Aarhusianske virksomheder står i kø for at tilbyde job til ukrainere

Aarhus Kommune har etableret et netværk for virksomheder, der gerne vil ansætte ukrainske flygtninge, og det har vist sig at være populært.

Artiklens øverste billede
Et stort antal virksomheder i Aarhus Kommune har sagt ja til at tage imod flygtninge fra Ukraine. Arkivfoto: REUTERS/Hannah McKay
Det taler Aarhus om lige nu. Modtag vores nyhedsbrev for at få dagens lokale tophistorier. Klik her, indtast din mailadresse og tilmeld dig.

Siden Rusland invaderede Ukraine, har millioner af ukrainere taget flugten op igennem Europa for at undgå krigens rædsler. Flere af dem ender i Aarhus, hvor borgmester Jacob Bundsgaard (S) i sidste måned anslog, at kommunen godt kunne begynde at forberede sig på at tage imod over 1.000 flygtninge.

Et antal, der kræver en del af kommunen og aarhusianerne, men også et antal, der kan vise sig som meget kærkomment i en tid, hvor flere virksomheder efterlyser arbejdskraft. Det sidstnævnte har fået Aarhus Kommunes jobcenter til at etablere et netværk af virksomheder, som er klar til at tilbyde beskæftigelse til ukrainere i kommunen.

»Da der var indikationer på, at vi nok ville modtage en række flygtninge her i Aarhus, så tænkte vi, at vi nok måtte have nogle job klar. For det gik vi ud fra, at de ukrainske flygtninge havde behov for. Derfor kontaktede vi en del af vores virksomheder for at høre, om de var interesserede,« fortæller Karin Rasmussen, driftschef i Jobcenter Aarhus, til Lokalavisen Aarhus.

Det var de. Således har over 85 virksomheder sagt ja til at være en del af netværket, og tallet vokser dag for dag.

»Jeg er egentlig ikke overrasket over, at der er så mange virksomheder, som har lyst til at være med, for vi har et rigtig godt samarbejde med dem i forvejen,« fortsætter Karin Rasmussen.

Mange af dem har oplyst, at vi bare skal ringe, når vi har nogen, der passer ind i deres branche.

Karin Rasmussen, driftschef i Jobcenter Aarhus

Ukrainsk tolke

De ukrainske flygtninge, som ankommer til velkomsthuset i den nedlagte Frydenlundskolen i Aarhus V, bliver derfor mødt af folk fra jobcentret, der oplyser dem om muligheden for at få et job hos de mange virksomheder i netværket. Ligesom de ukrainske flygtninge også kan troppe op på jobcentret i Værkmestergade i Aarhus .

»Vi taler med ukrainerne for at få afklaret, hvilke kompetencer de har. Mange af dem har også haft behov for hjælp til at få lavet et cv på engelsk. Der er en del af dem, som kan gøre sig forståelig på engelsk, men der er også mange, som ikke taler sproget,« fortæller Karin Rasmussen.

Kommunen har derfor ansat et par ukrainske tolke, som kan hjælpe med at få matchet de jobsøgende flygtninge med de rette virksomheder.

Vidt forskellige brancher

I skrivende stund har Jobcenter Aarhus været i dialog med 121 ukrainere, som er ankommet til Aarhus, og der er tale om ukrainere, som kommer fra så vidt forskellige brancher som dyrlæge, socialrådgiver, gynækolog og bogholder for bare at nævne et fåtal. Men selvom interessen er stor, så kan ukrainerne ikke bare starte i et job fra den ene dag til den anden.

»Vi kan godt sende ukrainerne ud til virksomhederne for at få lavet en aftale om, at de kan tiltræde. Men de må ikke starte med at arbejde, før de har en opholdstilladelse. Så vi har ikke rigtig kunnet lukke nogle af de her rekrutteringer endnu,« forklarer Karin Rasmussen, som på trods af det oplever en stor villighed fra virksomhederne:

»Mange af dem har oplyst, at vi bare skal ringe, når vi har nogen, der passer ind i deres branche.«

Karin Rasmussen lægger igen tryk på, at hun ikke er overrasket over virksomhedernes store interesse i at være en del af netværket. Hun er derimod meget overrasket over, hvordan de ukrainske flygtninge, der er ankommet til Aarhus, håndterer situationen.

»De, der er kommet til os, er dem, der har modet og overskuddet til at søge et job. Og vi er meget overrasket over, hvor flot de tackler det, og de er meget fleksible i forhold til, hvad der er muligheder for at få et job,« fortæller hun.

Hov, det her indhold benytter cookies

På denne plads ville vi rigtig gerne have vist dig indholdet, men det kan vi desværre ikke, da du har fravalgt cookies. Vil du se indholdet skal du acceptere Marketing og Statistik, det gør du her: opdater dit samtykke.

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.