'En plads i Solen' hedder Teateret Svalegangens stykke om den aarhusianske massemorder, som ses til højre i form af skuespilleren Kristoffer Helmuth. Han er oldebarn, barnebarn og søn af de kendte skuespillere Osvald Helmuth, Fritz Helmuth og Mikael Helmuth. Hans mor, Rikke Bendsen, er også skuespiller, så han er opvokset i teatergaderober og kulisser.

'En plads i Solen' hedder Teateret Svalegangens stykke om den aarhusianske massemorder, som ses til højre i form af skuespilleren Kristoffer Helmuth. Han er oldebarn, barnebarn og søn af de kendte skuespillere Osvald Helmuth, Fritz Helmuth og Mikael Helmuth. Hans mor, Rikke Bendsen, er også skuespiller, så han er opvokset i teatergaderober og kulisser. Fotokredit: Montgomery

Han var en ekstrem terrorist

Helt tilfældige og uskyldige aarhusinere var målet for den aarhusianske massemorder. Folk blev skudt ned på åben gade, Guldsmedgade blev sat i brand og Aarhus-Hallen og Aarhus Rådhus blev sprængt

Af
Bente Tahmasbi Hansen

Aarhus Lederen af Besættelsesmuseet, Søren Tange Rasmussen, har i en bog været med til at beskrive den aarhusianske nazist, massemorder og terrorist, Kaj Henning Bothildsen Nielsen. Han er også en del af udstillingen i det nyrenoverede Besættelsesmuseum, der holder til overfor domkirken i Aarhus. Så museumslederen kender massemorderens historie i detaljer.

           

Indslag produceret af Henrik Brylle, TV Aarhus.

'En plads i Solen' hedder Teateret Svalegangens stykke om den aarhusianske massemorder, som ses til venstre i form af skuespilleren Kristoffer Helmuth. Han er oldebarn, barnebarn og søn af de kendte skuespillere Osvald Helmuth, Fritz Helmuth og Mikael Helmuth. Hans mor, Rikke Bendsen, er også skuespiller, så han er opvokset i teatergaderober og kulisser.

"Han var uden tvivl det mest ekstreme medlem af Peter-gruppen. Han var den mest kompromisløse og slog flest ihjel. Der var noget helt galt i hans hoved. Hans moralske barometer fungerede ikke som andres," siger Søren Tange Rasmussen om nazisten, hvis historie fortælles af Teateret Svalegangen i det nye stykke: 'En plads i solen'.

Fik UG i opførsel

Stykket bygger blandt andet på bogen 'Den aarhusianske massemorder', der er skrevet af Jens Kaiser og Søren Tange Rasmussen. Af den fremgår det, at det hele begyndte godt, da Kaj Henning Bothildsen Nielsen blev født og fik en tryg opvækst i Absalonsgade.

Efter femte klasse fik han UG i opførsel og blev beskrevet som en stille og pålidelig dreng, der var pæn og velplejet. Men 11 år senere beskriver retspsykiateren dr. med. Max Schmidt ham som hensynsløs, destruktiv og nihilistisk. Psykiateren mener, at massemorderen fik afløb for sin rethaveriske politiske fanatisme og sit had mod det danske samfund gennem sin indsats i Peter-gruppen. Han blev erklæret konstitutionel psykopat i svær grad af den følelseskolde, sensitive og fanatiske type og egnet til straf.

Selv mente han ikke, at han havde gjort noget forkert.

"Kun i et enkelt tilfælde gjorde ofrene indtryk på Kaj Henning Bothildsen Nielsen. Det var da Peter-gruppen gik ind i hjemmene hos fem-seks lægefamilier om natten, og rev lægerne ud af deres senge, mens børnene var til stede. Under påskud af at de skulle afhøres, blev familiefædrene trukket ind i en gård og skudt," siger Søren Tange Rasmussen.

Lægerne boede på et lægekollegium i Odense sammen med deres familier og var helt tilfældigt valgt. Tyskerne ville hævne sig på dem, fordi de mente, at mange læger hjalp modstandsfolkene.

Skød tilfældigt forbipasserende

"Det var ren terror, fordi det gik ud over civile, der var dybt tilfældigt udvalgt. For eksempel skød Peter-gruppen banearbejderen Karl Egon Sejr, der kom cyklende forbi, efter nogle danske modstandsfolk havde afsporet et tog og dermed slået nogle tyske tyskerne soldater ihjel. Tyskerne mente, at DSB havde samarbejdet med modstandsfolkene og ville hævne det. Det var øje for øje og tand for tand," forklarer museumslederen.

Tyskerne var hårdt pressede i slutningen af 2. verdenskrig, og de slog næsten hvem som helst ihjel i et forsøg på at true danskerne til at underkaste sig. Søren Tange Rasmussen mener, at det tydeligvis ikke var tilfældet. Jo større pres fra tyskerne, jo mere slog danskerne igen.

