Musiker og kunstner Trine Omø udstiller effekter fra sin barndom akkompagneret af sine egne sange i udstillingen 'Det nye navn – fordi jeg har haft musikken'.

Musiker og kunstner Trine Omø udstiller effekter fra sin barndom akkompagneret af sine egne sange i udstillingen 'Det nye navn – fordi jeg har haft musikken'. Foto: M. Jeppesen

Ny udstilling på Museum Ovartaci: 'Flere veje' giver stof til eftertanke

Museum Ovartaci inviterer indenfor i den nye udstilling 'Flere veje'. En tankevækkende og rørende udstilling, som sætter fokus på selvmord og på svære barndomsminder forløst igennem musik

Af
Mai-Britt Jeppesen

AARHUS En fin, lys stemme blandet med tonerne fra en ukulele siver gennem korridorerne, rummene og væggene på Museum Ovartaci denne eftermiddag. Musikken kommer fra ‘Havestuen' på museets underste etage, hvor kunstner og musiker Trine Omø synger sine ærlige og tankevækkende tekster kun flankeret af sin ukulele. Musikken og sangteksterne indgår som værker i museets nye udstilling ‘Flere veje'.

Denne fredag midt i juni markerer museet åbningen af ‘Flere veje' samt genåbningen efter corona. I den anledning er både Trine Omø og en af de øvrige udstillende kunstnere, Helle Bjørnebo Neidhardt, til stede på museet, som ligger på Kathrinebjergvej 81. En midlertidig adresse museet flyttede til for et år siden, da Psykiatrisk Hospital, hvor museet ellers har ligget i adskillige år, rykkede til Skejby. Her i Aarhus N skal museet være, indtil de bygninger, som tidligere husede Danmarks Journalist- og Mediehøjskole på Olof Palmes Allé, bliver klar, og museet kan flytte ind.

"Det har været en stor udfordring - både indadtil og udadtil - at flytte i nye lokaler," siger Mia Lejsted, som har været leder på museet i 15 år.

"Selv om vi kun er her på stedet på lånt tid, er vi nødt til at finde os til rette og gøre noget ud af det her. Det skal fungere og være et godt sted at være både for medarbejdere og gæster. Og så skal folk lige finde ud af, at nu er det altså her vi er," fortsætter hun og viser vej ind i det, hun fortæller, tidligere blev kaldt Skulpturrummet. Her kan museets besøgende året ud opleve udstillingen ‘Ansigt til verden' med en række af museets egne værker. Som titlen afslører, viser hvert værk et eller flere ansigter med forskellige udtryk og karakteristika, nogle malet naturalistisk, nogle mere abstrakt.

"Ansigtet er interessant og dragende. Det er igennem ansigtet, man skaber det første indtryk. Og det er i ansigtet, man kan aflæse enhver følelse," siger Mia Lejsted og fæstner kortvarigt blikket på et maleri af et tårevædet barneansigt, før hun fortsætter ned ad en gang og ind i et tilstødende lokale; Det blå rum. Her folder Trine Omøs udstilling ‘Det nye navn – fordi jeg har haft musikken' sig ud.

"Trine Omø er kommet her i en årrække. Hun har haft en svær barndom og har i mange år gået med alle tankerne og minderne og haft lyst til at udtrykke dem. Det gør hun nu via sine personlige sangtekster og en række billeder og effekter, som fungerer som illustration til sangene," forklarer Mia Lejsted. Hun gør et nik mod et par stole, en skærm og to sæt høretelefoner. Her kan man sætte sig og høre de otte sange, Trine Omø præsenterer på udstillingen. Et af numrene hedder ‘Fire hvide vægge' og handler om den dag, Trine Omø blev indlagt på Psykiatrisk Hospital. Et ophold som varede halvandet år.

"Musikken har givet Trine glæden ved livet tilbage. Igennem den kan hun formidle det, der er svært. Trines udstilling er en meget personlig fortælling; et hudløst ærligt indblik i hendes liv," fortæller Mia Lejsted.

En rumdeler udgør en del af Trine Omøs udstilling. Hvert rum indeholder et minde fra hendes barndom. Gode som dårlige.

I et rum står hendes pilleglas med medicin, i et andet Pippi Langstrømpe og Emil fra Lønneberg bøgerne og i et tredje en kage hvorpå der står skrevet ‘Til Mor' med sukkerkugler.

Kunstner Helle Neidhardts udstiling '338 skridt' består af fotografier og video og fokuserer på selvmord.

Kunstner Helle Neidhardts udstiling '338 skridt' består af fotografier og video og fokuserer på selvmord. Foto: M. Jeppesen

Fokus på selvmord

Fra ‘Det blå rum' fortsætter Mia Lejsted ind i et højloftet, hvidt lokale, hvor kunstner Helle Neidhardts udstilling ‘338 skridt' optager væggene.

"'338 skridt' er en udstilling, som sætter fokus på selvmord, et emne som er vigtigt at få frem i lyset. Helles billeder er meget æstetiske; de giver stof til eftertanke, uden at man står med en følelse af, at noget blive trukket ned over hovedet på en," siger Mia Lejsted og sender et smil i retning af kunstneren, som står midt i lokalet.

Helle Bjørnebo Neidhardt blev uddannet fra Aarhus Kunstakademi sidste år, hvor ‘338 skridt' blev udstillet i forbindelse med hendes afgangseksamen og senere samme år på Kunstnernes Efterårsudstilling. Udstillingen består af en video, en billedserie samt seks, hvide skjorter.

