De to konferencierer Jacob Haugaard og Simon Jul. Det endte med Aqua på plakaten, da Muskelsvindfonden og Tuborg torsdag præsenterede det første navn på programmet til Grøn Koncert '08. (Jens Dige/POLFOTO)

De to konferencierer Jacob Haugaard og Simon Jul. Det endte med Aqua på plakaten, da Muskelsvindfonden og Tuborg torsdag præsenterede det første navn på programmet til Grøn Koncert '08. (Jens Dige/POLFOTO) Foto: Ritzau/Scanpix

Jacob Haugaards firma på spanden: I fuldstændig frit fald

For andet år i træk har den skæve komiker stort underskud i sit firma.

Efterspørgslen efter Jacob Haugaards jokes, sange og crazy-komik har de seneste to år ikke balanceret med den millionløn, han hvert år hæver i sit firma Jacob Haugaard ApS, skriver Se & Hør.

Den 68-årige entertainer havde i både 2018 og 2019 store store minusser i selskabet, og nu er der kun en formue på beskedne 120.222 kr tilbage. For tre år siden var formuen - egenkapitalen - på over 700.000 kr., så Jacob Haugaard har på kort tid sat en stor opsparing over styr.

I 2019 havde Jacob Haugaard ApS. en indtjening på 907.271 kroner, skriver Se & Hør.

Jacob Haugaard, som bor med sin kone Ilse i en fynsk landejendom ejet af godset Wedellsborg, hævede sidste år en løn på over en million kroner.

Det betød, at anpartsselskabet, som har en ansat ud over Jacob Haugaard, afsluttede 2019 med et underskud efter skat på 162.492 kr. I 2018 var der et minus på 331.396 kroner.

Om corona-krisen også har kostet Jacob Haugaard en formue - som eksempelvis Sanne Salomonsen og Michael Falch - vil 2020-regnskabet afsløre.

Fakta

Jacob Haugaard er født i 1952 på Færøerne, men opvoksede i Aarhus.

Han dannede Aarhus-bandet 'Sofamania', men fik sit store gennembrud i byen med duoen 'Haugaard og Carlsen'.

I midten af 80'erne samarbejdede han med Finn Nørbygaard på Østjyllands Radio, og de oplevede sammen stor succes med deres komik.

I 1994 blev han valgt til Folketinget, hvor han var opstillet i Århus Østkredsen blandt andet med et valgløfte om, at pissoriet foran musikhuset i Aarhus skulle genopføres, og at Erhard Jacobsen skulle være minister for Ringgadebroen i Aarhus.

Han bor i dag på Fyn

Publiceret 02 September 2020 18:55