Sådan har det tidligere set ud i Aarhus, når der har været precasting til X Factor. I år bliver det uden en lang kø.

Sådan har det tidligere set ud i Aarhus, når der har været precasting til X Factor. I år bliver det uden en lang kø. Arkivfoto: Jan Dagø/Jyllands-Posten/Ritzau Scanpix

X Factor:

Torsdag skydes den nye sæson af i Aarhus uden de lange køer

De lange køer kendt fra TV vil ikke være at finde, når den nye sæson af X Factor skydes i gang med precasting i Turbinehallen i Aarhus

Når precasting til TV2’s X Factor skal skydes i gang i Aarhus torsdag, 13. august, bliver det uden den velkendte kø og venten i timevis, som man har set de forgangne år.

På grund af den nuværende situation med coronavirus i Aarhus er det blevet set nødvendigt at indføre nogle strammere forhåndsregler, når de håbefulde sangere skal prøve lykken.

Således vil alle tilmeldte til casting have fået et tidspunkt, de skal møde op på, så man på den måde så vidt muligt kan undgå kødannelser og forsamlinger foran Turbinehallen i Sydhavnen, hvor precastingen vil foregå.

De håbefulde deltagere kan se frem til at skulle synge foran nøje udvalgte professionelle folk fra underholdningsbranchen, som med det samme vil fortælle dem, om de er gået videre til næste trin i sangkonkurrencen, eller om det bliver et farvel og tak for denne gang.

Precasting bliver afholdt på Turbinehallen, Kalkværksvej 12, på Sydhavnen.

jg

Publiceret 12 August 2020 15:42