»Vi her i Aarhus følger også med i overgrebene i Iran – vi kender sandheden!«

Forestil dig en pigeskole i Iran. Pludselig får pigerne svært ved at trække vejret, nogle kaster op og oplever følelsesløshed forskellige steder i kroppen. En form for gift har ramt pigerne, og nogle må på hospitalet. Kort tid efter sker det samme på andre skoler i landet – og det spreder forståeligt nok en voldsom ængstelse.

Mindst 900 piger er indtil nu blevet forgiftet i forskellige byer; det vides ikke, om det har kostet liv. Og den egentlige årsag kendes ikke, da den gas, der angiveligt er anvendt, forsvinder hurtigt fra kroppen igen. Hvem, hvad og hvorfor er stadig en gåde. Tilbage står frygten og utrygheden.

Den 8. marts er den internationale kvindedag, og netop i den anledning er der grund til at rette fokus på Iran, hvor pigers og kvinders rettigheder er voldsomt under pres – helt som i Afghanistan, hvor Taliban undertrykker især kvinder og piger.

De vilkårlige giftgas-angreb i Irans pigeskoler ligner et forsøg på at straffe piger for at have deltaget i protester i de seneste måneder mod regimet, efter at den 22-årige Mahsa Aminis døde i det iranske moralpolitis varetægt. Hun blev anholdt, fordi hun ikke havde været tildækket efter de forskrifter, der gælder for iranske kvinder.

Jeg er som mange andre oprørt over at følge situationen i Iran med daglige, alvorlige krænkelser af de menneskerettigheder, vi tager for givet. Iran har generelt bevæget sig ned ad en trist og destruktiv sti den sidste tid. Vold, undertrykkelse, tortur, vilkårlige anholdelser, fængslinger og henrettelser, der rammer både mænd og kvinder, med det formål yderligere at afskrække den iranske befolkning.

Det skal vi naturligvis tage afstand fra som medmennesker, som by, som nation. For mig er det vigtigt at vise, at vi her i Aarhus også følger med i overgrebene i Iran – vi kender sandheden!

Jeg bakker op om de mange herboende iranerne i Aarhus, som gør en stor indsats for at støtte deres landsmænd i hjemlandet. Jeg ønsker, de giver budskabet videre til deres landsmænd: Nemlig at hele verden følger med i og tager kraftigt afstand fra den modbydelige undertrykkelse, der finder sted i Iran. Vi skal blive ved med at vise, at vi støtter iranernes kamp mod et forældet præstestyre.

Alle mennesker har ret til at leve i tryghed og uden frygt for overgreb. Min opfordring vil derfor være: Bliv ved med at lægge pres på magthaverne i Iran. Mit håb er, at præstestyrets dage er talte og at Irans befolkning snart kan opleve fred og frihed på egne præmisser.