"I Danmark fik man tidligt kvinderne på arbejdsmarkedet, også selv om de efter jobbet skulle hjem og arbejde videre ved kødgryderne. De er ikke blevet æret for deres indsats, det er som regel mænd, der bliver det," mener Olav de Linde, der af samme grund har placeret en skulptur af en 'chokoladepige' i en gård ved chokoladefabrikken. Foto: Tahmasbi

Byens storentreprenør: Jeg ser ikke rum men muligheder

Olav de Linde er kendt for at sætte mursten ovenpå hinanden men tænker i virkeligheden abstrakt og ser hele tiden nye muligheder. Han er både økonom og håndværker, men han vil gerne arbejde kreativt med kunst, sin køkkenhave og genbrug af gamle materialer

Af
Bente Tahmasbi Hansen

Aarhus Byggeentreprenøren er drevet af en trang til at forandre og forbedre. Ikke bare i byrummet men også i erhvervslivet. Han er mest kendt for sine mange store og meget synlige byggeprojekter men i virkeligheden banker hans hjerte i allerhøjeste grad for iværksætteri, ildsjæle og den gode ide.

"Det, du har mest lyst til, er du bedst til," slår Olav de Linde fast med sikker stemme.

Selv overlader han arbejdet på sine byggepladser og i økonomiafdelingen til andre, selv om han kan begge dele. Han har læst økonomi på Aarhus BSS - den tidligere handelshøjskole. Han købte og renoverede sine første ejendomme allerede i studietiden og deltog som arbejdsmand.

"Jeg er ikke nogen dygtig handyman, men jeg kan godt begå mig mellem håndværkerne og forstår arbejdsgangene og udfordringerne. Jeg kan også godt regne, siger han med et skævt smil, men jeg vil meget hellere udvikle nye ideer og projekter. Så det er jeg bedst til," siger han og smiler nu fra den ene side af ansigtet til den anden.

Ved indgangen til den tidligere lokomotivfabrik, Frichsparken, er der naturligvis en skulptur af et lokomotiv. Olav de Linder ser det som et menneskeligt tog, hvis hår er springvand.

Ved indgangen til den tidligere lokomotivfabrik, Frichsparken, er der naturligvis en skulptur af et lokomotiv. Olav de Linder ser det som et menneskeligt tog, hvis hår er springvand.

Kreativitet er det vigtigste

Ejendomsinvestoren har i løbet af sine 46 år i branchen set mange projekter og firmaer komme og gå. Og da han mener, at byen bør udnytte de unge kræfter bedre, er han optaget af at følge disse.

"Aarhus har et stort og uudnyttet potentiale i vækstlaget af unge mennesker, der har masser af ideer," siger han, som støtter iværksætterne blandt andet ved at skabe lokaler og fællesskaber, de kan udfolde sig i. Han har blandt andre fået ideen til at iværksætte en stor del af byens modeindustri, der holder til i en række af hans ejendomme i Balticagade, Nordens største Bazar, Bazar Vest, med mange små butikker og et nyt kontorfællesskab for iværksættere i den tidligere postterminal i Ankersgade, som de Linde er i gang med at renovere.

"Jeg synes, at Bazar Vest er et godt bevis på, at flittige mennesker kan nå langt, hvis de får en hjælpende hånd. Det sted er en stor smeltedigel af iværksætteri. Dem der lykkes med at etablere en forretning, blomstrer, og så sættes deres kreativitet løs. Og kreativitet er vigtigere end penge," mener entreprenøren, hvis ejendomme i 2019 udgjorde en værdi på 5,8 milliarder kroner. Måske har han glemt, hvordan det er at mangle penge?

"Jeg kan godt huske, hvordan det var i begyndelsen og har mødt modstand på vejen, for jeg lykkes langt fra med alt, jeg laver. Jeg gik på byggepladsen som arbejdsmand i mine første mange projekter," forklarer han, der som yngste barn ud af otte lavede sin første forretning ved at sælge grønsager fra sine forældres gartneri.

