Institut for (X) bag Godsbanen er et af de meget kendte borgerskabte steder i Aarhus.

Institut for (X) bag Godsbanen er et af de meget kendte borgerskabte steder i Aarhus. Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix

Guide: Fem fede Aarhus-steder, der er skabt af folket

Folk er bare gået i gang og har lavet cirkelformede bede i en park, en skraldecafe og fællesskaber, som dem i Domen, Omdrejningspunktet og Eventspace Katrinebjerg

Af
Bente Tahmasbi Hansen

Her finder du fem eksempler på steder, som borgerne eller virksomheder har skabt.

De er udvalgt af Anders Boisen, der har skrevet en bog om 'Uformelle Byskabere'. Han har selv været involveret i nogle af dem som komunnens repræsentant. I andre tilfælde er stederne etableret kun af borgere.

Nogen fik en god ide

I Marselisborg Hospitalspark er der en en række cirkelrunde køkkenhaver, som de lokale dyrker på helt eget initiativ.

Marselisborgcentret AFA Projekt Haverne oversigt sensommer Foto: Tahmasbi

Havefællesskabet i Marselisborg Hospitalspark består af en række cirkelrunde køkkenhaver, som de lokale dyrker.

En borger, Uffe Holm Søholm, fik i ideen i 2014 og kommunen gav ham grønt lys. Via Facebook mødtes en gruppe interesserede på en bænk i parken og en måned senere blev det vedtaget at starte en forening og en måned efter det blev de cirkelrunde bede gravet ud. Lige nu er hospitalsparken ved at blive anlagt, så der er lidt stille i bedene for tiden, men de er tænkt ind i parken i fremtiden og vil fortsætte.

Alle er velkomne til at aflevere eller tage mad i Fællesskabet, der er et køleskab ved Skraldecafeen i Sydhavnen.

Alle er velkomne til at aflevere eller tage mad i Fællesskabet, der er et køleskab ved Skraldecafeen i Sydhavnen. Foto: Tahmasbi

Skraldecafeen blev i 2015 skabt af to borgere og foreningen Sager der Samler. Cafeen har rundt omkring i byens parker serveret gratis varme måltider lavet af kasseret mad. Men nu har den fået et fast tilholdssted i Sydhavnen i den tidligere nålepark. Der driver Skraldecafeen også Fællesskabet, som et køleskab med gratis mad. Aktiviteterne er i øvrigt fællesspisning, fælles arbejdsdage, workshops og hyggeligt samvær.

Skraldecafeen vil gerne skabe et fællesskab, der giver mennesker mulighed for at gå ud og møde andre omkring det at lave og spise et måltid mad. Og når man alligevel er sammen, kan man også hjælpe hinanden med udfordringerne i livet.

Domen på Aarhus Havn genåbner efter en stille periode.

Domen på Aarhus Havn genåbner efter en stille periode. Arkivfoto Kim Haugaard Scanpix-Ritzau

Domen, som er et kuppelformede bylivshus, genåbner i foråret på Pier 2 tæt på Navitas på havnen. Den bæredygtige og flytbare halvkuppel er et midlertidigt og fælles bylivshus i Aarhus. Kommunen står bag, men borgerne fylder den med dans, musik, foredrag, tegne-events, sjov for børn og meget mere.

Domens i alt 450 kvadratmeter fordeler sig på en stueetage, en første sal, terrasse, bar og serviceareal.

Der er computeraftener, etniske madklubber, mødregrupper og strikkeklub i Omdrejningspunktet.

Der er computeraftener, etniske madklubber, mødregrupper og strikkeklub i Omdrejningspunktet. Pressefoto

Omdrejningspunktet på Rundhøj Torv er bygget af arkitekten Eske Brun, støttet af kommunen og fyldt med liv af byens borgere. Der er computeraftener, etniske madklubber, mødregrupper og strikkeklub. Tanken med træhuset på et af byens kedelige torve er, at skabe nyt liv og en bedre sammenhængskraft. Aarhus Kommune har faciliteret Mødestedet og oplevet god aktivitet. Man kan på Facebook læse om deres aktiviteter. Dette forår skal de små nye træbygninger - "Butikken", "Scenen" og "Børnehuset" males og torvet indrettes pænt med vores plantekasser og borde.

Eventspace Katrinebjerg er der ny åbne lyse kontorer, der holder til i gamle snedkerilokaler. Virksomheder, studerende og lokale kan bruge stedet til oplæg og møder. Anders Boisen fra Aarhus Kommune var med til at starte det op. Han holdt to workshops, hvorefter kommunen trak sig ud. Incuba og It-Forum tog teten, og i dag er det et velfungerende eventsted. Tjek deres hjemmeside for arrangementer.

Publiceret 10 April 2019 10:00