Arkivfoto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix

Arkivfoto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix Ritzau Scanpix

Yahya Hassan nomineret til fornem pris

Den aarhusianske digter Yahya Hassan er nominret til Nordisk Råds litteraturpris

Nordisk Råds har torsdag offentliggjort listen af forfattere, som er nomineret til dette års litteraturpris.

Fra Danmark er Hanne Højgaard Viemose nomineret med hendes roman "Dødsknaldet i Amazonas", men også den aarhusianske digter Yahya Hassans "Yahya Hassan 2", der udkom som lyn fra en klar himmel i november 2019, bejler til den fornemme pris.

Nordisk Råd udtaler i forbindelse med Hassans nominering:

"Perspektivet i den nye bog er mere vidtrækkende end i debut-samlingen. Teksterne knytter den lokale vold sammen med den globale vold. Der er en direkte forbindelse mellem den lokalt erfarede diskrimination og racisme og de faktiske geopolitiske forhold. Der er pludselig ikke langt fra Aarhus til Gaza. YAHYA HASSAN 2 er ikke nogen almindelig bog, og den stryger ikke sine læsere med hårene. Den er et brændende vidnesbyrd. Dens stemme vil høres. Og præcis fordi den taler poesiens sprog, vil den også blive hørt."

Nordisk Råds prisuddeling finder sted i Reykjavik i oktober måned.

jn

Publiceret 20 February 2020 13:56