'Himmel' er helt bevidst skrevet med stort, fordi det her er et stedord - en kendt adresse for Gud og Jesus. Præsten selv virker nu ikke særlig hellig, snarere utrolig venlig og lattermild.

'Himmel' er helt bevidst skrevet med stort, fordi det her er et stedord - en kendt adresse for Gud og Jesus. Præsten selv virker nu ikke særlig hellig, snarere utrolig venlig og lattermild. Foto: Tahmasbi

Præsten er klar til kaffesnak på Café K

Man kan møde valgmenighedspræsten i hyggeligt hjemmestrik - helt uden kjole og kirke - over en kop cafékaffe og tale om alt mellem himmel og jord

Af
Bente Tahmasbi Hansen

Aarhus Kjolen og kirken har Henrik Højlund ladet blive i Brammersgade, hvor han er valgmenighedspræst i Aarhus Bykirke.

Iført en af sine kones håndstrikkede norske sweatre har præsten valgt en stille hjørneplads på Café K. Der har han indrettet sig med et skilt på bordet, hvorpå der står: Jeg er præst og du kan tale med mig om alt mellem Himmel og jord.

'Himmel' er helt bevidst skrevet med stort, fordi det er et stedord for ham - en kendt adresse på Gud og Jesus. Præsten selv virker nu ikke særlig ophøjet, men snarere utrolig venlig og lattermild.

Den åbne samtale

"Mine fredags café-møder har eksisteret i nogle måneder. Jeg har lagt en del aftaler her, når det var oplagt, fordi det giver kirken opmærksomhed, at vi sidder og taler sammen mellem andre mennesker. Det er en måde at åbne op på," siger Henrik Højlund, som vi møder på caféen lige inden den nuværende corona-nedlukning.

Når den er ovre, kan man igen finde præsten på Café K.

"Jeg sidder i et stille hjørne. De dybt personlige samtaler foregår ofte i kirken, men jeg har også nogle her. Det kan man sagtens, for de andre gæster sidder på afstand og kan ikke lytte med," siger Henrik Højlund, der håber, at alle mulige bare vil sætte sig, og stille ham spørgsmål om hvad som helst.

"Vi har alle noget til fælles, uanset hvad vi tror på. Vi kan tale om vores børn, ægteskaber, Aarhus eller livet. Man kan altid føre en samtale - også selv om man er dybt uenige," fastslår den milde mand.

Han forklarer, at præster generelt gerne vil ud med budskabet om kristendommen, men at han især har lyst til at tale med dem, der ikke har valgt at være med i hans menighed, for der bliver det spændende.

Rytmisk musik i kirken

Et eksempel på det, at en af hans klummer i Jyllands-Posten provokerede en læser, som derfor skrev til præsten. De mødtes på Henrik Højlunds opfordring på Peter Gift og fik sig en rigtig god snak.

"Vi blev egentlig ikke enige, men vi forstår hinanden bedre, og det er vigtigt," siger Henrik Højlund.

Den 60-årige præst blev ansat i Aarhus Bykirke i Brammersgade sidste år. Den er en del af Evangelisk Luthersk Netværk, som Henrik Højlund tidligere har været formand for.

Valgmenigheden blev stiftet i 2009 af en gruppe unge, der gerne ville noget andet. Den kendetegnes ved, at alle på tværs af bopæl og sogne er velkomne og kan blive medlemmer, den er ikke en sognekirke. Og så har den 11 år efter stiftelsen stadig mange unge medlemmer og gudstjenester med rytmisk musik.

"Vi vil være kirken i byen. Vores gudstjenester er blandt andet båret af unge, der er hammerdygtige til at spille musik. Det er en frisk form og kirkesalen er så fuld, at vi i disse corona-tider har været nødt til at lave fire tjenester hver søndag, for at alle kan få en chance for at være med," siger en glad præst.

Der må være op til 100 i kirkesalen, og da der er 3-400 deltagere, kræver det fire runder, for at alle kan få en plads.

'Himmel' er helt bevidst skrevet med stort, fordi det her er et stedord - en kendt adresse for Gud og Jesus. Præsten selv virker nu ikke særlig hellig, snarere utrolig venlig og lattermild.

