Aarhus Havn snyder på vægten

Borgmesteren har set ind i fremtiden og sat et mål for Aarhus og den grønne omstilling ved at dømme fossile biler ude i midtbyen fra senest 2030.

Det samme fremsyn kunne man også benytte på Aarhus Havn, for her kører dieseldrevne straddle carriers rundt med hundredtusindvis af containere og brænder i omegnen af 1,6 millioner liter diesel af årligt. Det svarer til 4,3 millioner kg CO2. Det er gammeldags og kulsort.

I stedet kunne der investeres i elektriske portalkraner, såkaldte RTG’er, og på ganske kort sigt kunne Aarhus Havn udfase de fossile brændsler og træde ind i en grønnere fremtid. Det ville være godt og fremsynet.

Men portalkraner har en anden og for aarhusianerne meget vigtig egenskab: De kan nemlig stable containerne højere og tættere, og derved udnytte pladsen på havnen langt bedre. Næsten dobbelt op. Det betyder, at en havneudvidelse i Aarhus kan blive helt overflødig.

Portalkraner er ikke fremtidsmusik og uprøvet teknologi. Rundt om i verden benyttes de og pladsoptimerer på havne, hvor pladsen er trang og udvidelsesmulighederne få, eller som i Aarhus smertelige og på bekostning af naturen.

Der findes havne ude i verden, som anvender denne og andre teknologier og som håndterer flere containere på meget mindre plads.

Således håndterede Aarhus Havns containerterminal 759.000 TEU’s (20 fods container) i 2022. Til sammenligning håndterede Durban Pier 1 ca. 800.00 TEU på en container yard, der er 1/3 af Aarhus’. MSC Gate i Bremerhaven har et containerareal, som reelt også er mindre end Aarhus Havns, men håndterer med den samme teknologi (straddle carriers) 1.500.000 TEU’s. Noordzee Terminal i Antwerpen har også et mindre område og håndterer med samme teknologi 2.600.000 TEU og altså mere end tre gange så meget som Aarhus Havn. 

Det har Aarhus Havn ikke fortalt Aarhus Byråd, og der snydes derfor på vægten, når en havneudvidelse italesættes som et behov.