Streetart, skulptur og natur er for Olav de Linde meget vigtige elementer i det optimale byrum. Billæedet her er fra Frichsparken, som han har indrettet med kunst på hjørnerne, på murene og i gårdene.

Streetart, skulptur og natur er for Olav de Linde meget vigtige elementer i det optimale byrum. Billæedet her er fra Frichsparken, som han har indrettet med kunst på hjørnerne, på murene og i gårdene.

Det vellykkede rum

Olav de Linde har været iværksætter fra barnsben. Han kan ikke gå ind i et rum uden at se muligheder.

Det gælder både byens rum, arealerne omkring hans ejendomme og de kontorlokaler, han befinder sig i hver dag i Frichsparken. Her møder avisen ham, fordi han synes, at det i Frichsparken er lykkedes at skabe en god balance mellem det gamle bevaringsværdige, det nyrestaurerede og det gode liv.

"Man er mange timer på sin arbejdsplads og skal inspireres ved at have noget smukt at se på. Der skal være skæve vinkler, overraskende formater, smukke belægninger, grønne planter og kunst," siger han og viser ned ad en lang gang og ind på sit kontor. Det er pakket ind i plastik og afdækningspapir og en gruppe håndværkere arbejder med lofterne. Støjniveauet er højt.

Det ænser han tilsyneladende ikke og byder indenfor i sit kontor. Det er et stort, lyst rum, der er indrettet med en række af hans mange fund gennem tiden. Olav de Linde samler på gamle byggematerialer og interiør, som han genanvender og giver et nyt liv i nyrenoverede huse. Han har en lagerhal fuld af sten, bjælker, vægge, døre, plader, lamper og meget mere.

"Jeg kan huske alt det, jeg har," siger han meget overbevisende, selv om det ville være en umulighed for de fleste af os.

På sit kontor nyder han i det daglige synet af en smuk gammel, ornamentisk trævæg, han har fundet i hjørnearkaden på Silkeborgvej, og et par Vilhelm Lauritzens skolependler, som han engang har købt 200 af til spotpris. Fra loftet hænger en metalstjerne, der har en fortid på Simon Spies’ Hotel Merkur. Nu hænger den hos byggematadoren, som har styr på både detaljerne, stilen og historien.

"Det er vigtigt, at man føler sig godt tilpas både i et byggeri og i rummene mellem bygninger. Der skal være noget friskt grønt og noget der udfordrer eller glæder øjet. Med det mener jeg kunst eller kunsthåndværk, siger manden, der har placeret mindst 40 værker rundt omkring i Frichsparken.

I hjørnerne, på murene, i gårdene – selv på lofterne finder man skulpturer, vægmalerier og smukt gammelt håndværk. Simple men smukke granitsten og gammelt træ fra togfabrikkens tid blander sig med detaljerede skulpturer udført af etablerede kunstnere og streetart med statements.

Et tog buldrer afsted i dette marleri på en af murene i Frichsparken, der var en lokomotiv- og maskinfabrik indtil 1977.

Et tog buldrer afsted i dette marleri på en af murene i Frichsparken, der var en lokomotiv- og maskinfabrik indtil 1977.

Det vigtige skal være tæt på

"Her har vi en cafe, lysgård, springvand og opholdsarealer, så man behøver ikke at bevæge sig herfra i løbet af dagen, og det formindsker vores CO2 aftryk," siger Olav de Linde, der er tilhænger af tanken om byfortætning, hvor job, dagligvarebutikker, skoler og institutioner er indenfor cykelafstand.

"Og så har vi kunst og kunsthåndværk i mange afskygninger. Nogle af værkerne, som for eksempel parkens murmalerier, er skabt til det her sted," siger Olav de Linde.

"Den kunst man ikke lige umiddelbart får øje på, er den der overrasker, og den bliver ved med at være interessant," fortsætter entreprenøren og peger op på et loft, hvor den tyske kunstner Hendrik Beikirch har malet et af sine mange portrætter.

Dette er af videnskabsmanden, Albert Einstein. ’Fantasi er vigtigere end viden’, står der på engelsk. Det udsagn har Olav de Linde udtænkt sammen med kunstneren.

