Pompeji blev dækket af flere meters aske, pimpsten og klippe, og da regnen efterfølgende kom, blev det vulkanske materiale til en betonagtig masse. Det muliggjorde at arkæologer, i forbindelse med udgravningerne, kunne lave afstøbninger med gips af de huller, som ligene havde efterladt.

Pompeji blev dækket af flere meters aske, pimpsten og klippe, og da regnen efterfølgende kom, blev det vulkanske materiale til en betonagtig masse. Det muliggjorde at arkæologer, i forbindelse med udgravningerne, kunne lave afstøbninger med gips af de huller, som ligene havde efterladt. Foto: Køhlert

Storstilet udstilling på Moesgaard Museum om romerbyen Pompeji, der blev udslettet af vulkanen Vesus

Ofre stivnet og størknet i rædsel på flugt fra brændende lava og aske. Oplev tiden før, under og efter katastrofen når Moesgaard Museum udstiller over 200 genstande fra de romerske byer Pompeji og Herkulanum, der blev udslettet af vulkanen Vesuv

Af
Anna E. Køhlert

Moesgaard Den klare sensommer morgen er allerede lun, selvom solen endnu ikke er stået op. Havnen er så små ved at vågne, og flere af de kalkgrå huses beboere mærker, hvordan undergrunden ryster under dem: endnu et lille men mærkbart jordskælv. Det er tidlig morgen 24. august år 79, og de seneste dage har budt på flere af den slags rystelser i den store vestitalienske havneby Pompeji.

Et par timer senere stiger temperaturen, solens stråler bryder igennem og bager ned over byens 20.000 indbyggere, der er i fuld gang med dagens gøremål. Ved middagstid er der liv og leben på byens store marked, hvor de mange sælgere byder på frugt, brød og nyfanget fisk, og kunderne prutter ivrigt om prisen. I det store tempel for frugtbarhedsgudinden Isis er præsterne i gang med deres ritualer og rundt om i de mange velhavende hjem, er slaverne i fuld gang med at forberede dagens frokost.

Et øredøvende brag afbryder alle i deres gøremål, og jorden ryster voldsomt. Selv de største bygningers søjler og mure svajer. Over bygningerne kan byens borgere se den enorme vulkan Vesuvs skikkelse, vulkanen har i årtier været byens monstrøse og til tider voldsomme nabo godt 10 kilometer nord for byen. Men denne augustdag er det store bjerg mere aggressivt end normalt. En enorm søjle af vulkansk masse bliver pumpet ud af Vesuvs top. Langsomt svinder dagslyset, mens aske, pimpsten og klippestykker begynder at regne ned over Pompejis huse og skrækslagne indbyggere. Dommedag er begyndt.

De berømte byer

Pompeji og Herkulanum er nogle af verdens mest kendte arkæologiske fund. Fra 6. november 2019 til 10. maj 2020 kan dele af fundene ses på Moesgaard Museum, når museet åbner særudstillingen 'På vej mod katastrofen – Pompeji og Herkulanum'.

Moesgaard Museum har lånt genstande hjem fra Italien, og særudstillingen tager publikum med ind i Pompeji, som byen tog sig ud på sit absolutte højdepunkt. Pompeji var et af det romerske riges største handelsbyer, og her levede man det søde liv før katastrofen i Napolibugten i år 79.

Håndværkere, arkæologer og konservatorer fra både Danmark og Italien er i fuld gang med at gøre udstillingen klar til publikum. Her har man åbnet for en af de mange kasser, der indeholder de originale afstøbninger lavet i gibs, da man udgravede Pompeji.

Håndværkere, arkæologer og konservatorer fra både Danmark og Italien er i fuld gang med at gøre udstillingen klar til publikum. Her har man åbnet for en af de mange kasser, der indeholder de originale afstøbninger lavet i gibs, da man udgravede Pompeji. Foto: Køhlert

Udstillingen viser også Pompeji og Herkulanum efter Vesuvs udbrud. Fastfrosne øjebliksbilleder af de blomstrende byer og ofrene, stivnet og størknet i rædsel på flugt fra brændende lava og aske.

”Det er et af de rigeste arkæologiske fund i verdenshistorien, og det har ikonisk status. Vi er stolte af, at vi har fået mulighed for at fortælle hele historien med over 200 genstande. Den romerske storhedstid i Pompeji og Vesuvs udbrud er en af verdenshistoriens helt store fortællinger. Det er noget, man kan se sig selv i, fordi vi kommer så tæt på de menneskelige fortællinger," forklarer museumsdirektør Mads Kähler Holst stående midt i byggerodet, hvor håndværkere, arkæologer og konservatorer fra både Danmark og Italien er i fuld gang med at gøre udstillingen klar til publikum.

