Selv om Melvin Kakooza gjorde sig umage med at sige L.O.C.'s navn meget rap-agtigt, mente sangeren at det nærmest lød, som når nogen genkender ham hen over køledisken i supermarkedet.

Selv om Melvin Kakooza gjorde sig umage med at sige L.O.C.'s navn meget rap-agtigt, mente sangeren at det nærmest lød, som når nogen genkender ham hen over køledisken i supermarkedet. Foto: Bo Amstrup, Ritzau/Scanpix

L.O.C. løb med Gaffas hiphop-pris

Rapperen fra Aarhus V har lavet årets bedste hiphop-udgivelse, selv om han knap nok selv synes, at det er hiphop

Af
Bente Tahmasbi Hansen

Da Melvin Kakooza åbnede kuverten med navnet på dette års vinder af hiphop-katagorien ved Gaffas Awardshow onsdag 26. februar i Musikhuset, holdt han et øjebliks pause.

Kun han vidste, hvis navn der stod på kortet. Han brugte momentet på at forberede sig på at udtale det helt rigtigt, så råbte han, som L.O.C. selv gør, navnet med en meget dyb stemme.

Salen kogte, mens den vendtede på at få vinderen på scenen.

"Den måde at råbe mit navn på har jeg vist kun hørt hen over disken i et supermarked," sgade han og fik Melvin Kakooza til at knække sammen af grin.

Selv om det ikke er hiphop

"Hvor det fedt at komme hjem til Aarhus og vinde denne her pris, der i øvrigt er blevet meget tungere siden sidst. Mest fordi, det er jer derude, der har stemt. Det er jeg glad for - også selv om jeg har lavet noget, man måske ikke helt kan kalde hiphop," sagde hjan med at smil, der gik fra øre til øre.

Han fik prisen for sit album, 'Ekkokammer', der kom på gaden efter fem års pause, og som blev rost af anmelderne blandt andet for at være ærlig og have tyngde. Den nu voksne 40-årige sanger har ikke længere travlt med at råbe fuck og luder men har mere på hjerte.

L.O.C. var glad for at komme hjem til Aarhus og vinde en pris ved Gaffas Awardshow i Musikhuset 26. februar.

L.O.C. var glad for at komme hjem til Aarhus og vinde en pris ved Gaffas Awardshow i Musikhuset 26. februar. Foto: Bo Amstrup, Ritzau/Scanpix

I Musikhuset i Aarhus fik han så også publikums uforbeholdne ros, da 15.000 af Gaffas læsere havde valgt at L.O.C. skulle have prisen for årets hiphop-udgivelse.,

Selv sagde han om 'Ekkokammer', da han første gang spillede numre fra det i foråret i Aarhus:

"Musik nutildags lyder sgu så ens og handler om det samme. Jeg har prøvet at lave noget om holdninger og meninger. Noget, der skiller sig ud," sagde han.

Fokus på musikken

'Ekkokammer' skulle egentlig på gaden i oktober 2018, men det nåede ikke at blive klar. Da det så endelig skete et år efter i oktober 2019, faldt det tilfældigvis sammen med, at pressen opdagede L.O.C.'s brud med Christiane Chaumburg Müller. Hende har han i perioder har haft et forhold til og de har været gift i tre år. De har kendt hinanden siden 1998 og har sammen en tre-årig søn, Constantin.

"Vi har længe vidst, at vi er gået hver til sidst. Men nu kom det ud på samme tidspunkt som albummet. Hvis det først var sket om en uge, haavde der måske mere fokus på musikken end på det," sagde L.O.C.

Det ønske fik han opfyldt ved Gaffa-Prisen i Musikhuset. Der handlede det om musikken, og hans var bedst..

L.O.C. har gennem årene modtaget en lang række priser, blandt andet Gaffa-Prisen i kategorien Årets Danske Mandlige Kunstner både i 2011 og 2012, ligesom 'Sakrilegium' fik prisen i 2014 i kategorien Årets Urban-Udgivelse.

Publiceret 26 February 2020 20:54