Steve Trigg giver to yogaklasser på Gøglerskolen 16.-18. og 23.-25. august.

Steve Trigg giver to yogaklasser på Gøglerskolen 16.-18. og 23.-25. august. Privatfoto

Sæt farten ned og duft roserne

Autentisk yoga på Gøglerskolen giver ro og nærvær i krop og sind

Engelske Steve Trigg kommer til Aarhus og holder to yogaklasser i to weekender på Gøglerskolen. Han er kendt for sin zenbuddhistiske og oprindelige yoga.

Han mener, at vi tit har travlt og tænker på det næste, vi skal nå. Det skaber stress, som de alt for mange kender og derfor er der mere brug for autentisk yoga i dag end nogensinde.

"Med autentisk yoga kan man lære at være til stede i livet, som kun udfolder sig i nuet, og stadig nå sine mål. Kroppen befinder sig altid i nuet og derfor tager yogaen udgangspunkt i den," siger han.

Zenmeditation og yoga

I yogaklassen strækker man ud og opdager spændinger, som man skal acceptere og arbejde på at blive fri for. Det giver en afslappet, let og energisk følelse.

Steve Trigg har praktiseret yoga i 20 år og undervist i 17 år. Han har uddannet sig og undervist i Indien, der yogaens hjemland. Han har også boet tre år i zenmeditationscentre og bruger zen-elementerne i sine klasser.

Om sommeren rejser Steve Trigg rundt i Europa og giver yogaklasser. Resten af året bor han i Indien.

På Gøglerskolen er den ene klasse er 16.-18. august og den anden er 23.-25. august. Det er 16.30-19 om fredagen og 9.00-11.45 lørdag og søndag. Tilmelding på Facebook i gruppen Yoga with Steve Trigg: Yoga with Steve

Publiceret 04 August 2019 07:00