Åben strid i toppen af aarhusiansk erhvervsliv: »Det undrer mig, at de ikke er bedre oplyst«

Artiklens øverste billede
Adm. direktør for Arla, Peder Tuborgh (tv) og adm. direktør i Salling Group Per Bank er til havnedirektørens overraskelse imod den planlagte udvidelse af Aarhus Havn. Fotos: Joachim Ladefoged

»Det undrer mig, at de ikke er bedre oplyst.«

Sådan lyder det fra havnedirektør Thomas Haber Borch, Aarhus Havn, dagen efter det kom frem, at både Salling Group og Arla er imod en havneudvidelse.

Det overrasker havnedirektøren, som havde forventet det stik modsatte.

»Jeg havde en klar forventning om opbakning fra de store virksomheder, der er afhængige af at få varer ind gennem Aarhus Havn,« siger han til TV2 Østjylland.

»At nogle af de virksomheder nu går ud og er imod havneudvidelsen, er for mig et udtryk for, at de ikke er sat ordentligt ind i projektet.«

Budskabet til Aarhus Kommune fra de to kæmper er kommet i et høringssvar underskrevet af administrerende direktører Peder Tuborgh fra Arla og Per Bank fra Salling Group.

»Det er vigtigt for erhvervslivet at kunne eksportere og modtage varer – men det er lige så vigtigt, at kunne tiltrække dygtige medarbejdere,« lyder det blandt andet i høringssvaret.

»Det undrer mig, at de ikke er bedre oplyst, men jeg er naturligvis klar til at sætte mig ned med de virksomheder, som har betænkeligheder, for at gennemgå planerne med dem,« siger Thomas Haber Borch på den baggrund.

De to virksomheder vil i stedet finde en helt ny løsning, så det ikke bliver en debat for eller imod udvikling.

Jeg havde en forventning om, at de vil bakke op, og at de selv ville sørge for at sætte sig ind i det.

Thomas Haber Borch, direktør, Aarhus Havn

Den skal - hvis det står til virksomhederne - findes i en arbejdsgruppe med repræsentanter fra Aarhus Kommunes arealudvikling, erhvervslivet, Aarhus Havn, Grenå Havn og foreningen Beskyt Aarhusbugten, fremgår det af høringssvaret.

Thomas Haber Borch siger til TV2 Østjylland, at man har gjort et stort stykke arbejde for at informere virksomheder og foreninger om, hvad projektet helt præcist går ud på. Men ikke de helt store virksomheder.

»Der er vi bare gået ud fra, at det ikke var nødvendigt at gøre med de her helt store virksomheder. Jeg havde en forventning om, at de vil bakke op, og at de selv ville sørge for at sætte sig ind i det.«

»Deres høringssvar fremstår mærkeligt for mig, fordi det ikke stemmer overens med det, projektet rent faktisk er,« siger han.

TV2 Østjylland har kontaktet både Salling Group og Arla for at få en kommentar til havnedirektørens udtalelse om, at de store virksomheder ikke har sat sig ordentligt ind i sagerne.

Arla har ikke ønsket at udtale sig yderligere ud over det, man kan læse i høringssvarene.

Henrik Vinther Olesen, kommunikationsdirektør i Salling Group, siger til TV2 Østjylland, at Thomas Haber Borchs udtalelse må stå for egen regning, og at Salling Groups holdning til hele sagen kan læses i høringssvaret.

»Vi er ikke imod udvidelse af havnen, men for at man finder et kompromis, alle kan leve med,« siger han.

Kilde: TV2 Østjylland

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.