Heroisk redningsaktion

Tilbage i år 79 sidder den 18-årige Plinius den Yngre godt 30 kilometer nordvest for Pompeji og studerer i sin onkels hus i byen Misenum. Fra huset kan Plinius den Yngre se den vældige askesøjle fra Vesuv på den anden side af Napolibugten, og han beskriver oplevelsen i et brev til den romerske historiker Tacitus:

"Det kan bedst beskrives som et pinjetræ. Det hævede sig højt op som en træstamme og splittede dernæst op i grene. Nogle steder var den hvid og andre steder blodskudt og beskidt, alt efter hvor meget jord og aske den rev med sig op."

Denne øjenvidneberetning er den eneste, der findes fra det skæbnesvangre døgn, hvor Vesuvs voldsomme magter udsletter en hel by og dens befolkning samt flere mindre nabobyer.

Plinius den Yngres onkel, flådeadmiral Plinius den Ældre, var udstationeret ved den romerske flådebase Misenum, og nye undersøgelser af Herkulanums omkomne giver en ny tolkning af en heroisk redningsaktion iværksat af Plinius den Ældre. Han forsøgte med en flåde af krigsskibe at redde så mange mennesker som muligt fra de dødsdømte byer.

"Moesgaard bruger den nye viden og forskning, fra blandt andet redningsforsøget, og giver dermed et mere nuanceret billede, end der tidligere har været vist. Det er den mest aktuelle udstilling om Pompeji og Herkulanum til dato. Ofte er fokus på Pompeji, men Herkulanum er også utrolig væsentlig og interessant, og vi mixer genstande fra de to byer," forklarer arkæolog og udstillingsleder Pauline Asingh med begejstring og tydelig stolthed.

Især i Herkulanum boede der mange velhavende mennesker, og på Moesgaard giver man publikum mulighed for at få et blik ind i en af de imponerende villaer. Her var der ofte en atriumgård med åbent op til himlen, så regnvandet kunne løbe ned i et bassin i midten. Derudover omgav de sig med marmorfigurer af de romerske og græske guder.

Især i Herkulanum boede der mange velhavende mennesker, og på Moesgaard giver man publikum mulighed for at få et blik ind i en af de imponerende villaer. Her var der ofte en atriumgård med åbent op til himlen, så regnvandet kunne løbe ned i et bassin i midten. Derudover omgav de sig med marmorfigurer af de romerske og græske guder. Foto: Køhlert

Den umulige flugt

Vulkanologer, arkæologer og andre videnskabsfolk har igennem mange hundrede år arbejdet på at stykke katastrofens detaljer sammen og rekonstruere Pompejis sidste timer. Forskningen konkluderer, at den sky, som Plinius den Yngre beskriver, består af glødende aske og pimpsten, der bliver slynget op af Vesuvs indre med næsten 1000 kilometer i timen. Det danner en gigantisk søjle, der strækker sig 30 kilometer lodret op i luften, da den er på sit højeste. Hver sekund bliver der spyet op mod 100.000 tons vulkansk materiale ud af den store vulkan.

En stor del af asken og de lette pimpsten bliver slynget mod syd af vinden, hvor de regner ned over Pompeji som en tordensky fyldt med hagl. Byens borgere begynder at tage flugten gennem den knæhøje aske, der har lagt sig over byen som en dyne. Men mange dør på vejen, slået bevidstløse eller dræbt på stedet af de mange store stykker klippe, der styrter fra himlen. De borgere der vælger at forblive i deres huse, i håbet om at være beskyttet, bliver i de følgende timer enten mast af nedfaldne hustage eller kvalt én efter én.

Øjebliksbillede af døden

Arkæologer har i forbindelse med udgravningerne lavet afstøbningerne af ligene, ved at fylde de hulrum i asken, som ligene af de dræbte efterlod, med gips. På den måde kan man se, hvordan borgerne i dødsøjeblikket knuger hinanden eller holder sig desperat for luftvejen for at undgå kvælningsdøden. Moesgaard udstiller otte af disse gipsafstøbninger.

Udstillingen byder på over 200 genstande fundet i udgravningerne af Pompeji og Herkulanum. Blandt de udstillende ting er et springvand formet som søuhyret Hydra med slangehoveder fra den græske mytologi, man har fundet i Herkulanum.

Udstillingen byder på over 200 genstande fundet i udgravningerne af Pompeji og Herkulanum. Blandt de udstillende ting er et springvand formet som søuhyret Hydra med slangehoveder fra den græske mytologi, man har fundet i Herkulanum. Foto: Moesgaard Museum

"Man kan på den ene side opleve de romerske mennesker, hvordan de levede og boede og på den anden side, hvordan de døde og kæmpede for livet. Det er en kæmpe kontrast. Det er det tætteste, vi kommer på det enorme romerske imperie og på sårbarheden i udbruddet, hvor det hele gik under," fortæller Pauline Asingh og fortsætter.