"Hendrik har efterhånden været i Aarhus mange gange og bor ofte hjemme hos mig. Han er et spændende menneske. Vi cykler ture og har mange gode samtaler," siger Olav de Linde der har beriget byen med i omegnen af 10 værker af den tyske portrætkunstner. Mange aarhusianere kender maleriet af en ældre, rygende mand, der dekorerer en stor lagerhal yderst i Balticagade. Det kan ses fra hele havnefronten.

I det hele taget har Olav de Linde sin helt egen kunstudstilling kørende i Aarhus hele tiden. Han viser avisens udsendte rundt i den del, der er i Frichsparken.

Vi er gået ud af hans kontor i de Linde-afdelingen af den erhvervspark, som området er i dag. Okkergule historiske bygninger ligger på række og skaber mange små og store rum.

"I kunst må man også gerne få øje på noget nyt tredje og fjerde gang, man ser det. Man må meget gerne blive overrasket. Det er rigtig godt, når man får øje på nye detaljer, selv om man har set værket før," siger Olav de Linde og peger på skulpturen af det menneskelige lokomotiv som et eksempel. Det står i indgangen til området, der var en lokomotiv- og maskinfabrik indtil 1984.

Også Karen Blixen har fundet ved til Frichsparken. Igen er det den tyske kunstner Hendrik Beikirch, der har svinget penslen.

Også Karen Blixen har fundet ved til Frichsparken. Igen er det den tyske kunstner Hendrik Beikirch, der har svinget penslen.

Hædrer chokoladepigerne

Vi hopper ind i hans 12 år gamle Mercedes – biler interesserer mig ikke, siger han henkastet – og kører på få minutter ind i en af den gamle chokoladefabriks baggårde. Her er et andet af hans yndlingssteder i Aarhus. Nemlig gyderne og gangene mellem de tætte fabriksbygninger. De ligner noget fra den gamle, industrielle del af New York.

Også her har Olav de Linde en kunstudstilling kørende. En skulptur af HC Andersen, der læser i en bog, står på et tag i første sals højde ud for Gøglerskolen. Den før nævnte Hendrik Beikirch har også været forbi og har pyntet et par baggårdsfacader. Og for nylig afslørede bygherren en ny skulptur, som er en tørklædeklædt kvinde. En fabriksarbejder.

"Chokoladepigerne – til minde om de kvindelige medarbejdere," står der på muren.

"I Danmark fik man tidligt kvinderne på arbejdsmarkedet, også selv om de efter jobbet skulle hjem og arbejde videre ved kødgryderne. De er ikke blevet æret for deres indsats, det er som regel mænd, der bliver det," svarer han på spørgsmålet om, hvorfor han har fået skulpturen lavet.

"Der findes mange gode gamle billeder fra fabrikken af tørklædeklædte kvinder, der for eksempel ruller marcipan. Derfor skulle hun have tørklæde på," uddyber han og åbner døren ind til den prisvindende kaffebar, Stiller’s Coffee. Den er indrettet i de gamle og rå fabrikslokaler i gården ved Klostergade 32.

Køkkenhaven trækker

"Jeg vil gerne invitere på en ordentlig kop kaffe," forklarer Olav de Linde.

Han sætter pris på det enkle og den gode kvalitet. Også når han drikker kaffe og laver mad. Hans måltider består mest af grønt – gerne fra egen køkkenhave. Der opholder gartnersønnen sig meget gerne i sin fritid.

"Der findes ikke noget så smukt som en brændenælde. De formfuldendte blade med små hår og den grønne farve er uforlignelig. Vi prøver i ejendomsselskabet at lave noget, der er lige så vellykket. Men det er utroligt svært," siger Olav de Linde ydmygt.

Fakta

Olav de Linde

Er gartnersøn og den yngste af otte børn

Har tre børn

Bor i Risskov og har en velassorteret køkkenhave

Vil hellere cykle end køre bil

Holder af kunst og har placeret op mod 100 værker rundt omkring i byen

Har drevet Ejendomsselskabet Olav de Linde i 46 år

Publiceret 23 October 2020 18:00