Arkivfoto: Aarhus Update

Tartelet- og ølfestival i Vejlby Risskov Hallen

Tarteletter ad libitum, trefarvet is og specialøl

Menuen står på tarteletter ad libitum, trefarvet is til dessert og røde pølser med brød til natmad til Aarhus tartelet & øl festival, som finder sted lørdag 17. november klokken 17-01 i Vejlby Risskov Hallen i Risskov.

Det bliver en folkefest med masser af underholdning, livemusik og festlige indslag, lyder det fra idrætsforeningen VSK Aarhus, der arrangerer festivalen sammen med Mesut Dursun, som blandt andet også står bag Det Irske Telt under festugen og 80'er festen i Ridehuset.

Den musikalske underholdning leveres af blandt andre The Powls, som bliver kaldt verdens bedste tartelet-band, Ole Gas (Kim Larsen/Gasolin jam) og Kalles World Tour, der er et vildt trommeshow. I løbet af aftenen skal der findes en Aarhusmester i tarteletspisning, hvor der dystes i hurtigst muligt at spise en tallerken med tarteletter.

Prisen er 275 kroner eller 550 kroner inklusive fri øl, vin og vand. Se mere på aarhustarteletfestival.dk.

jr

Publiceret 16 October 2018 07:45