Læs mere om de 10 steder, udvælgelseskriterier og afstemningen på www.aarhus.dk/naturkanon. Pressefoto

Læs mere om de 10 steder, udvælgelseskriterier og afstemningen på www.aarhus.dk/naturkanon. Pressefoto

Her er byens 10 mest populære natursteder: Aarhus har fået en naturkanon

Aarhusianerne har stemt, og Marselisborg Skov, Brabrand Sø og Årslev Engsø er deres mest populære naturområder

aarhus Fra Mariendal Strand i syd til Egå Engsø i nord, Jeksendalen i vest og Riis Skov centralt i Aarhus.

Der er fantastiske naturoplevelser at hente i alle afkroge af kommunen. Aarhusianerne har over sommeren kunnet stemme på deres favoritter.

Aarhus Kommune havde i samarbejde med Det Grønne Råd nomineret 15 natursteder, som man kunne stemme på i juli.

Nu er afstemningen slut, og den viser, at Brabrand Sø og Årslev Engsø kommer ind på en flot førsteplads med 422 stemmer, mens Marselisborg Skov bliver nummer to med 408 stemmer. Der er afgivet lidt mere end 2000 stemmer i alt.

Flest stemmer

Rådmand for Teknik og Miljø, Bünyamin Simsek, håber at naturkanonen vil inspirere aarhusianerne til at gå ud i naturen og opleve den.

"Vi er enormt privilegerede i Aarhus, at alle både i byen og på landet har natur af høj kvalitet tæt på vores hjem. Jeg håber, naturkanonen vil inspirere flere aarhusianere til at gå på opdagelse og få glæde af naturen," siger Bünyamin Simsek.

Naturkvaliteten på de 10 udvalgte steder er noget helt særligt samtidig med, at stedet er en oplevelse at besøge.

Aarhus Kommune har i samarbejde med Det Grønne Råd nomineret 15 steder til Aarhus’ Naturkanon. Herefter har det været op til aarhusianerne selv at stemme deres favoritter ind i den endelige naturkanon.

Særligt to steder har fået rigtig mange stemmer.

Det gælder Brabrand Sø og Årslev Engsø samt Marselisborgskovene, som i forvejen er nogle af de mest besøgte naturområder i kommunen.

"Jeg håber, folk vil huske på de særlige kvaliteter, der gemmer sig i områderne, og lægge mærke til dem næste gang, de løber en tur rundt om søen eller går tur i skoven," siger Bünyamin Simsek.

Han opfordrer samtidig til at værne om naturen, når vi færdes i den:

"Vi skal sikre os, at der også er gode naturoplevelser til fremtidens aarhusianere. Derfor skal vi passe på den, så den høje naturkvalitet også i fremtiden er et parameter, som vi kan brande os på og have glæde af."

Tahmasbi+mj

Fakta

Naturkanon

  • Brabrand Sø og Årslev Engsø 422
  • Marselisborgskovene 408
  • Giber Å 291
  • Forstbotanik Have 261
  • Riis Skov 195
  • Egå Engsø 178
  • Jeksendalen 155
  • Holme Bjerge 112
  • Vestereng 105
  • Mariendal Strand 103

Publiceret 25 August 2020 15:00