"Det kommer utrolig tæt på, fordi det var et rige, hvor man var ved at opbygge et industrisamfund, og det kan vi genkende og se os selv i. Det kommer til at føles utrolig almenmenneskeligt. Det er det, der gør Pompeji så fascinerende og enestående."

Udstillingen kommer til at give et indblik i det pulserende liv, når taverner, graffitimalede husfacader, marmorstatuer og fontæner vil blive underbygget med lyde, der vil bringe publikum tilbage i tiden med småsnak, buldrende vogne på brosten og måger, mens Vesuv med sin buldren i baggrunden hele tiden giver et varsel om den lurende katastrofe.

Ofrene smelter ihjel

Mens Pompejis borgere bliver mast og kvalt ihjel, er nabobyen Herkulanum nordvest for Pompeji, grundet vindretningen, blevet forskånet for aske og stenregnen. Flere hundrede indbyggere er på grund af de kraftige jordskælv, der har hærget byen, flygtet ned på stranden, hvor de, i håb om redning fra søsiden, tilbringer natten. Herfra kan de se, hvordan en kæmpe ildfontæne pludselig vælter ned ad bjergsiden. Mens den enorme aske og stensøjle er begyndt at kollapse over Vesuv, begynder en 800 grader varm lavine af ophedet aske, glødende klippestykker og giftige gasser at buldre ned ad bjerget og vælter få minutter senere ind over Herkulanums bymure. Lavine fortsætter gennem byens gader, ødelægger alt og alle på sin vej og stoppes først, da den rammer vandet. Stranden dækkes af den flydende masse, og de mange flygtende smelter og brænder ihjel. Den enorme varme gør at folk dør på få sekunder: hud og kød fordamper ved lavinens berøring, mens hjernen begyndte at koge for derefter at eksplodere og knoglerne splintres som glas.

Pompejis død

Midt på formiddagen 29. august, godt 30 timer efter udbruddets start, skyller den sidste lavine af gas, aske og klippestykker hen over de allerede uddøde romerske byer, og skubber kystlinjen 450 meter ud i havet.

Vesuv nåede at udsende seks laviner og slyngede ni milliarder tons vulkansk materiale ud over Napolibugten. Da alt igen blev stille efter udbruddet, lå Herkulanum begravet under 25 meter klipper, aske og sten, mens Pompeji var dækket af omkring fire meter. Hele landskabet omkring Vesuv var fuldstændig øde.

Kejser Titus beordrede en genopbygning af den vigtige søhandelsby Pompeji, men ødelæggelserne var for store. Som tiden gik blev Pompeji glemt. Det var lykkedes Vesuv at udslette hele byer. Mere end 1500 år skulle der gå, inden nogen fandt ud af, hvilke skæbnesvangre historier den store høj ved Vesuvs fod gemte på.

"Folk kan forvente noget helt enestående, fordi det er så velbevaret. Romerne var i gang med deres hverdagssysler og vidste ikke, hvad der ventede dem, derfor står alle ting, som de var i det øjeblik, katastrofen hændte. Tiden og livet stoppede med ét," slutter Pauline Asingh, mens de mange ofres tragiske skæbner hænger som en tyk tåge i museet.

Fakta: ’På vej mod katastrofen – Pompeji og Herkulanum’

Særudstillingen kan ses fra 6. november og frem til 10. maj 2020 på Moesgaard Museum

Udstillingen har tre hovedpointer:

  • Romerriget som Middelhavets herre, hvor Pompeji og Herkulanum nød godt af at ligge dér, hvor handelen blomstrede
  • Den romerske livsstil: et slavebaseret samfund, hvor forbrugsvarer, luksus og tvungen arbejdskraft flød i enorme mængder
  • Vesuvs udbrud der udslettede Pompeji og Herkulanum

Udstillingen byder på genstande udlånt af italienske museer og kulturinstitutioner:

  • Relieffer og gravsten med navnebeskrivelser og oplysninger om familiære forhold
  • Fresker med dagligdagsmotiver
  • Militært udstyr
  • Handelsvarer fra fjerne destinationer og Napolis trafikhavn
  • Mosaikker og statuer af marmor, fontæner og figurer relateret til mytologi og gudedyrkelse
  • Smykker og luksusvarer fra romernes søde liv
  • Afstøbninger af de døde kroppe fra efter katastrofen samt skeletter fra Herkulanum

Publiceret 06 November 2019 10:00