"Videoen er en skildring af en gåtur fra en dagligstue til afslutningen på et liv. Titlen ‘338 skridt' refererer til det antal skridt, der er fra et spisebord i en dagligstue til en mose, hvor et menneske valgte at ende sit liv. Jeg har gået turen – de 338 skridt – og filmet den," fortæller Helle Bjørnebo Neidhardt.

Overfor skærmen, hvor videoen looper, hænger et foto af det omtalte spisebord. Rundt om det hænger flere fotos. Af en stikkontakt, hvor stikket er hevet ud. Af en tom bøjle. Af en sofa med aftryk efter at nogen har siddet i den. Alle illustrerer fotografierne fraværet og spor af levet liv.

"Jeg har valgt at fokusere på selvmord, fordi det er et emne, som er forbundet med skam, fordom og tabu. Mit håb er, at jeg med min udstilling kan medvirke til at bryde tabuiseringen og berøringsangsten og fremme dialogen omkring selvmord," forklarer kunstneren.

Med alvor i blikket fremlægger Helle Bjørnebo Neidhardt de hårde fakta:

“Ifølge Center for selvmordsforskning begår 600 mennesker i Danmark selvmord om året. 10.000 forsøger. Centret inddeler de metoder, selvmord begås på, i seks kategorier. Hver ligskjorte repræsenterer en metode," siger hun og tager et skridt mod de seks ligskjorter, som ligger sammenfoldet side om side på gulvet.

Kunstner og musiker Trine Omø samt museumleder Mia Lejsted var begge til stede ved åbningen af udstillingen 'Flere veje' 12. juni.

Kunstner og musiker Trine Omø samt museumleder Mia Lejsted var begge til stede ved åbningen af udstillingen 'Flere veje' 12. juni. Foto: M. Jeppesen

Lykkens hjørne

Ude på trappen, som fører ned til Havestuen i underetagen, bliver Trine Omøs stemme og tonerne fra ukulelen markant tydeligere. De to ord ‘elektriske stød...' når hele igennem – resten bliver opslugt af mellemgang, mure og trin.

"Udstillingen i vores Havestue er blevet til i samarbejde med den danske kunstner Tal R," fortæller Mia Lejsted på vej ned ad trappen.

"Vi har malet et hjørne af Havestuen lyserødt. Som en reference til foyeren på det nye Psykiatriske Hospital i Skejby, som er lyserød. Et farvevalg der formentlig er truffet for at gøre foyeren mere imødekommende. Eller som Tal R udtrykker det med et glimt i øjet: fordi det er langt bedre at sige, at man er indlagt på den lyserøde, end på den lukkede." Mia Lejsted smiler.

Det lyserøde hjørne i Havestuen har fået titlen ‘Lykkens hjørne'. Her står en krammestol, et rør med diverse piller og i loftet hænger en uro med blandt andet en pakke cigaretter, en chokoladebar, garn og fjerbold.

"Vi vil gerne vise nogle af de ting, som patienter med en psykisk lidelse kan finde glæde ved. Det der ud over medicin og elektriske stød er en del af patienternes hverdag, og som hjælper dem til igen at kunne finde glæde i tilværelsen, " forklarer Mia Lejsted.

Stik modsat ‘Lykkens hjørne' har man lavet en reference til det gamle psykiatriske hospital. På en skærm ser og hører man havet, der bølger ind mod stranden. Skærmen er omgivet af kunstgræs, sand, strandsten og tang.

"Det har i mange år været kendt, at gåture ved vandet, frisk luft og natur er godt for sindet. Det vidste man også på det gamle psykiatriske hospital, som lå i naturskønne omgivelser tæt på havet og skoven," lyder det fra museumslederen. Hun stopper op i rummets midte og lytter opmærksomt til Trine Omøs vokal.

Her helt tæt på er det muligt at høre hvert et ord, hun synger. Rigtig nok synger hun om elektriske stød, men ikke om dem, man kunne tro. Hun synger om de elektriske stød, der opstår i kærligheden mellem mennesker. Hendes sang rammer og rører. Og så indgyder den håb. Præcis ligesom udstillingen ‘Flere veje' gør det i sin helhed. Håb om accept, forståelse, åbenhed - og flere veje i livet.

Museum Ovartaci flyttede sidste år fra Psykiatrisk Hospital i Risskov til den midlertidige adresse på Kathrinebjergvej i Aarhus N.

Museum Ovartaci flyttede sidste år fra Psykiatrisk Hospital i Risskov til den midlertidige adresse på Kathrinebjergvej i Aarhus N. Foto: M. Jeppesen

FAKTA: Museum Ovartaci

Adresse: Katrinebjergvej 81 8200 Aarhus N

Åbningstider: Mandag - fredag klokken 10-16. Weekend og helligdage klokken 12-16

Udstillingen 'Flere veje' består af:

  • '338 skridt' af Helle Bjørnebo Neidhardt. Kan ses fra frem til 13. september 2020
  • 'Det nye navn – fordi jeg har haft musikken' af Trine Omø. Kan ses frem til 13. september 2020
  • 'Et ansigt til verden'. Malerier af ansigter fra Museets samling. Kan ses frem til 22. december 2020
  • 'Psyken og sanserne'. Udstillinger i Havestuen. Kan ses frem til 22. december 2020

Se mere her.

Publiceret 21 June 2020 10:00