Julie Rokkjær Birch, der er den nye direktør på Kvindemuseet i Aarhus, påpeger, at kvinderne tjener 14 procent mindre end mænd, at de arbejder mere i hjemmene og at de afvikler mere end 90 procent af barselsdagene. Det er ikke ligestilling.

Julie Rokkjær Birch, der er den nye direktør på Kvindemuseet i Aarhus, påpeger, at kvinderne tjener 14 procent mindre end mænd, at de arbejder mere i hjemmene og at de afvikler mere end 90 procent af barselsdagene. Det er ikke ligestilling. Foto: Tahmasbi

Ny direktør på Kvindemuseet:

Ligestilling er en fælles kamp

Det rødstrømpebaserede museum burde i dag hedde Kønsmuseet, for det handler om alle køn. Uligheden mellem dem gennemsyrer ifølge direktøren stadig samfundet

Af
Bente Tahmasbi Hansen

I Århus Onsdags artikelserie om FNs 17 verdensmål er vi nået til nummer fem: ligestilling mellem kønnene. Det er umiddelbart et større problem i store dele af verden, end det er i Danmark.

Men det betyder ikke, at vi bare skal springe nummer fem over, for der er stadig masser af ulighed mellem kvinder, mænd og andre køn i dag. Det mener blandt andre Julie Rokkjær Birch, der er den nye direktør på Kvindemuseet i Aarhus. Et af de ganske få museer af den slags i verden.

Hun påpeger, at kvinderne tjener 14 procent mindre end en mænd, at de arbejder mere i hjemmene og at de afvikler mere end 90 procent af barselsdagene. Desuden er kun hver tredje politiker en kvinde.

"Jeg var i et byggemarked for nylig og min seks-årige datter så på en hammer. De havde alle fået navne, men til hendes store skuffelse var der kun drengenavne på værktøjet," ler Julie Rokkjær Birch.

Hun sidder i den smukke cafe i Kvindemuseets historiske og imponerende bygning. Her har Danmarks første kvindelige politibetjent haft sin daglige gang, da det var politistation. Også Danmarks første kvindelige politiker, Dagmar Pedersen, har gået op og ned af trapperne for at indtage sin plads i byrådssalen, der i dag står som oprindeligt.

Det er ikke en kamp men en fælles sag

Der er ikke noget historisk over Julie Rokkjær Birch, som er 35 år, meget energisk og tidstypisk klædt i jeans og ternet skjorte. Hun har været museumsinspektør på Kvindemuseet siden 2014, så hun kender det lille sted ud og ind. Direktørtitlen er til gengæld ny og fra marts i år.

Den betyder, at hun kan fortsætte sit fokuserede arbejde med at gøre museet til et depot for viden om køn. En viden, der skal deles med gæster, skoler, erhvervslivet og i det hele taget alle, der er interesseret i kønnenes betydning for vores liv.

"Det er mig meget magtpåliggende at pointere, at ligestilling er en fælles ting. Det er ikke en kamp, men en fælles sag. Hvis vi ikke forstår, at alle køn er læssede med forventninger, kan vi ikke lave om på det," siger direktøren, der er mor til seks-årige tveæggede tvillinger - en dreng og en pige.

Hendes egne børn er derfor et kønsstudie i sig selv. Eksempelvis når de har fået en helt omvendt oplevelse af, hvad der er en drenge- og pigefarve.

"Ludvig sagde for nogle år siden: Pink er bare min yndlingsfarve, men det er jo en drengefarve, så vi siger bare, at den er blå," fortæller Julie Rokkjær Birch.

"Det viser noget om vores automatreaktioner og faste farvekoder i forhold til køn. Jeg ender også selv i vanerne og siger til min dreng, at han ser sej, og til min pige, at hun er smuk. Det er skørt, for hun er jo også sej, og han er også smuk," siger kønsdirektøren efter at have tænkt sig om et øjeblik og fortsætter:

"Hvis man spørger folk, om deres køn betyder noget for i deres liv, svarer alle ja. I vores meget populære seksualundervisning kan vi fortælle, at drenge og piger har lige meget sex. Alligevel er det stadig sådan i dag, at drengene er seje men pigerne er billige, og jeg ser det ikke flytte sig," siger Julie Rokkjær Birch.

Hun forstår ikke, hvorfor det moderne samfund hænger fast i gamle kønsrollemønstre og vil gerne flytte på det med aktivistiske og provokerende indspark, der bygger på kønsforskning.

Man vil i fremtiden kunne opleve det på popup filialer på North Side, Dokk1, biblioteker og skoler.

På Kvindemuseet har Danmarks første kvindelige politibetjent haft sin daglige gang, da det var politistation. Også Danmarks første kvindelige politiker, Dagmar Pedersen, har gået op og ned af trapperne for at indtage sin plads i byrådssalen, der i dag står som oprindeligt.

På Kvindemuseet har Danmarks første kvindelige politibetjent haft sin daglige gang, da det var politistation. Også Danmarks første kvindelige politiker, Dagmar Pedersen, har gået op og ned af trapperne for at indtage sin plads i byrådssalen, der i dag står som oprindeligt. Foto: Tahmasbi

Fakta

Kvindemuseet

Fik i 2016 ansvaret for kønnenes kulturhistorie.

I 2014 var 19 procent af gæsterne mænd. I dag er tallet 28 procent. På alle museer udgør mænd gennemsnitligt 40 procent af gæsterne.

Kører sammen med Aarhus Universitet et forskningsprojekt om hverdagsaktivisme og køn. Det er støttet vaf Velux Fonden

Hver uge bringer Århus Onsdag en artikel om et af FNs 17 verdensmål. I denne uge er det mål nummer 5: Ligestilling mellem kønnene

Publiceret 10 April 2019 10:00