'Himmel' er helt bevidst skrevet med stort, fordi det her er et stedord - en kendt adresse for Gud og Jesus. Præsten selv virker nu ikke særlig hellig, snarere utrolig venlig og lattermild. Foto: Tahmasbi

Var præst på Nørrebro

"Vi er en banegårdsmenighed med et stort ryk ind, når unge flytter til byen, og et stort ryk ud, når folk er færdige med at læse og skal videre. Vi har 125 børnemedlemmer, som er døbt hos os og som stadig er med, de andre døbte børn er flyttet ud af byen," fortæller præsten om bykirkelivet.

Han har været sognepræst i mere end 25 år og haft et et tæt forhold til de sognebørn, der kom søndag efter søndag. Han kendte også den gruppe, der kun kom når de skulle giftes og når børnene skulle døbes eller konfirmeres.

"Men så er der alle dem, der aldrig viser sig. De bor tilfældigvis i et sogn, hvor for eksempel jeg har været præst. Det er ikke sikkert, at det siger dem noget. Men det er anderledes i bykirken, som medlemmerne positivt vælger til," forklarer Henrik Højlund, der kom til valgmenigheden i Aarhus fra en anden bykirke, Kingoskirken, på Nørrebro.

"I byerne har man den mulighed, at man kan vælge den kirke, man synes bedst om," siger han, der før jobbet på Nørrebro var sognepræst i Korning og Løsning ved Horsens i 18 år.

Der er en stor og trofast menighed, som hver søndag fylder kirkebænkene. Skiftet til københavnerkirken var stort.

"Min kone og jeg kørte tit til Jylland i weekenderne, fordi fire af vores fem børn og børnebørn bor her. Det gør vores nære venskaber og stærke netværk også, så vi blev enige om at bosætte os tættere på det i stedet for at leve på landevejen. Og så kom jobbet i Aarhus op," siger han med et meget stort smil.

Vi er for ensomme

Smilets by med de sindige jyder passer rigtig godt til præsteparret, der er glade for igen at være i det Østjyske. Udover de rytmiske gudstjenester og cafékaffen har Henrik Højlund travlt med et AOF-kursus om film og tro og med Alpha-kurser. Det er begynderkurser i om kristendom for nysgerrige, der står i døren og tænker skal, skal ikke.

På spørgsmålet om, hvad der er den største opgave for kirken i disse år, svarer den erfarne mand: at afhjælpe ensomhed.

"Jeg synes, at jeg rigtig tit møder ensomhed i en eller anden form. Jeg har jævnligt sjælesorgssamtaler, hvor ensomhed er et væsentligt moment. Jeg oplever også, at mange unge studerende er ensomme," siger præsten

Henrik Højlund har tidligere undervist i Etiopien, hvor han mødte stor mangel på materielle goder men også et stort sammenhold. Han ser det omvendt i Danmark. Her sulter folk ikke, fordi de mangler mad, men de sulter af mangel på nærvær og socialt samvær. Præsten mener, at det er samfundets helt store problem.

"Det taler vi meget om i kirken, og vi arbejder med det. For halvandet år siden tog medlemmerne i valgmenigheden initiativ til sociale arrangementer, hvor det vrimlede ind. Lige nu har Corona sat en stopper for de arrangementer. Vi venter på, at vi kan komme i gang igen," siger Henrik Højlund, der også stiller sit personlige selskab til rådighed hver fredag eftermiddag - lige så snart, det atter er muligt.

Fakta

Mød præsten, Henrik Højlund, fra Aarhus Bykirke

På Café K i Bruunsgade

Hver fredag klokken 15-16.

Når corona-restriktionerne tillader det

Aarhus Bykirke er en valgmenighed, der blev stiftet i 2009 af en gruppe unge

Kirken har kirkesal og kontorer i missionshuset Eben Ezer på Brammersgade

Mød præsten, Henrik Højlund, fra Aarhus Bykirke

På Café K i Bruunsgade

Hver fredag klokken 15-16.

Når corona-restriktionerne tillader det

Aarhus Bykirke er en valgmenighed, der blev stiftet i 2009 af en gruppe unge

Kirken har kirkesal og kontorer i missionshuset Eben Ezer på Brammersgade

Publiceret 27 December 2020 06:00