En stærk og militant leder er her opstillet som et stilsikkert monument. Men på bagsiden ser man, at fundamentet for hans storhed i virkeligheden er en kæmpe bunke rådne lig.

En stærk og militant leder er her opstillet som et stilsikkert monument. Men på bagsiden ser man, at fundamentet for hans storhed i virkeligheden er en kæmpe bunke rådne lig. Foto: Tahmasbi

Ny udtilling på Aros: Vi bliver det, vi siger, vi er

Aros samler i en ny udstilling en række mytologier, som er kunstnernes fortællinger gennem tiden om verdens sande sammenhæng. De er vigtige, fordi de definerer samfundet – og os

Af
Bente Tahmasbi Hansen

Udstillingen 'Mythologies - The beginning and end of civilizations' er rykket ind på hele to etager på Aros.

Den har ventet på publikum i knap to måneder, mens museet har været lukket ned på grund af corona.

Alligevel var 17 af de cirka 140 værker ikke nået frem til åbningen, fordi de er strandet på corona-lukkede museer i Europa og København. Det har Aros løst med plakater af de manglende værker, indtil de snart dukker op.

Mytologierne er mange. Og de er ifølge direktør Erlend G. Høyersten meget vigtige, fordi de konstituerer samfundet.

"Samfundet bliver det, som vi fortæller om det. Vi vil gerne vise, hvorfor ting bliver, som de bliver," siger han.

Til at kaste lys over det, har Aros samlet en lang række kunstneres forskellige bud på mytologier og fortællinger.

Religion, politik, ideologi

"Vi har valgt at se på religioner, politiske systemer og ideologier, og så har vi fokus på brydningstiderne, hvor samfundet ændrer sig," forsætter Erlend G. Høyersten.

De mange værker er blevet skabt hen over de seneste 500 år, så der er et væld af stilarter og teknikker og noget for enhver smag. Uanset udformningen er de alle billeder på tidernes fortællinger og forandringer.

Der er skulpturer af græske guder, malerier af Adam og Eva, film om Hitler, statuer af hærfører, 'fuck off' bøjet i neon og videoinstallationer, der viser vores forhold til naturen.

Det spænder fra minimalistiske, hvide skulpturer lånt af Thorvaldsens Museum og opstillet i okkerfarvede rum til kendte klassiske værker og pangfarvede videoinstallationer i et pink tårn.

"Mytologierne forandrer sig, ingen af dem varer evigt. Det interessante er, hvordan de spiller sammen med samfundet," siger den udstillingsansvarlige, Jakob Vengberg Sevel.

De ældste først

'Mythologies - The beginning and end of civilizations' begynder på niveau 5 i kronologisk orden med de græske myter først. Derefter ser man en række malerier med kristne motiver som skabelsesberetningen, dommedagsberetninger og reformationen.

I den afdeling kan man opleve kendte værker, der viser dramatiske scener og drabelige fortællinger om retfærdighed, magt og kvindernes roller.

Aros har lånt den kendte kunstner Rubens' berømte maleri, Kong Salomons Dom, af Statens Museum for Kunst. Den retfærdige Kong Salomon skal afgøre hvem af to kvinder, der skal have et nyfødt barn, de begge hævder at være mor til. Han vil hugge barnet over i to, så de hver får en halvdel, hvilket afslører den ægte mor, fordi hun straks tilbyder, at den anden kvinde får barnet, så det kan leve.

Maria Magdalene er med i rækken af kvindeportrætter, som alle blev malet af mænd og dermed er der deres fortællinger om kvinder. Først i 1970'erne blev hun anerkendt som en af Jesus disciple.

Maria Magdalene er med i rækken af kvindeportrætter, som alle blev malet af mænd og dermed er der deres fortællinger om kvinder. Først i 1970'erne blev hun anerkendt som en af Jesus disciple. Foto: Tahmasbi

Berømte værker

Også den modige Judith, der har hugget hovedet af en hævntørstig general, er kommet med. Hun reddede ifølge myten Israel ved at dræbe Holofernes, som han hed, og stoppede dermed hans hærgen. På Aros hænger hun meget imponerende i hele to versioner.

De er malet af Lucas Cranach den ældre, som er en af Tysklands største malere, og en af hans elever. Man kan i billederne sagtens se sammenhængen mellem elev og lærermester.

Der er en række kvindeportrætter, som alle er malet af mænd. De viser, de mandlige kunstneres fremstilling af de stærke kvinder. En af dem er Marie Magdalene, der som sædvanlig er fremstillet som en syndig kvinde. Hun er først i nyere tid blevet fri for titlen som prostitueret og er i dag anerkendt som en af Jesus' disciple på lige fod med de 12 mænd.

Den politiske dagsorden

Efter de religiøse mytologier overtager den politiske fortælling. I den kategori kommer man ikke uden om nazismen, som var en stærkt dominerende ideologi. Den havde sit helt eget billedsprog.

I den mere muntre ende, er der videoindslag af en gruppe stærke brydere, som skal forsøge at flytte statuer af politisk vigtige figurer og på den måde påvirke et samfunds fortælling om helte, der hyldes i byrummene.

Man bevæger sig gennem udstillingen frem mod nutiden, der er rykket ind på niveau 1. Der er nogle af værkerne en kommentar til vores velfærdsstat. Den er i høj grad en udbredt fortælling – en slags moderne mytologi - om vores samfund. En glemt taske, der kører i ring på et tomt bagagebånd, skulle sikkert have været med ind i 'The Welfare Show'.

Udtrykket står bøjet i neon hen over en dør, der tilsyneladende fører til det moderne paradis: pensionsalderen.

På den anden side af døren, der giver sig ud for at være indgangen til et velfærds-show, er der ikke mere syndflod eller afhuggede hoveder.

Der er nogle andre og nutidige fortællinger om veje til undergang. Kunstnerne har arbejdet med monumenter fra totalitære stater, trøstesløse betonforstæder og film om forurenede have.

Udstillingen går med sit sidste værk fra det socialrealistiske til noget så fantasifuldt som en fem meter høj og meget barok havfrue.

Den er meget anderledes end Danmarks vartegn, 'Den lille havfrue', og slutter de 140 fortællinger med at minde os om, at vi bliver dem, vi fortæller, vi er.

Udstillingen kan ses til 18. oktober 2020.

En af de fortællinger, der i høj grad præger vores samfund, er den om velfærdsstaten. En fortabt taske kører i ring på et bagagebånd på vej til 'The Welfare Show'.

En af de fortællinger, der i høj grad præger vores samfund, er den om velfærdsstaten. En fortabt taske kører i ring på et bagagebånd på vej til 'The Welfare Show'. Foto: Tahmasbi

Publiceret 06 June 2020 09:00