Det vides ikke om Peter-gruppens hang til stoffer og druk havde noget at gøre med det store pres, de var under. Men man ved helt faktuelt, at de drak de sig fra sans og samling, når de havde været på togt. Og at de holdt sig kørende ved at tage amfetamin, hvilket også var almindeligt i modstandsbevægelsen.

I midten er det den tidligere borgmester, Thorkild Simonsen, som er med i bogen 'Den aarhusianske massemorder'. Til venstre er det Søren Tange Rasmussen sammen med hans forfatterkollega, Jens Kaiser.

I midten er det den tidligere borgmester, Thorkild Simonsen, som er med i bogen 'Den aarhusianske massemorder'. Til venstre er det Søren Tange Rasmussen sammen med hans forfatterkollega, Jens Kaiser. Foto: Ole Lind, Ritzau-Scanpix

Begge sider dræbte løs

Begge grupper opererede ofte om natten og forsøgte at opretholde deres sædvanlige liv om dagen, så de manglede søvn. Og i krigens sidste måneder hærgede de byen på næsten daglig basis.

"Hvis man boede i en stor dansk by i 1944 og frem til befrielsen, kunne man risikere at blive offer for den voldsspiral, der kørte. Modstandsbevægelsen blev stærkere og slog hårdere og hårdere tilbage. I 1945 var det ved at løbe helt løbsk. Danskerne henrettede en stribe stikkere, og tyskerne slog en eller anden ihjel til gengæld," uddyber Søren Tange Rasmussen.

Det gik også ud over kvinder og børn. Da tyskerne sprængte Aarhus-Hallen i luften, blev en familie slået ihjel. Da Peter-gruppen bombede Guldsmedgade, omkom sagfører-familien, Holmark, der bestod af far, mor og deres seks-årige datter. To andre kvinder omkom, da de sprang ud af vinduerne for at slippe ud af de brændende bygninger.

Også den tidligere borgmester Thorkild Simonsen oplevde storbranden i Guldsmedgade på helt tæt hold. Han boede på hjørnet af gaden og Klostertorv i et klubværelse på fjerde sal. Det kraftige tryk fra bomberne slyngede den dengang 18-årige malersvend, Thorkild Simonsen, ud af sengen. Han flygtede ud på gaden og var så heldig at slippe uskadt fra det, der beskrives som den største brand i byens historie.

En celeber retssag

Så heldig var langt fra alle, der stødte ind i Peter-gruppen. Medlemmerne så sig selv som soldater i en vigtig kamp, der tjente et højere formål. Det kom frem under retssagen.

"Det var en meget celeber sag, der blev dækket intenst og vist i Uge Revy, som var et fast indslag i biograferne før fjernsynets tid. I de klip fremstod Henning Brøndum som en dæmonisk og karismatisk person, der grinede og fortalte om gruppens bedrifter. Kaj Henning Bothildsen Nielsen der imod var lille og indestængt," siger Søren Tange Rasmussen.

Henning Brøndums meritter er blevet beskrevet i bogen, 'Hellere hertug i helvede', der udkom i 1977. Til sammenligning blev han dømt for 38 mord, tre drabsforsøg, 59 sabotagehandlinger, to togattentater og otte røverier. Kaj Henning Bothildsen Nielsen blev dømt for 57 drab, ni drabsforsøg, 116 sabotagehandlinger, fem togattentater og tre røverier.

Massemorderen blev arresteret i maj 1945 og henrettet i København i maj 1947. Han tog 57 liv og betalte med sit eget.

Kaj Henning Bothildsen Nielsen havde taget cyankalium kort før han blev arresteret. Men de danske soldater sørgede for at han ikke døde, før han var blevet dømt, hvorefter han blev henrettet. Billedet er fra Svalegangens stykke 'En plads i solen'.

Kaj Henning Bothildsen Nielsen havde taget cyankalium kort før han blev arresteret. Men de danske soldater sørgede for at han ikke døde, før han var blevet dømt, hvorefter han blev henrettet. Billedet er fra Svalegangens stykke 'En plads i solen'. Fotokredit: Montgomery

Fakta

Den aarhusianske massemorder

Er skrevet af Søren Tange Rasmussen, der leder Besættelsesmuseet, og Jens Kaiser, der er tidligere redaktør på JP Aarhus

Den udkom i 2011

Bogen fortæller historien om den aarhusianske nazist, der dræbte flest mennesker og foretog flest attentater i Aarhus.

Den er udgangspunktet for et nyt teaterstykke på Svalegangen: 'En plads i solen'.

Publiceret 30 October 2020 06:00