Besættelsesmuseet har indrettet et hjem fra 1940'erne. I det må man røre ved alle ting, sidde i møblerne, læse avisen og åbne skufferne. Her slår museumsleder, Søren Tange Rasmussen, sig løs.

Besættelsesmuseet har indrettet et hjem fra 1940'erne. I det må man røre ved alle ting, sidde i møblerne, læse avisen og åbne skufferne. Her slår museumsleder, Søren Tange Rasmussen, sig løs. Foto: Joachim Ladefoged

Se video:

Kom med indenfor i det helt nye besættelsesmuseum

Et nyrenoveret og helt opdateret besættelsesmuseum åbner i denne uge med en hyggelig lejlighed fra 1944, et væld af interaktivitet og vedkommende personhistorier

Af
Bente Tahmasbi Hansen

Aarhus Torsdag 27. august åbner Besættelsesmuseet efter to års renovering. Det lille museum i kælderen under Kvindemuseet er gået fra at være mørkt, skummelt og nemt at overse til at være en oplevelse i flere lag. Den er både dybt personlig og giver overblik. Den er interaktiv og rummer samtidig den traditionelle udstilling af ting fra besættelsens tid. Den er fuld af fornyelse og stadig helt autentisk.

"Besættelsesmuseet skal primært være oplevelsesbetonet, samtidig med at der er masser af information til dem, der gerne vil have fakta," siger Søren Tange Rasmussen, der er leder af museet.

Overblik og det nære

"Der er plads til både det hurtige besøg og til dem, der vil fordybe sig. Man kan få overblik, og man kan få mange, mange personlige og dagligdags Aarhus-historier," uddyber han.

Selv om alt er repareret og står som nyt, er arbejdet udført fuldstændig i overensstemmelse med historien og reglerne for et hus, der er bygget i 1857. Museet ligger helt exceptionelt i cellegangen i det, der var Gestapos hovedkvarter fra 1. november 1944 og til krigen sluttede. En konservator har kradset sig frem til de oprindelige materialer og farver.

(Artiklen fortsætter under video-indslaget)

           

Indslag produceret af Palle Hansen, TV Aarhus

"Vi synes, at det i høj grad er lykkedes at bevare det historiske præg, selv om vi nu bruger masser af interaktivt udstyr. De nye medier er arbejdet fint ind i den gamle bygning og udstillingen," mener Søren Tange Rasmussen.

Man kan komme i et virtuelt forhør hos denne skræmmende Gestapo-forhørsleder og få et levende indtryk af den tid.

Man kan komme i et virtuelt forhør hos denne skræmmende Gestapo-forhørsleder og få et levende indtryk af den tid. Foto: Joachim Ladefoged

Følg en aarhusianer

Besættelsesmuseet er ikke blevet større men har stadig knap 300 kvadratmeter til sin rådighed. De er udnyttet i sådan en grad, at de rummer mere information og flere oplevelser, end man kan forvente. Blandt andet fordi digital og visuelt velfungerende information ikke tager ret meget plads.

Rigtig meget af udstillingen er bygget op over personlige beretninger, som museets mange frivillige har bidraget til.

"Flere af dem kan huske hverdagen i 1940'erne, og de har budt ind med hundredvis af historier, som jeg har samlet i temaer og brugt i opbygningen af 20 personhistorier. Gæsterne kan vælge at følge en af de 20 fiktive personer og vil gennem udstillingen høre om deres udfordringer, usikkerheder og svære valg," forklarer Søren Tange Rasmussen.

Mennesker kan bedst huske museumsoplevelser, hvis de skaber en identifikation. Man kan følge alt fra en husmoder og en modstandsmand til en tysksindet person. Helt uvilkårligt tager man enten afstand fra personen eller lever sig ind i deres sted.

"Ofte bliver der fokuseret på de store politiske begivenheder, men her har vi fokuseret på dagligdagen og Aarhus," siger museumslederen.

Her arbejdes der intenst på at gøre et gevær klar til udstilling. I baggrunden ses en række personer, hvis historier, man kan høre.

Her arbejdes der intenst på at gøre et gevær klar til udstilling. I baggrunden ses en række personer, hvis historier, man kan høre. Foto: Tahmasbi

Den Gamle By hjælper

Den nye 1944-lejlighed er indrettet med hjælp fra Den Gamle By, der har masser af viden om og erfaring i at bygge troværdige historiske rum.

Man må røre ved det hele: åbne skuffer, læse avisen og sætter sig i møblerne og føle sig hjemme. Også her er der rigtige mennesker bag.

"Lejligheden er opført som en af de frivilliges barndomshjem. Ham og hans bror har tegnet det helt minutiøst til os," forklarer Søren Tange Rasmussen, der håber, at aarhusianerne har lyst til at komme forbi og opleve, hvordan den vigtige tidsperiode prægede Aarhus.

Fakta

Besættelsesmuseet

Åbner torsdag 27. august.

Har åbent tirsdag-søndag klokken 11-17.

Kører med et billetsystem, hvor man skal købe billet på forhånd, og man skal time sin ankomst.

Der må maks være 60 til stede ad gangen.

Tilbyder mundbind og har masser af sprit.

Var hovedkvarter fra 1. november 1944 indtil befrielsen. Før det lå det på universitetet, der blev bombet af englænderne 31. oktober 1944.

Fik 8.3 mio kroner fra Nordea Fonden til udstilling og formidling.

Har fået 1.6 mio kroner fra Aarhus Kommune til renoveringen af huset.

Publiceret 26 August 2020 17:44