Debat: Vi skal have mere liv, mere natur og færre parkeringspladser i Aarhus

Aarhus Midtby er i konstant forandring. Mange tænker måske på Aarhus Ø, Amtssygehuset eller Sydhavnen, når vi snakker forandringer i byens centrale dele. Men det gælder også City-området indenfor Allé-ringen. Det glemmer vi af og til i hverdagen, når vi går rundt i en gammel vikingeby. Måske glemmer vi det særligt, mens vi sidder på et ikoniske rådhus, der er fredet af Slots- og Kulturstyrelsen på grund af dets historiske betydning. Men i løbet af den tid Arne Jacobsens flotte rådhus har stået, hvor det gør i dag, så har hjertet af Aarhus ændret sig fra en industritung maskine til et attraktivt handels- og kulturcentrum for hele Østjylland. Og de seneste på år har vi bevæget os videre mod en spraglet oplevelsesdestination, hvor folk kommer til, simpelthen fordi her er megahyggeligt at være. 

Den udvikling har vi ikke været blinde for i byrådet. Derfor har vi de seneste år bl.a. vedtaget en Mobilitetsplan for Midtbyen, en Parkeringspolitik, en Midtbyvision og en Politik for Arkitektur og Bykvalitet. Fælles for alle disse strategiske dokumenter er, at byrådet entydigt har udtrykt et ønske om, at de fysiske rum i hjertet af Aarhus har mere fokus på det levede liv og oplevelser for mennesker end opbevaring af biler. En retning, der er helt i tråd med byens udvikling de seneste 80 år, hvor pladsen til biler er blevet reduceret for at give plads til andre formål. Strøget er med tiden blevet byens centrale handelskorridor, mens Åboulevarden har fået samme status for café- og nattelivet. Fælles for begge lokaliteter er, at de tidligere var domineret af biltrafik og parkering. 

På samme måde har mange centrale torve taget skiftet fra parkeringsplads til opholdsrum. Seneste eksempel er en midlertidig omdannelse af Fredens Torv, hvor man med sparsomt inventar har demonstreret potentialet i flytte bilerne over i nærliggende parkeringsanlæg, så der bliver flere pladser i solen for både beboere og gæster. Og der er stadig mere efterspørgsel på ophold i byens centrale gaderum. Ønsket kommer også fra byens erhvervsliv. Det så vi bl.a. sidste år, da flere restaurantsejere måtte bede Teknik og Miljø revidere reglerne for parkletter, så de kunne få lov at konvertere flere parkeringspladser til udeservering. 

Det er ikke kun en udvikling, vi ser i Aarhus. Mange byer i Danmark og resten af verden har fundet ud af, at bilister sagtens kan navigere til centralt placerede parkeringsanlæg. Derfor har de nedlagt store mængder gadeparkering for at kunne bruge pladsen bedre. I SF mener vi således det er hævet over enhver tvivl, at vi også i Aarhus har brug for en ny gaderumsplan for City. En plan, der gør alvor af de mange visioner og politikker for byens rum, som vi løbende beder embedsværket om at udarbejde. 

Planerne er som regel flotte, mens implementeringen desværre ofte lader noget tilbage at ønske. Måske skyldes det, at vi i byrådet altid har travlt med det, vi vil have mere af. Til gengæld er vi måske ikke helt tydelige nok om det, vi så uundgåeligt er nødt til at have mindre af. Pladsen kan vi trods alt kun anvende én gang. Byrådet har allerede med den gældende Parkeringspolitik vedtaget, at gadeparkering i City skal reduceres. Det vedtog vi i sin tid, fordi vi mener at pladsen kan udnyttes bedre, og fordi vi stadig har masser af ledig kapacitet i byens centrale parkeringsanlæg. 

Med dette forslag ønsker vi i SF at sætte konkrete målbilleder for, hvor meget reduktion af gadeparkering, der bør sigtes efter. Vi foreslår en reduktion på 40 procent af gadeparkering i City og 10 procent af gadeparkeringen i midtbyens boligområder rundt omkring i City. På den måde sender vi et klart signal om ambitionsniveauet til både borgere, erhvervsdrivende og ikke mindst embedsværket i Teknik og Miljø. Det er nemlig disse parter, vi forestiller os skal udarbejde forslagene til, hvordan en transformation af gaderummene i City, og den øvrige Midtby bør tage sig ud. Måske er der et højt ønske om bedre udeservering i Guldsmedegade, mens træer står højt på ønskelisten i Klostergade. Vi ved det ikke. Men det gør de lokale kræfter i området. Vi foreslår derfor, at Teknik og Miljø inviterer til indledende dialog om en transformation af gaderum, og på baggrund heraf udarbejder designforslag for de lokaliteter, der har det største potentiale for at realisere byrådets ambitioner om mere grønt og flere opholdsmuligheder. 

Det er nok de færreste medlemmer af byrådet, der kunne drømme om at foreslå parkering tilbage på Klostertorv eller Store Torv. I dag er det nemlig åbenlyst for alle, at det var rigtigt at fjerne bilerne i sin tid. Men det har bestemt ikke været uden kritik at gøre det, og vi takker vores forgængere for alligevel at have haft modet til det. På samme måde bør vi i dette byråd have modet til at træffe lignende beslutninger, som vil møde kritik i dag men nyde stor ros på sigt. Kritik af dette forslag vil der givetvis være masser af, for det er nu engang præmissen, når man tager noget væk for at erstatte det med noget bedre. 

Alle kan se, hvad de har i dag, mens det kan være svært at forestille sig, hvad det kunne blive i morgen. Men det har altid været den rigtige beslutning at erstatte gadeparkering med noget andet, i takt med at byen er vokset. Det er vi sikre på, det også vil være denne gang.