, murerarbejdsmand, trafiktæller og klubpædagog. Siden har han arbejdet hårdt på at opdatere Den Gamle By, som er meget populær blandt aarhusianerne og kendt i hele verden. Pressefoto

Direktør for Den Gamle By ser tilbage på 25 år:

 "Det her år har været ad helvede til"

Direktøren har gjort Den Gamle By verdensberømt og et af de mest velbesøgte. Han tror, at museet overlever den sønderlemmende corona og har planer om at blive, indtil hans initiativer kører på skinner

Af
Bente Tahmasbi Hansen

Aarhus Thomas Boch Ravn har 1. januar været direktør for Den Gamle By i 25 år. I den periode har direktøren været igennem op- og nedture, men corona-tiden det seneste år er noget af det sværeste, han har oplevet. Besøgstallet faldt fra 523.000 til 310.000 på grund af corona-nedlukningen.

"Det har været ad helvede til, men der er også noget godt, vi kan bygge videre på. For eksempel fik vi en finansiel hilsen fra Folketinget, da det vedtog Finansloven for nylig. Vi har i det hele taget fået utrolig stor støtte - også fra private," siger jubilaren.

"Det har været trist at afskedige 28 gode folk og trist at holde lukket. Men medarbejderne har bidt tænderne samme, de har sparet, hvor de kunne, og de har løftet i flok. Samtidig har vi fået hjælpepakker, støtte fra fonde og 1,5 millioner kroner fra en støtte-Facebook-gruppe. Og ikke mindst har vi fået masser af moralsk støtte. Det har været helt overvældende," siger Thomas Bloch Ravn

Manden, der har gjort museet til sin livsopgave, synes det er gribende at Den Gamle By betyder så meget for folk. Da han overtog den i 1996, havde den omkring 300.000 gæster årligt. Nu har museet over en halv million gæster, når der ikke lige er corona.

Sjov fest med dronningen

"Vi er bedre besøgt end Nationalmuseet i København, selv om det er billigere at gå derind. Vi er det bedste besøgte kulturhistoriske museum i landet," fastslår direktøren, der har samlet inspiration rundt omkring i verden til de fornyelser han har indført.

Det er lykkedes Den Gamle By at gøre sig internationalt bemærket, for eksempel da Møntmestergården åbnede i 2009. Det var direktørens første store opgave, men hverken Kulturminister Jytte Hilden eller borgmester Thorkild Simonsen troede på projektet. Alligevel gik det godt. Og dronningen sagde ja til at deltage i en middag med over 100 internationale museumsfolk til en konference, der blev holdt i forbindelse med åbningen.

"Da røg vi op på skalaen over de vigtige museer i verden," fastslår Thomas Bloch Ravn.

"Det var sgu sjovt. Jeg kan virkelig huske, da dronningen var med i Møntmestergården i stearinlysenes skær en aften i august, og hun talte interesseret med mange af gæsterne. De uforskammet høflige tjenere fra Café Kølbert serverede. Det var herligt og morsomt. Selv de mest stive og formelle skreg af grin," ler han ved tanken.

Udenlandsk inspiration

Af de mange, mange ting Thomas Bloch Ravn har ført ud i livet står især 'Det levende museum', 'Aarhus fortæller' og 1974'er kvarteret som nogle af de store milepæle, der har forandret og udviklet Den Gamle By til den danske attraktion, som er bedst kendt af flest både i og udenfor Danmark.

"Da jeg fik idéen til 1974'er-kvarteret, var der modstand mod det. Men stifteren af museet, Peter Holm, syntes, at folk skulle kunne genkende sig selv i det, og den tanke harmonerer med at udstille en tid, som folk kan huske," forklarer Thomas Bloch Ravn, der er adjungeret lektor i historie.

Han har gennem tiden diskuteret flere af sine idéer med den forhenværende og nu afdøde museumsinspektør dr. phil. Erna Lorenzen. Hun blev ansat i Den Gamle By 1935, og som hun selv sagde, var hun den eneste tilbageværende fra den første generation og den eneste kilde tilbage til museets begyndelse.

"Når jeg spurgte hende, hvad hun syntes, diskuterede hun det med sig selv og funderede over, hvad Peter Holm ville have sagt. Når både hun og han var enige med mig, var der grund til at gå videre med et forslag," ler direktøren.

Man kan ikke være i tvivl om, at han er en flittig mand. Alene listen over hans titler, bestyrelsesposter og bøger, han har skrevet, fylder mere end to sider i det udsendte pressemateriale, redaktionen har modtaget i forbindelse med jubilæet.

Trafiktæller og pædagog

Mellem blandt andet to ridderkors, 13 bøger og 28 bestyrelses- og tillidsposter er der også et par overraskelser. De ligger godt nok langt tilbage og er fra Thomas Bloch Ravns vilde ungdom og studietid. Det viser det sig, at direktøren, forfatteren og ridderen har en fortid som intet mindre end julepostsorterer, fabriksarbejder, murerarbejdsmand, trafiktæller og klubpædagog.

Alt sammen noget, der gør ham til det, han er i dag: Chef for at hav af forskellige fagmedarbejdere, der hver især bidrager til at gøre Den Gamle By levende og vedkommende.

"Vi laver ikke museum for tingens skyld og heller ikke for fortiden. For tingene er døde og fortiden er forbi. Nej, vi laver museum for menneskene i nutid og i fremtid. Den Gamle By skal tale til gæsterne. Det skal give mening, og det skal minde dem om noget, de kender. Det skal føles som om, at dem der bor i husene lige er gået for et kvarter siden."

På spørgsmålet om hans 25 år har været en succes, og om han bliver hængende lidt endnu, svarer han:

"Andre skal dømme om det er en succes, men jeg er glad for at mange ting er lykkedes, og at der er stor opbakning til vores arbejde. Jeg vil gerne fortsætte indtil de ting, jeg har været med til at sætte i søen, kører på skinner."

I denne stille corona-tid regner direktøren med at fejre jubilæet med en stille frokost for maks 10 personer. Man kan sagtens udskyde en koncert eller et OL til andre tider, men ikke en jubilæumsfest, så den må han nok springe over. Sådan en har en tidsfrist - og tiden går. 25 år er fløjet af sted.

I år har det ikke væreet muligt aat gå ind i stuerne i Den Gamle By på grund af corona. I stedet kan man se ind i de gamle huse udefra.

I år har det ikke væreet muligt aat gå ind i stuerne i Den Gamle By på grund af corona. I stedet kan man se ind i de gamle huse udefra. Foto: Helle Arensbak

Fakta

  • 2022 Ny hovedindgang på vej
  • 2020 Restaurant Gæstgivergården
  • 2017 Den underjordiske tidsrejse Aarhus Fortæller
  • 2014 Det moderne bykvarter i Den Gamle By med fokus på 1960erne og 70erne
  • 2009 Møntmestergården fra København
  • 2001 Levende Museum med mennesker klædt i tidstypiske dragter
  • Der er gjort investeringer for cirka 550 millioner kroner, som især kommer fra fonde og private, der testamenterer deres arv til museet

Publiceret 30 December 2020 12:30