Også næste år venter 22 Fed Fredag-koncerter i Tivoli Friheden.

Også næste år venter 22 Fed Fredag-koncerter i Tivoli Friheden. Foto: Bo Petersen - No Light Studio

Fire navne klar til Fed Fredag

KONCERTER Tivoli Friheden har afsløret de første navne til sommerkoncerterne Fed Fredag næste år. Det er Alphabeat, Carpark North, Danser med Drenge og Malurt, der foreløbig er sat navne på.

I alt 22 Fed Fredag-koncerter skal afvikles i sommerens løb. Sidste år slog Tivoli Friheden rekord, da 175.000 besøgende dansede og sang sig igennem deres sommeraftener til Fed Fredag.

Det er Alphabeat, der fredag 29. maj åbner koncertrækken. Den 19. juni er det Danser med Drenge, der går på scenen og 10. juli spiller Malurt.

Sidste navn, der foreløbig er offentliggjort, er Carpark North, der indtager scenen i Tivoli Friheden fredag 17. juli.

-feldt

Publiceret 29 November 2019 13:38