Der er skruet godt op for julestemningen hos Kunstnerhuset Karavana i Aarhus N med julestue og juleudstilling, som kan nydes udefra på coronasikker afstand.

Der er skruet godt op for julestemningen hos Kunstnerhuset Karavana i Aarhus N med julestue og juleudstilling, som kan nydes udefra på coronasikker afstand. Foto: Poul Nyholm

Kunstnerhuset Karavana:

Julepynt fra barndommen og en levende julestue

Kunstnerhuset Karavana har lavet en coronavenlig juleudstilling, som kan opleves udefra. Med genbrugs-julepynt, masser af funklende lys og levende mennesker

Af
Mai-Britt Jeppesen

AARHUS Som så mange andre steder er alting ikke helt, som det plejer i Kunstnerhuset Karavana i Aarhus N. Det gælder også julemåneden. I de sidste fem år har Karavana haft tradition for at sætte en juleforestilling op. Men grundet corona har borgere og ansatte på stedet måtte tænke kreativt. Og er der noget, man kan hos Karavana, er det at tænke kreativt. Således har Karavana i år lavet en juleudstilling, som man kan gå forbi og se gennem vinduerne i kunstnerhusets galleri.

"Vi havde egentlig tænkt, at vi skulle lave en mere interaktiv forestilling i år; en form for juleinstallation i salen. Men på grund af corona var det pludselig ikke længere en mulighed. Det er en juletradition, som er vigtig for både os og vores borgere at holde fast i, så vi gik i tænkeboks," fortæller Mette Kirstine Demuth, som er dramalærer og instruktør hos Karavana.

Kunstnerhuset Karavana har i år tænkt alternativt og skabt en juleaktivitet, som kan opleves på coronasikker afstand.

Kunstnerhuset Karavana har i år tænkt alternativt og skabt en juleaktivitet, som kan opleves på coronasikker afstand. Foto: Karavana

Tableauer og levende mennesker

I Karavanas atelier, kan man i løbet af året opleve forskellige udstillinger med værker skabt af kunstnerhusets borgere.

"Det slog os pludselig, at vi kunne bruge galleriet til at lave en kombineret juleudstilling og julestue, som man kan se udefra, når som helst man har lyst. Så det har vi gjort. Den seneste måned har vi været i fuld gang med at lave små tableauer med forskellige jule- og vintertemaer i den ene del af galleriet, mens vi i den anden del har indrettet en julestue," fortælle Mette Kirstine Demuth.

Fra mandag til torsdag i tidsrummet kokken 11-12 vil man i uge 50 og 51 kunne opleve levende mennesker i julestuen.

"I det tidsrum vil vores kunstnere være i julestuen for at klippe julepynt eller danse om juletræet. Og kommer der nogen og kigger ind ad vinduerne, vil Karavanas skuespillere interagere med dem gennem ruden. Skuespillerne er jo vant til at få publikum ind og være på, så de synes, det er så hyggeligt, og føler, de på den måde kan bidrage til den gode stemning. Og det er præcis det, det handler om: at skabe god stemning for os selv og for de folk, der kommer i den time," fortæller Mette Kirstine Demuth.

Ifølge hende har samtlige husets 30 borgere alle sammen været begejstrede for den nye, alternative julehule.

"Alle vores kunsterne er gået op i projektet og har syntes, det var sjovt at været med. Vi har været fælles om at skabe den gode julestemning på coronavis, og alle har glædet sig rigtig meget til at vise, hvad vi har lavet," siger Mette Kirstine Demuth.

Mandag til torsdag formiddag i uge 50 og 51 kan man gennem galleriets vinduer opleve Kunstnerhuset Karavanas borgere julehygge med juleklip og dans om juletræet.

Mandag til torsdag formiddag i uge 50 og 51 kan man gennem galleriets vinduer opleve Kunstnerhuset Karavanas borgere julehygge med juleklip og dans om juletræet. Foto: Karavana

Julepynt spækket med minder

I juleudstillingen kan man udefra tage en visuel trip down memory lane.

"Vores midler er små, så da vi sidste år besluttede os for, at vi i år ville lave en interaktiv julehule, rakte vi ud til pårørende, venner af huset, folk vi kender og firmaer i håb om, at de ville donere lidt af den julepynt, de havde i gemmerne og ikke længere brugte, til vores udstilling. Vi har modtaget så meget forskelligt genbrugs-julepynt. Også af ældre dato. Så går man på opdagelse i udstillingen, vil man garanteret støde på ting, man kan huske fra sin barndom." Mette Kirstine Demuth lyder helt nostalgisk.

Da der er rigtig meget julepynt i udstillingen,og der hele tiden kommer nyt til, kan det svare sig at tage forbi Karavana flere gange for at tage et kig.

"Tanken er, at man kan komme forbi flere gange og hver gang opleve noget nyt. Det er en juleudstilling, som hele tiden bevæger sig," siger Mette Kirstine Demuth.

Fra mandag til torsdag i tidsrummet kokken 11-12 vil man i uge 50 og 51 kunne opleve levende mennesker i julestuen.

Fra mandag til torsdag i tidsrummet kokken 11-12 vil man i uge 50 og 51 kunne opleve levende mennesker i julestuen. Foto: Poul Nyholm

Lys i mørket

Karavanas udendørs skulpturpark er også blevet dekoreret med massevis af funklende julelys.

"Lysene er det eneste, vi har skullet ud at købe. Men de er alle pengene værd. Vores skulpturpark er simpelthen så smuk, når mørket falder på. Der kommer lysene virkelig til sin ret," fortæller Mette Kirstine Demuth og tilføjer:

"På den måde er der noget at se hos Karavana på alle tider af døgnet i hele december. Om dagen er der juleudstillingen, mellem klokken 11 og 12 er der skuespillere i julestuen, og når solen går ned, kan man nyde alle de fine lys i skulpturparken."

Karavanas julehule kan opleves til og med 4. januar, så der er god mulighed for at nå forbi. Også mere end en gang.

"Jeg kan ikke opfordre nok til, at man tager forbi og tager et kig på vores julehule. Den er et lys i det her lidt mærkelige mørke, vi befinder os i. I bogstavelig og i overført betydning," lyder det fra Mette Kirstine Demuth.

FAKTA: Karavanas Julehule

Juleudstilling og julestue i Kunstnerhuset Karavanas atelier, Graham Bells Vej 1A, Aarhus N

Kan opleves udefra til og med 4. januar

Mandag til torsdag i uge 50 og 51, kan man i tidsrummet klokken 11-12 opleve levende mennesker i julestuen

Kunstnerhuset Karavana er et professionelt teater og atelier for voksne med nedsat psykisk og fysisk funktionsevne

Kunstnerhuset Karavana hører organisatorisk under Aarhus Kommune, Voksen Handicap

Publiceret 12 December 2020 05:00