Den vilde brevkasse: Hvordan kender jeg forskel på skovens vilde træer?

Et træ er ikke bare et træ – det kan de fleste nok være enige om. Men hvordan er det nu lige, at man skelner de forskellige træarter fra hinanden? Særligt om vinteren kan det være vanskeligt, da mange træer er løvfældende, hvilket vil sige, at de taber bladene, når det bliver koldt. Heldigvis er der andre kendetegn, og her kan du blive lidt klogere på, hvordan du kender forskel på nogle af skovens mest almindelige træer.

Blade og omgivelser

Træer kan opdeles i lys- og skyggetræer. Eksempler på skyggetræer er bøg og ahorn, der kan trives under lysfattige forhold, da bladene på disse træer fordeler sig i en bladmosaik. På den måde sikres det, at alle bladene får lys til at lave fotosyntese. Samtidig er dette med til at udkonkurrere mindre træer og urter, der ikke tilføres sollys, da skyggetræerne skygger herfor. Skyggetræer er desuden kendetegnet ved at have tynde blade, som ikke kræver meget lys for at kunne udføre fotosyntese. 

Modsat skyggetræer, kræver lystræer meget lys for at kunne vokse. Eksempler herpå er eg og ask, som ikke danner bladmosaik og slipper mere lys igennem til skovbunden, hvorfor artsrigdommen i træer, buske og urter ofte vil være højere omkring disse træer. I stedet for at fordele en mindre mængde lys ud til alle blade optager lystræer mere lys i hvert enkelt blad, som her er tykkere og indeholder flere grønkorn end skyggetræernes blade. Dette betyder, at fotosyntesen bliver større i hvert enkelt blad. 

Frugter og stammer

En anden måde at skelne træer fra hinanden er ved at se på de frugter, som træerne producerer. Bøgens frugt kaldes bog, egetræer udvikler agern, hassel bærer hasselnødder og lærketræer gemmer sine frø i kogler. 

Er det blevet vinter, har løvfældende træer smidt både blade og frugter, og derfor kan det her være særligt udfordrende at kende forskel på træerne. I dette tilfælde kan man se på andre karakteristika såsom form og størrelse. Stammen er et godt sted at starte. Et egetræ har f.eks. en meget riflet og kraftig bark, mens et bøgetræ har en mere glat og fin bark. På mange løvfældende træer, herunder bøg, eg og lind, kan der desuden nogle gange ses nogle udstikkende grene med blade nederst på træet. 

Dette skyldes, at træet har fået for meget sol. Fænomenet kaldes ”sovende øjne” og dækker over de planteknopper, der ligger i dvale, indtil disse aktiveres af øget lysindfald eller beskæring af trætoppen. Aktiveres mange planteknopper samtidig, er det et udtryk for en panikreaktion og benævnes her ’vanris’.